”Vi lukker gaden af – eg har talt med borgmesteren”, siger Peter med et glimt i øjet. Der er besøg fra Danmark, og det skal naturligvis markeres.
Vi er ved at gøre klar til fest i den lille by Marguerittes, hvor et langbord er stillet op i den smalle gade. I hjørnet står vores vært og laver mad, og det samme gør naboen Nadine, der er berømt for sin paella.
Det er ud på eftermiddagen, da vi ankommer til Marguerittes, der ligger få kilometer nord for Nîmes. Solen skinner fra en skyfri himmel, og temperaturen har rundet 30 °C. Det er med andre ord hedt, men det forhindrer ikke Peters naboer i at mødes midt i den smalle gade, hvor alt og intet bliver diskuteret.
Sådan gør man i Frankrig. I hvert fald her, hvor vi ligesom de lokale snupper et par klapstole og straks er en del af flokken. Vi nordboere er glade for at se solen, men får besked på at følge med ind skyggen, når solen nærmer sig.
Vi forstår intet af, hvad Peters naboer siger. Alt foregår på fransk, og selv de mest almindelige engelske gloser bliver mødt med tavshed.
Måske er der derfor, at franskmænd ofte bliver opfattet som arrogante. Det er stort set umuligt at kommunikere med dem. Selv langt ude på landet i Kina, Laos og flere andre steder jeg har besøgt, er det nemmere at tale med de lokale.
Men en ting er det talte sprog noget andet fagter, pegen og små skuespil i bedste gæt og grimasser-stil. Og så får jeg hjælp af mine ellers ret begrænsede spanske gloser. Ikke at fransk og spansk er direkte sammenligneligt, men der er en hel del ord som jeg kan genkende.
Selvom en stor del af befolkningen i Sydfrankrig har rødder i Spanien, så taler de ikke sproget. Til gengæld har de taget adskillige madtraditioner med sig, og det er lige præcis det, vi skal nyde godt af om ikke så længe.
Så er der fest
Ingen ved, hvor mange mennesker, der kommer til festen. Det tager man ikke så tungt på disse breddegrader. Men vi finder hurtigt ud af at alle er velkommen.
Vi er ved at stille stole og borde op, mens Peter er i gang med aftenens ene ret, gazpacho manchego, under kyndig vejledning fra Nadine, der skælder og smælder, hvis det ikke bliver gjort rigtigt. Selv er hun i gang med sin berømte paella, der lige nu står og passer sig selv i hendes køkken få meter fra langbordet.
I timevis har vi gået og duftet til den skønne mad, der bliver tilberedt midt i gaden. Først spiser vi Peters gazpacho manchego, og bagefter serverer Nadine sin paella, som jeg forgæves prøver at få opskriften på. En familiehemmelighed får jeg at vide.
Folk bliver ved med at ankomme, og alle medbringer de en god flaske vin, som hele bordet kan drikke af. Jo, det er en pragtfuld sommeraften i det sydfranske.
Her kommer opskriften på gazpacho manchego, men Nadines paellaopskrift jagter jeg stadig. Gad vide, hvordan jeg bliver en del af hendes familie?
Gazpacho Manchego
Kan du lide at gå og dufte til maden i et par timer, mens den bliver tilberedt, så skulle du prøve denne fremragende ret fra La Mancha-området, der hurtigt bliver en favorit. Oprindelig er den med både kanin- og kyllingekød, men her nøjes vi med kyllingen.
Retten laves på en paella-pande, men en sauterpande kan sagtens bruges. Har du en stor pande til grillen er det oplagt at lave retten udendørs – her er også mulighed for at lave til mange mennesker – jeg garanterer, at de vil kunne lide det! (2 personer).
Det skal du bruge
8 kyllingeunderlår • 1 grøn peberfrugt • 4 tomater • 2 dl. hvidvin • 1 spsk. gurkemeje • 3 fed hvidløg • 750 ml. vand • 1 terning hønseboullion
Sådan gør du
Steg kyllingestykkerne i olivenolie sammen med den hakkede grønne peber. Når kyllingen har fået farve tages den op sammen med den grønne peber.
Kom de finthakkede tomater på panden sammen med hvidvin og steg/kog et minuts tid før du kommer vandet i sammen med hakket hvidløg, gurkemeje, bouillon, kylling og grøn peber.
Retten skal nu stå og småsimre et par timer så væsken koges ind. Man kan evt. tilsætte vand eller hvidvin løbende, hvis det bliver for tørt.
I den oprindelig opskrift kommer man til sidst små stykker af fladbrød i – det kan muligvis fås i specialbutikker, men du kan også bruge små stykker af lasagneplader.
Når lasagnepladerne er blevet bløde er retten færdig – igen kan man blive nødt til at tilsætte lidt væde undervejs. Da jeg fik serveret denne ret var alle ingredienser kogt sammen, vil du gerne have antydningen af peberfrugt og tomat, så lad være med at finthakke det.
