Hjem Europa Tre byer ved den franske middelhavskyst

Tre byer ved den franske middelhavskyst

Den franske middelhavskyst er charmerende byer, men også masser af turister

Det er et barskt sted. Den enorme borg med den lange mur ligger ensomt og forblæst på kanten af det flade vådområde ved Camargue Nationalpark. Ved første øjekast synes byen næsten forladt, men inde bag murene er der masser af liv. Vi er i Aigues-Mortes, hvor vi i byens smalle gader går i fodsporene på tusinder af andre turister, som også har hørt om den velbevarede middelalderby, der er fuld af butikker, restauranter og fransk sommerstemning.

Hyggelige Aigues-Mortes

“Hvem skal have tyr”, spørger tjeneren. Jeg rækker hånden op og sætter få sekunder efter tænderne i et stykke lækkert mørt kød, der har simret længe i den lige så lækre sauce. Efter en rundtur i Aigues-Mortes’ mest travle gader, sidder vi nu på den hyggelige plads midt i byen og spiser en god frokost.

Der er fyldt op under parasollerne, og restauranternes borde står så tæt, at tjenerne har svært ved at komme rundt. Det er sommer og højsæson i det sydfranske, hvor turisterne er ved at træde hinanden over tæerne for at komme til i de smalle gader.

Aigues-Mortes er et af de bedste steder i Frankrig at opleve en middelalderby. Murene er velbevarede, og vi kommer forbi adskillige gamle bygninger, charmerende huse, tårne og byporte, der er som taget ud af en ridderfilm. Byen blev grundlagt omkring 1240, hvor  Aigues-Mortes lå ud til Middelhavet, hvilket gav velstand og særlige privileger fra den franske konge.

Torvet i Aigues-Mortes

I dag ligger Aigues-Mortes godt nok ud til vandet, men det er indsøer og vådområder man kan se. Tilsanding af den havn, der i sin tid gav byen velstand fik gradvist Aigues-Mortes til at miste sin betydning. Men inden da fik byen sin særlige plads i historien – det siges nemlig, at det syvende korstog til det hellige land tog afsæt herfra.

I gaderne midt i byen er der masser af forretninger. Det er her turisterne samles, men det gode ved Aigues-Mortes er, at de lokale stadig bor i de gamle huse, og det giver en skøn stemning og atmosfære. Vi bevæger os væk fra centrum og ind i den franske hverdag. Her er stille, og de små gader er en stor kontrast til menneskemylderet i bymidten.

Undervejs på vores tur rundt i byen kan vi se turister gå en tur på borgmuren, hvorfra man har en flot udsigt over Aigues-Mortes gamle bydel og det forblæste landskab udenfor. Det er her vi er på vej hen nu, for at gå en tur i den nye bydel langs floden, der er en sideflod til Rhône-floden. Det er onsdag, så vi tager også forbi markedet, der ligner områdets andre markeder, men dem kan vi heller ikke få nok af.

Aigues-Mortes

Turistmekkaet Le Grande-Motte

Heldigvis ser hele kysten ikke sådan ud er min første tanke. I 1960’erne kiggede myndighederne i Languedoc provinsen mod øst, hvor rivieraen med stor succes tiltrak millioner af turister.

I sydvest nød Spanien lige så stor popularitet, men i midten, i Languedoc, lå en lang kyststrækning med kilometervis af dejlig strand, som man mente måtte have lige så stort potentiale som naboerne. Flere moderne turistområder skød op, blandt dem Le Grande-Motte, som vi netop er ankommet til.

Byen, der udelukkende består af utallige store lejlighedskomplekser er strømlinet og velfriseret, men ejer ikke skyggen af charme. Måske i et forsøg på at skille sig ud har man opført stribevis af store bygninger, der på én gang ligner hinanden, men alligevel er forskellige. Det lyder skørt, og det er det også. Det er også rædselsfuldt, og med tanke på de utallige skønne steder vi er kommet forbi i det sydfranske, så er det lidt af en gåde, at nogen kan holde af denne turistghetto.

le grande-motte
Havnen i Le Grande-Motte

Det er skyet, og det er måske grunden til, at der her et godt stykke op ad formiddagen er forholdsvis roligt. Jo, de første badegæster er for længst ankommet, og den fælles gymnastik på stranden er også i gang, men der er vist ingen tvivl om, at alle venter på solen. Vi besøger det lille forretningsstrøg med souvenirbutikker, isboder og fastfood og fortsætter ad strandpromenaden, til vi når den store havn.

Byen synes at være uendelig – i det fjerne tårner flere høje bygninger med lejligheder sig op. Havnen er enorm, og bådinteresserede vil uden tvivl kunne holde sig beskæftigede i dagevis. Fra store katamaraner, sejlbåde og kæmpeyachts, til specialskibe og dem, der er flest af; helt almindelige motorbåde, der nok kan synes store, men er ubetydelige i en havn som denne.

Vi følger havnefronten forbi flere butikker, restauranter og barer til vi når havet. Langt væk er der tivoli, og i horisonten kan vi se en flåde af jetski, mens en kæmpekatamaran sejler turister på tur i Middelhavet. Le Grande-Motte er et sted man enten elsker eller hader. Et sted, hvor ubekymret ferie er det største aktiv. Her er alt, og uanset hvad man måtte have af behov, så behøver man ikke at forlade byens trygge rammer. Nåh ja, det er faktisk ikke alt man kan få i Le Grande-Motte; solen er stadig ikke kommet frem – vejret er man trods alt ikke herre over i byen.

Muslinger – en sydfransk nationalspise

God mad i La Grau du Roi

Landskabet er fladt som en pandekage. Til den ene side ligger saltsøer så langt øjet rækker, og til den anden får vi øje på ca. 50 lyserøde flamingoer, der ser ud til at have fundet sig til rette i det store marsk- og vådområde. På vej fra Le Grande-Motte til Le Grau du Roi kommer vi forbi en lille del af den enorme Camargue Nationalpark, der synes at være en verden for sig selv ved den franske middelhavskyst.

Det meste af nationalparken er lukket af, men den er stor nok til at være hjem for flere ranches, og det siges, at Europas sidste rigtige cowboys lever her. De over 400 fuglearter og mange vilde heste må vente til en anden gang, for vi er ankommet til kystbyen Le Grau du Roi, der er populær blandt turister. Men i modsætning til Le Grande-Motte, så kan man møde de lokale og gå på opdagelse i de hyggelige gader.

Le Grau du Roi
Kanalen i Le Grau du Roi

Den store kanal, der forbinder Middelhavet med inderhavnen, skærer lige gennem Le Grau du Roi. Turisterne er primært samlet på den østlige side, hvor de kan fornøje sig med stribevis af butikker, restauranter og barer. Her er liv og glade dage, og de mange spisesteder gør klar til at åbne. Fisk og skaldyr bliver leveret, mens tjenerne skriver dagens fangst på store skilte.

Vi går ned ad gågaden Rue Michel Redares, der tilsyneladende er turisternes yndlingsgade. Her er sort af mennesker, og alverdens ting er til salg i de mange butikker – alt til overpris selvfølgelig.

For enden af gaden når vi strandpromenaden, hvor Middelhavet og den glimrende strand ligger foran os. Denne del af Le Grau du Roi er måske ikke den mest charmerende, men vi går ad promenaden tilbage, krydser kanalen, og kan nu glæde os over, at moderne hoteller er skiftet ud med gamle huse og rolige gader. Vi følger kanalen ind i landet og får øje på den store havn, der bærer tydeligt præg af lokal tilstedeværelse.

Stranden i Le Grau du Roi

Bouillabaisse skal spises i Marseille siger man. Det er her retten kommer fra, men det går vel an at indtage den berømte fiskesuppe i Le Grau du Roi ikke så langt derfra. Det er en aften, hvor alt går op i en højere enhed. At sidde til langbords på en god restaurant blandt lokale en lun aften ved kanalen i den franske middelhavsby og få serveret den lækre fiskesuppe er bare helt fantastisk.

En rigtig bouillabaisse tager lang tid at lave. Der bruges mindst tre slags fisk, og som regel også skaldyr. Fiskene tilsættes i en bestemt rækkefølge, og den specielle og ret krydrede smag kommer bl.a. fra lokale urter, men der er også grøntsager som løg, tomater og kartofler i suppen. Bouillabaisse serveres med brød og Rouille, en slags hvidløgsmayonnaise.

Fiskesuppen er ret mættende finder vi ud af. Allerede efter første portion er vores maver fyldte, men det smager bare så godt, at man ikke kan lade være med at spise mere.

Franskmændene selv sidder over maden i timevis, og det når næsten at blive midnat, før vi forlader Le Pelegre. Det er vores sidste aften ved den franske middelhavskyst, der bestemt ikke har skuffet. Turen går nu videre ind i landet, til storbyen, der vil være en stor kontrast til kysten og de smukke landskaber vi allerede har oplevet.

Bouillabasisse i Le Grau du Roi

Nyttige links til din rejse til Frankrig

Hotel i Frankrig – Book med prisgaranti
Flybilletter til Frankrig – Sammenlign priser her
Pakkerejser til Frankrig – Book fly og hotel sammen
Lej en bil på ferien – Tjek priser hos de store selskaber her
Transfer – Kom nemt fra lufthavn til hotel med Hoppa
Vær forberedt på rejsen – Alt til rejseapoteket
Bøger og rejseguides – Køb dem online her
Husk rejseforsikring – Få tilbud her

Transport

Ind og Ud

Det er nemmest at flyve fra Danmark til Montpellier – alternativt Marseille. Find billige flybilletter her.

At komme rundt

I Sydfrankrig kommer man nemmest rundt med bil. Det giver frihed og man kan kører til strande og seværdigheder i sit eget tempo. Skiltningen er god, og generelt er franskmændene flinke til at give plads. Bemærk, at der opkræves er motorvejsafgift, og det er en god idé at have en portion euro-mønter liggende.

Langs Middelhavskysten kan der være tæt trafik i højsæsonen, så kør hjemmefra i god tid, hvis I skal på sightseeing. Mange har bilen med til Sydfrankrig, men I kan også leje en bil, der kan stå klar i lufthavnen i Montpellier. Sammenlign priser på lejebil hos de store selskaber her.

Toget er en anden god mulighed for at komme fra by til by. Det franske jernbanenet er omfattende og nemt at bruge. Se mere om ruter, priser og afgangstider på SNCFs hjemmeside.

Overnatning

Hoteller, ferielejligheder, camping eller måske et vinslot? Der findes alle tænkelige overnatningsmuligheder langs den franske Middelhavskyst. I højsæsonen er det en god idé at booke i god tid i forvejen, især i begyndelsen af august, hvor franskmændene selv holder ferie.

Mad & drikke

Generelt spiser man godt i Frankrig. Her er masser af restauranter og bistroer, men i turistområderne langs kysten er der også mere tvivlsomme steder. Som så mange andre steder i verden, så er det værd at kigge efter de steder, hvor franskmændene selv spiser. Fisk og skaldyr, især muslinger, er på alle menukort, men det sydfranske køkken er omfattende – der vil helt sikkert være noget for alle.

Vejret ved Middelhavskysten

Tørre varme somre og milde vintre med en del nedbør er kendetegnet for klimaet langs Middelhavskysten. Temperaturen i sommermånederne ligger på ca. 28-32 °C, og vejret er som regel lunt et godt stykke ind i september. Vintrene har temperaturer på ca. 12-15 °C, men der kan være perioder, hvor det både kan være koldere og varmere. Se vejret i Frankrig.

Typiske huse i Aigues-Mortes
Morgengymnastik på stranden i Le Grande-Motte

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her