Regnen pisker ned, men alligevel står folk i en flere hundrede meter lang kø for at komme med en af de små vogne op til hovedbygningerne. Vi befinder os et par kilometer fra den kinesiske by Xi’an, hvor vi langt fra er de eneste, der vil besøge den verdensberømte terrakottahær, som er opført af Kinas første kejser.
“Farverne forsvinder, så de fleste af figurerne er gemt væk igen”, fortæller en guide, da vi står i pit 1 for at opleve hovedattraktionen. Nej, et besøg på området er ikke det samme som det var for blot få år siden.
Til gengæld gør man et forsøg på at bevare et af de største arkæologiske fund, der nogensinde er gjort. Den enestående terrakottahær, der er en del af Qin Shi Huangs gravmæle.
En brutal og nådesløs kejser
Qin Shi Huang var den første kejser i et forenet Kina. Som 13-årig kom han til magten i riget Qin, og allerede som 38-årig havde han erobret Yan, Chu, Qi, Han, Wei og Zao – seks andre riger, der tilsammen omfattede så stort et areal, at man har anerkendt Qin Shi Huang som den første af en lang række af kejsere, hvis dynastier regerede Kina helt frem til 1911.
Qin Shi Huang var enevældig hersker og en brutal tyran, der henrettede fjender og venner uden tøven. Hans ord var lov, og det siges, at “alle under himlen underkastede sig”.
Men en ting var Qin Shi Huang ikke herre over – nemlig døden. Det meste af sit voksne liv levede han med en voldsom dødsangst, der siges at være startet, da to repræsentanter fra Yan-riget under et fredsmøde var millimeter fra et knivdræbe kejseren.
I årene efter blev Qin Shi Huang mere og mere paranoid, og han søgte med lys og lygte efter en måde, hvorpå han kunne forlænge livet.
Først prøvede han med religiøse ceremonier, derefter meditation og senere blev han rådet til at indtage kviksølv, der efter sigende var livsforlængende. Han sendte også en ekspedition af sted til nogle øer ud for Kinas kyst, hvor der skulle eksistere en eliksir, som kunne gøre ham udødelig.
Var Qin Shi Huang ikke allerede småskør af sin dødsangst, så blev han det i hvert fald af de enorme mængder kviksølv han indtog dagligt.
Vrangforestillinger var en del af dagligdagen, og på et tidspunkt følte han sig så forfulgt, at han ustandseligt skiftede opholdssted. Han fik gravet et enormt underjordisk tunnelsystem, der skulle forbinde kejserens næsten 300 forskellige overnatningssteder omkring Xi’an.
Selvom han var syg, fortumlet og angst, så indledte han i år 210 en rejse, der skulle bringe ham rundt i hans rige. Det var på denne rejse, at man en morgen fandt Qin Shi Huang død.
Besøgscentret og museet
Hvor skal vi dog starte. Området med udgravninger, museum og besøgscenter er enormt. Kineserne suser hen til udgravningerne og museet, men vi vælger at få lidt mere information i besøgscentret, hvor vi ser en kort film om udgravningerne i den store 360° panoramabiograf.
Mere spændende er mødet med den bonde, der i 1974 opdagede kejserens grav. I dag sidder han og signerer bøger i besøgscentret, jord har han ikke noget af, den blev konfiskeret og overdraget til staten kort tid efter at fundet blev gjort.
Vi står i fjerde, femte og sjette række for at få et glimt af udstillingerne. Vi gemmer det bedste til sidst, og står nu i det store museum, hvis akustik og menneskemængde gør det helt umuligt at beundre de våben, stridsvogne og heste i bronze, der skulle være udstillet i glasmontrene.
Museet minder mest om en travl banegård, og de mange fine sager, der er fundet i området kommer slet ikke til sin ret. Måske skulle vi bare have gjort som kineserne og løbet direkte op til udgravningerne?
Tiden under den første kejser
Qin Shi Huang er beskrevet som kynisk og nådesløs. Hans angst og kviksølvmisbrug gjorde ham syg og indadvendt, men han var alligevel i stand til at lave markante ændringer i samfundet.
Bl.a. standardiserede han måleenheder, således at man kunne handle rigerne imellem. Han indførte mønter som eneste betalingsmiddel og ændrede skriftsproget til egentlige bogstaver, der som årene gik kunne læses af de fleste.
Infrastrukturen blev ligeledes forbedret væsentligt. Nye veje og kanaler blev bygget, og han gav ordre til, at alle vogne skulle have samme hjulbredde. Qin Shi Huang var desuden manden bag det, der dannede grundlag for det første forsvarsværk mod truslen fra nord.
En 5000 km lang vold, der som bekendt blev efterfulgt af Den Store Mur, som kejseren var en af de første til at gøre til virkelighed ved at forbinde eksisterende vagttårne med hinanden.
Kejserens gravområde
Umiddelbart efter at Qin Shi Huang besteg troen, beordrede han byggeriet af sin egen grav sat i gang. Da han havde besejret de seks øvrige riger, tvang han 700.000 fanger til, sammen med arkitekter og håndværkere, at sætte fart på byggeriet.
Selve gravområdet er på trods af dets enorme størrelse ikke særlig kendt, måske fordi man kun kan se den store gravhøj, hvorunder kejseren ligger begravet.
Højen, eller pyramiden, er 115 meter høj, og det siges, at selve graven er fyldt med rigdomme. Ingen har dog prøvet at åbne den, så man ved ikke om det er sandt.
Gravområdet er 225 km² stort og består af en indre og ydre by med bl.a. administrationsafdeling, hvor flere end 30.000 familier har boet under byggeriet. Her er også templer, stalde og grave for konkubiner og embedsmænd. Alt er dog kun udgravninger, og man mener, at hele området har været udsat for en voldsom brand.
Området med terrakottahæren
Endelig står vi her. Foran terrakottahæren som vi har rejst langt for at opleve. Vi står og beundrer de flere hundrede terrakottafigurer, der var en del af kejserens gravmæle. Qin Shi Huang var skizofren og frygtede hævn fra hans fjender.
Mod nord, syd og vest var gravområdet beskyttet af bjerge og floder, men mod øst var man sårbar. For at beskytte kejseren i døden, lavede man en ca. 8.000 mand stor hær bestående af terrakottafigurer.
Opførelsen af terrakottahæren var afgjort en utrolig bedrift, og vi bliver endnu mere imponerede, da vi får at vide, at de mange tusinde figurer alle er unikke. De er bygget nedefra, dog blev hovedet lavet sideløbende og senere sat på kroppen. Til ansigterne brugte man forme, og man har fundet otte forskellige ansigtstyper.
Både hår, øjenbryn og skæg blev lavet individuelt på hver enkelt figur således, at ikke to ansigter er ens. Også eventuel hovedbeklædning blev lavet separat, og desuden har man bemærket, at jo højere rang terrakottafigureren havde, jo mere detaljeret var ansigtet.
Alle figurer var meget farverige. Det er farverne rød, blå og grøn, der går igen, dog i flere nuancer. Ikke alle krigere står op, forrest i de lange rækker af figurer sidder bueskytterne knælende foran det lette infanteri.
Bueskytterne var oprindelig udstyret med træbuer, men de har ikke overlevet de mange år under jorden. Hæren er opstillet i 11 korridorer, bag bueskytterne og det lette infanteri, står det tunge infanteri kampklare i rustninger og bevæbnet med spyd og sværd.
I en anden korridor står heste med stridsvogne, sidstnævnte blev lavet af træ og er desværre bukket under med tiden. Fælles for alle figurer, både krigere og heste, er, at de er lavet større end de var i virkeligheden for at se så frygtindgydende ud som muligt.
Hovedattraktionen er det man kalder pit 1, områdets største hal, der er på størrelse med en fodboldbane. Det er her man har fundet 6000 terrakottakrigere, og det er her, vi står nu og måske bliver en anelse skuffede over så mange af figurerne er dækkede til igen.
Her er stadig ca. 300 terrakottakrigere og heste, der står i rækker lige indenfor indgangen. Vi går ned bagerst i hallen, hvor man kan komme ret tæt på krigerne.
Vi besøger pit 2 og 3, andre udgravninger, der virker lidt mere uorganiserede. Det er det sikkert ikke for arkæologerne, der stadig håber på nye fund, og det skulle der være store chancer for.
Det var i Pit 2 man udgravede venstre flanke af hæren, ca. 1.300 figurer, men også de var ved vores besøg dækket over. Pit 3 indeholder 72 krigere med høj rang, mange af dem har mistet hovedet, og man mener at dette har været hovedkvarteret.
Mættet af oplevelser sætter vi os i den store restaurant for at fordøje indtrykkene. Mens vi nyder en velsmagende suppe med hjemmelavede nudler, har vi det som om at vores forventninger til terrakottahæren ikke helt er blevet indfriet.
Bevares, det er i mine øjne en af de vigtigste arkæologiske opdagelser man nogensinde har gjort, men terrakottahæren handler i høj grad om historien bag og det enestående arbejde med figurerne. De figurer, der for en stor dels vedkommende er gemt væk, og som tusindvis af mennesker hver dag håber på at se.
Har du fået lyst til selv at besøge Terrakottahæren, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg ved Terrakottahæren
Der er entré til udgravningsområdet, som af en eller anden grund er billigst at besøge fra december til februar. Man må tage billeder, men det er ikke tilladt at benytte blitz indendørs. Det bliver dog ikke overholdt af de mange besøgende.
På selve området ligger en restaurant, hvor man kan se kokkene lave friske nudler. Der er andre spisesteder, når man kommer ud fra området – det ligner næsten en helt lille by man skal gennem for at komme ned til p-pladsen.
Her er udover spisestederne også frugthandlere og diverse shoppingmuligheder – priserne er dog noget højere end andre steder.
Overnatning
Du kan booke hotel, lejlighed eller guesthouse på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har de billigste priser og det største udvalg.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Kina inden du tager afsted – den finder du her. På ministeriets hjemmeside kan du også læse mere om indrejse, visum m.m.
Tjek også om du skal have vaccinationer inden rejsen – se aktuelle anbefalinger her. Husk også en rejseforsikring – måske har du allerede en, hvis ikke kan du få et tilbud her.
Har du husket alt til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.
Rigtig god information. Har været forbi en hel del gange nu da jeg har set udstillingen på Moesgaard i Aarhus.