Knossos er Kretas største turistattraktion. Det store ruinområde er resterne af Kong Minos’ palads bygget ca. år 1600 f.kr. Det var den engelske arkæolog Arthur Evans, der opdagede området i år 1900, og han brugte herefter 35 år af sit liv på udgravningerne.
Historien om minoerne
Minoerne havde sin storhedstid på Kreta i årene 2700-1100 f.kr, og de er dermed et af Europas ældste folkeslag.
Der er stadig en del mystik om minoerne, men eksperter mener, at de kom fra de omkringliggende øer og Lilleasien for at slå sig ned på Kreta omkring år 2600 f.kr. Minoerne udviklede nye arbejdsmetoder og handelen med bl.a. Syrien, Egypten og Kykladerne skabte et højtudviklet folk.
En stor del af den viden, der findes om minoerne stammer fra billeder (frescoer), som man har fundet i de gamle ruiner, og her får man indtryk af et stærkt og indflydelsesrigt samfund. Omkring år 2000 f.kr. udviklede minoerne en paladskultur. Festos og Knossos blev opført, men ødelagt igen af et jordskælv i år 1700 f.kr.
Paladserne blev opført på ny og denne gang større og mere imponerende end nogensinde. Der var kun fremgang for minoerne i denne periode, Knossos var øens vigtigste område, og man antager, at der har boet mellem 800.000 og 1 million mennesker her.
Kong Minos, som man mente var søn af den øverste af de græske guder, Zeus, havde magten, og han fungerede også som religiøst overhoved.
Handelen med omverdenen tog til, og minoernes skibe har sandsynligvis sejlet helt ud af Middelhavet for at købe og sælge. De gode tider fik dog hurtigt en ende, i år 1450 f.kr. var den minoiske kultur med et slag væk.
Der er stadig tvivl om, hvad der egentlig skete, men det bedste bud er, at Santorini blev ramt af et voldsomt vulkanudbrud og at det tog Kreta med i faldet. Andre taler om en kæmpebrand, der raserede hele øen, og andre igen om fjendtlig overtagelse af paladserne, der derefter blev ødelagt.
Livet i minoisk tid
På billeder ser det ud som minoerne har levet et stille og sorgløst liv. Der blev danset, spillet og leget, og mænd og kvinder er afbilledet sammen, hvilket har givet anledning til at tro, at der var en vis ligestilling mellem kønnene.
Mændene bar lændeklæde eller kilt, kvinderne ofte nederdele og kåber, sidstnævnte var åbne til navlen, så kvinderne blottede brysterne.
Minorne var også meget religiøse og gennemførte store ceremonier, og nogle eksperter mener, at menneskeofring også har fundet sted. Man tilbad primært kvindelige guder, og det var som oftest kvinder, der stod for det ceremonielle. Der er ingen, der ved, hvad minoerne kaldte sig selv.
Det navn vi kender dem under i dag har arkæologen Arthur Evans givet dem, naturligvis efter Kong Minos. Arthur Evans har brugt det meste af sit liv på at udgrave Knossos, og noget af den engang så storslåede by er restaureret, men det enorme område er mest ruiner.
Ruinområdet i Knossos
Store dele af Knossos er rekonstruktioner som Evans mente det må have set ud i sin storhedstid. Der er så langt fra adgang til alt på området, der godt kan virke lidt forvirrende, og ikke sjældent ender man i en blindgyde når man går rundt. Også skiltningen kunne være bedre, det kan bestemt anbefales at købe et kort over området.
Knossos’ hovedattraktion er tronsalen, hvor Kong Minos gamle alabasttrone står. Der er ikke længere adgang til den originale trone, men en kopi i træ er stillet op som erstatning.
Mindst lige så spændende er dronningens Megaron, hvor man kan se noget af minoernes vægudsmykning. En kopi af tronstolen står i salen, og de tilstødende rum menes at være påklædningsværelse og badeværelse. Det er i øvrigt i dette område man får det bedste indtryk af de sanitære forhold, man havde dengang.
I modsatte hjørne af Dronningens Megaron finder man Kongevejen, også kaldet Europas ældste vej. På begge sider lå der boliger, og man mener at at den gik helt til Heraklion. Kongevejen løber lige op i det Evans kaldte teatret, men om den også blev brugt som sådan er tvivlsomt, da det er ret lille.
Knossos er et ruinområde i bogstavligste forstand. Det kan være svært at forestille sig hvad de forskellige rum er blevet brugt til, men ifølge Evans er her bl.a. værksteder, forrådskamre og skatkamre.
Har du fået lyst til selv at besøge Knossos, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg i Knossos
Fra Heraklion kommer man nemt til Knossos. Der kører bus (linje 2), hvert 10. minut i højsæsonen fra busstationen ved havnen (pris ca. 2 €).
Kommer du i egen bil er der flere parkeringspladser. Den tættest på indgangen er lille, men du finder en større parkeringsplads et par hundrede meter nord for indgangen.
Omkring hovedindgangen ligger de sædvanlige souvenirboder, minimarkeder og restauranter. Husk i øvrigt masser af vand og en kasket til hovedet – der er kun få steder med skygge. Entré til Knossos: 15 €.
Overnatning
Vil du bo tæt på Knossos, så kan du finde et udvalg af overnatningssteder lige her. Husk at være opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Grækenland inden du tager afsted – den finder du her. Her kan du også downloade app’en Rejseklar, hvor du kan få gode råd til rejsen og skrive dig på danskerlisten.
