Hjem Schweiz Hvor skal du bo i Basel – de mest populære bydele og...

Hvor skal du bo i Basel – de mest populære bydele og områder

Læs om de mest populære bydele, kvarterer og områder i Basel

Hvor skal man bo i Basel? Det kan du læse om i dette indlæg, hvor jeg gennemgår de mest populære bydele og områder i den schweiziske by.

Basel er et overset rejsemål, som jeg bestemt kan anbefale. Byen er på min liste over 7 uturistede steder du skal besøge, og her finder du bl.a. en charmerende gammel bydel og flere spændende museer. Med sin unikke beliggenhed på grænsen til Tyskland og Frankrig er der også mulighed for spændende udflugter.

Du kan læse mere om byen i min Basel guide, der indeholder information om bl.a. transport, seværdigheder, aktiviteter og mad og drikke.

Men hvor skal du så bo i Basel? Det kan du læse mere om herunder. Der er selvfølgelig andre steder at booke overnatning i den schweiziske by, men det er her langt de fleste turister vælger at bo.

Transport

Basel har fremragende offentlig transport. Den er tilmed gratis for turister via Basel Card, som du får udleveret på dit overnatningssted.

I Basel finder du et rigtig godt netværk af sporvogne, der dækker det meste af byen inklusive de bydele, kvarterer og områder, som du kan læse om herunder. Med Basel Card kan du køre frit rundt i byen – du kan stige ind i sporvognene ad alle døre og skal kun vise billet/Basel Card, hvis en kontrollør beder om det.

Du kan læse mere om den offentlige transport i Basel på bvb.ch, der har information om billettyper og afgangstider samt et nyttigt rutekort.

Lille del af Altstadt

1 Altstadt

Altstadt et Basels centrum. Der er tale om en hyggelig bydel, hvor Marktplatz med det flotte rådhus er det naturlige midtpunkt. Mange af Altstadts gader er bilfri, og det gør det behageligt at gå rundt i bydelen, som har et stort udvalg af cafeer, restauranter og shoppingmuligheder. Bl.a. i gaderne mellem Marktplatz og den travle og centrale Barfüsserplatz.

Udover Marktplatz og rådhuset har Altstadt også en række andre seværdigheder som f.eks. flere gode museer og den historiske Mittlere Brücke, der går over Rhinen. Oppe over den centrale del af bydelen ligger området Pfalz med Basels flotte katedral.

Altstadt er et oplagt valg til førstegangsbesøgende, men bydelen har ikke overraskende det højeste prisniveau på især overnatning. Altstadt ligger i det, man kalder Grossbasel og er betjent af flere sporvognslinjer, der kan bringe dig rundt i byen.

Gode steder at bo i Altstadt

Motel One Basel – Du kan næsten ikke bo mere centralt end på Motel One, der på trods af navnet er et helt almindeligt hotel med moderne værelser. Hotellet får rigtig gode anmeldelser, og der er mulighed for at tilkøbe god morgenmadsbuffet. Et topvalg i den schweiziske by. Se billeder og priser på Motel One Basel.

The Passage – Urban Retreat – Lækkert 4-stjernet hotel med topbeliggenhed i Basel. Her bor du på lyse og moderne værelser og har faciliteter som f.eks. bar, fitness og gratis wifi. Der er mulighed for at booke familieværelser og tilkøbe morgenmad. Se billeder og priser på The Passage.

2 Kleinbasel

Overfor Altstadt, på den anden side af Rhinen, ligger Altstadt Kleinbasel, der er et rigtig godt alternativ til den gamle bydel i Grossbasel. Kleinbasel har flere steder samme charme som Altstadt og et godt udvalg af cafeer, restauranter og overnatningsmuligheder.

Der er ingen seværdigheder af betydning i bydelen, men du kommer nemt til Altstadt over broerne enten gående eller med sporvogn. Kleinbasel er sine steder mere autentisk end Altstadt og har et bedre natteliv med en del barer og spillesteder. Søger du lidt billigere overnatning tæt på byens seværdigheder, så kunne Kleinbasel være en mulighed.

Gode steder at bo i Kleinbasel

Aparthotel Adagio – Aparthotel Adagio er nok det bedste hotel i Kleinbasel. Her bor du med god beliggenhed i forhold til både messecentret og Altstadt. Vælg mellem forskellige moderne lejligheder, hvoraf de største har plads til fire personer. Morgenmad kan tilkøbes. Se billeder og priser på Aparthotel Adagio.

Krafft Basel – Populært hotel med flot udsigt over Rhinen. Altstadt ligger blot 8-10 minutters gang fra Krafft Hotel, der tilbyder en lang række værelsestyper med plads til 1-3 personer. Hotellet har bl.a. bar, restaurant og mulighed for tilkøb af morgenmad. Se billeder og priser på Krafft Hotel.

3 St. Alban og Breite

St. Alban er en Bydel/kvarter umiddelbart øst for Altstadt og på kort ofte markeret som en del af Grossbasel. St. Alban ligger tæt på Altstadt, men er lidt roligere. Udvalget af caféer, barer og restauranter er ret begrænset. Du kan til gengæld nemt gå til centrum – det tager 5-10 minutter.

I St. Alban ligger flere af Basels mest populære seværdigheder. F.eks. det fremragende Kunstmuseum Basel, Basler Papirmühle og den gamle byport St. Alban Tor.

Breite ligger i forlængelse af St. Alban mod øst og er generelt ikke et område henvendt til turister. Breite skal kun vælges for de lidt billigere overnatningsmuligheder, som dog er begrænsede. Du kommer nemt til Altstadt – det tager 5-7 minutter med sporvogn og 20-30 minutter, hvis du er gående.

Gode steder at bo i St. Alban og Breite

Nomad Design & Lifestyle Hotel – Cool designhotel med moderne suites og værelser, der har plads til 2-4 personer. Nomad Design & Lifestyle Hotel har faciliteter som spa, fitness, bar/lounge og restaurant. En god morgenmad kan tilkøbes. Se billeder og priser på Nomad Design & Lifestyle Hotel.

Dasbreitehotel – Vil du bo godt og billigt, kan du vælge Dasbreitehotel, der tilbyder moderne værelser med bl.a. tv, pengeskab og gratis wifi. Hotellet ligger ca. 2,5 km fra Altstadt, men sporvognslinje 3 holder lige udenfor døren og kan hurtigt køre dig til centrum. Morgenmad kan tilkøbes. Se billeder og priser på Dasbreitehotel.

4 Mustermesse og Rosental

Så skal vi over floden igen og til området Mustermesse og Rosental, der ligger omtrent mellem Altstadt Kleinbasel og Basel Badischer Bahnhof. Som navnet måske antyder, så har Mustermesse fået navn efter byens enorme messe- og udstillingscenter Messe Basel, men lige ved siden af finder du også Art Basel, der er en anerkendt begivenhed med fokus på kunst.

Området har et pænt udvalg af overnatningssteder, der tydeligt henvender sig til forretningsrejsende og messedeltagere. Hotellerne er af bedre standard med barer og restauranter, der kan være et fint supplement til det begrænsede udvalg i bydelen.

Hverken Mustermesse eller Rosental har nogle seværdigheder, men du kommer nemt til Altstadt med sporvogn – det tager 8-10 minutter. Skal du til messe i Basel, så er denne del af byen et oplagt sted at bo.

Gode steder at bo i Mustermesse og Rosental

Bloom Boutique Hotel – Moderne hotel lige overfor messecentret. Her kan du vælge mellem flere forskellige værelsestyper, hvoraf de største har plads til tre personer. Bloom Boutique Hotel tilbyder desuden bar og gratis wifi. En god morgenmad kan tilkøbes. Se billeder og priser på Bloom Boutique Hotel.

Royal Hotel – På Royal Hotel er du nabo til Basel Badischer Bahnhof og har ca. 700 meter til messecentret. Det moderne hotel har værelser med plads til 2-4 personer. Morgenmad tilkøbes. Se billeder og priser på Royal Hotel.

Et kig fra Pfalz i Altstadt over Rhinen til Kleinbasel

Praktisk information til dit besøg i Basel

Transport

Fra København kan du flyve direkte til Basel med easyJet og Norwegian. Der kan være tale om sæsonruter, som kun flyves fra forår til efterår. Søg og sammenlign flybilletter her.

Fra lufthavnen til dit hotel kan du tage en taxi, lufthavnsbus eller privat transfer, som du kan booke hjemmefra. Dit hotel kan helt sikkert også hjælpe med transport.

Du kan læse meget mere om bl.a. transport i min Basel Guide.

Overnatning

Basel har et pænt udvalg af overnatningssteder. Prisniveauet er dog ret højt sammenlignet med andre byer og lande. Klik ind på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har det største udvalg og som regel også de laveste priser.

Husk at være opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider.

Husk

Udenrigsministeriet har ingen rejsevejledning til Schweiz, men det anbefales at downloade app’en Rejseklar og eventuelt skrive dig på danskerlisten.

Kort over Basel

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her