
Skal du til at booke hotel i Oslo, så læs med i dette indlæg. Det er dyrt at overnatte i den norske hovedstad, og det er værd at lave lidt research, hvis du vil være sikker på at bo godt og få værdi for pengene.
Oslo er en dejlig rejseby med mange gode seværdigheder. Især har Oslo en række rigtig spændende museer og interessante historiske bygninger. De fleste af dem ligger i centrum, men det er også her, det er dyrest at overnatte.
Heldigvis har byen god offentlig transport. Skulle du finde et hotel i Oslo udenfor centrum, der matcher dit budget, så kan du som regel komme nemt ind til bymidten og alle de gode seværdigheder. I den centrale del af byen skal du forvente at betale 1200-1500 kr. for et værelse i højsæsonen – dvs. f.eks. juli og august.
Når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider, så vær opmærksom på, om der er tale om samme værelsestype og afbestillingsbetingelser. To ting, der kan have stor indflydelse på prisen.
Du kan læse mere om Oslo i indlægget Oplevelser i Oslo med tips til din rejse.
Hvor skal du bo
Oslo har en lang række bydele, kvarterer og områder. Alt efter hvad din rejse skal indeholde, kan det være en god idé at finde det rigtige sted i byen at bo. Herunder kan du kort læse om de vigtigste bydele.
Centrum
I Oslo centrum bor du tæt på de fleste af byens seværdigheder og har samtidig et kæmpe udvalg af cafeer, barer og restauranter lige udenfor døren.
Centrum dækker området fra centralstationen i øst til det kongelige slot i vest og en stor del af havneområdet inklusive Akershus, Aker Brygge og gaden Karl Johann. Et godt sted at bo for førstegangsbesøgende.
Grünerløkka
Det gamle arbejderkvarter Grünerløkka er i dag en af Oslos hippe bydele. Her finder du bl.a. coole cafeer og butikker med second hand og unikt design. Grünerløkka har desuden et fint udvalg af barer og restauranter, men kun få overnatningssteder. Et mere lokalt Oslo end centrum som du kommer til med offentlig transport eller en gåtur på 25-30 minutter.
Bjørvika
Bjørvika er en forholdsvis ny bydel opført ved en del af det gamle havneområde i forlængelse af centrum mod øst. Langt de fleste bygninger er nye inklusive det ikoniske Barcode – en stribe højhuse med store virksomheder.
Bjørvika har et pænt udvalg af cafeer og restauranter, men også operahuset og det nye Munch Museum ligger her. Bjørvika har kun få overnatningssteder.
Frogner
Umiddelbart vest for centrum ligger Frogner, der er en ret stor og alsidig bydel. Op mod den centrale del af Oslo består Frogner af en lang række fine bygninger fra 1900-tallet, der indeholder Norges dyreste lejligheder og i stueetagen cafeer, bagerier, vinbarer og restauranter.
Du bor tæt på bl.a. Vigelandsparken og kommer nemt til centrum med sporvogn eller gående. Udvalget af overnatningssteder er begrænset.
Du kan se mere om den offentlige transport i Oslo på ruter.no, der har information om priser, billettyper og bus- og sporvognslinjer. Der er også et nyttigt rutekort. På siden kan du desuden læse om Oslo Pass, der inkluderer gratis transport i 24, 48 eller 72 timer.

1 Revier Hotel – Centrum
Centralt i Oslo og med ca. 400 meter til Akershus ligger det populære Hotel Revier, der tilbyder værelser og lejligheder med plads til 2-4 personer. De er bl.a. udstyret med tv, elkedel og premium sengetøj. Lejlighederne har desuden fuldt udstyret køkken.
Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad på Revier Hotel, hvor tidligere gæster roser det venlige personale.
Fremhævede faciliteter og services
• Gratis wifi
• Bagageopbevaring
• Restaurant
2 Thon Hotel Rosenkrantz – Centrum
Udefra ser Thon Hotel Rosenkrantz ikke ud af meget, men hotellet er populært og får gode anmeldelser af tidligere gæster. Du kan vælge mellem flere forskellige suite- og værelsestyper med plads til to personer.
Thon Hotel Rosenkrantz har restaurant, fitnessfaciliteter og morgenmad er som regel inkluderet i prisen. Hotellet ligger blot 300 m fra Karl Johans Gate.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
• Hjælp med udflugter/billetter.
3 Citybox – Centrum
I en flot ældre bygning tæt på centralstationen ligger Citybox, der nok er et af de bedste prisvenlige hoteller i centrum. Du kan vælge mellem suites og værelser med plads til 1-4 personer. Citybox tilbyder morgenmad som takeaway, men der er også adgang til fælleskøkken. Hotellet har desuden kaffebar og restaurant.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
• Gratis wifi
4 Scandic Vulkan – Grünerløkka
På det moderne Scandic Vulkan kan du vælge mellem flere forskellige værelsestyper med plads til 2-4 personer. Af faciliteter har hotellet bl.a. bar, fitness, gratis wifi og en god italiensk restaurant. Scandic Vulkan tilbyder udlån af cykler, og der er mulighed for at tilkøbe morgenmadsbuffet. Der er ca. 2 km til Oslo centrum.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
• Hjælp med udflugter/billetter
5 Anker Hotel – Grünerløkka
På Anker Hotel bor du tæt på centrum til en god pris. Hotellet har en lang række moderne værelsestyper med plads til 1-5 personer. Anker Hotel har faciliteter som bar/lounge, restaurant og kaffe/te på fællesarealer.
En god morgenmadsbuffet, som tidligere gæster roser, kan tilkøbes. Der er ca. 1,2 km til Karl Johans Gate fra Anker Hotel, der har sporvognsstoppested lige udenfor døren.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring
6 Clarion Hotel Oslo – Bjørvika
Clarion Hotel Oslo er et supermoderne overnatningssted med forskellige typer suites og værelser, der alle har bl.a. tv, minibar, pengeskab, espressomaskine og gratis wifi. Af faciliteter har Clarion Hotel Oslo fitness, bar/lounge og restaurant. Der er mulighed for parkering og at tilkøbe en god morgenmadsbuffet.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring
7 Thon Hotel Opera – Bjørvika
Ønsker du et bæredygtigt hotel i Oslo, så er det certificerede Thon Hotel Opera et godt valg. Som navnet antyder bor du her et stenkast fra Operahuset. Hotellet har både suites og værelser med tv, elkedel, minibar og gratis wifi.
Thon Hotel Opera har bar/lounge, restaurant og fitnessfaciliteter. Stor morgenmadsbuffet er som regel inkluderet i prisen, og der er mulighed for parkering mod betaling.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring
8 Sommerro – Frogner
Sommerro er et superlækkert hotel i gennemført design, der tilbyder suites og værelser med plads til 2-3 personer. Uanset værelsestype er der tv, minibar, kaffemaskine og gratis wifi. Sommerro har en lang række faciliteter som spa, fitness, inden- og udendørs swimmingpool og flere barer og restauranter.
Morgenmad er som regel inkluderet i prisen på Sommerro, der ligger tæt på slotsparken og 1,5 km fra Oslo centrum. Ønsker du at bruge lidt flere penge på dit hotel i Oslo, så giver Sommerro value for money.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring
9 Oslo Guldsmeden – Frogner
Oslo Guldsmeden er lækkert indrettet og med cool gennemført design. Der er flere forskellige værelsestyper med plads til 1-4 personer. Hotellet har spa, og der er mulighed for at tilkøbe en dejlig morgenmad. Tidligere gæster roser det venlige personale på Oslo Guldsmeden, der ligger ca. 1,5 km fra centrum og tæt på offentlig transport.
Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp med udflugter/billetter
• Bagageopbevaring











