Hjem Italien Fra Pisa lufthavn til centrum – sådan gør du

Fra Pisa lufthavn til centrum – sådan gør du

Læs her, hvordan du kommer fra Pisa lufthavn til centrum

fra pisa lufthavn til centrum

Der er flere måder at komme fra Pisa lufthavn til centrum eller dit hotel. Det kan du læse mere om i dette indlæg.

Pisa lufthavn har koden PSA. Fra København kan du flyve direkte med Norwegian og Ryanair, mens det kræver en mellemlanding fra Billund og Aalborg.

Lufthavnen i Pisa ligger få kilometer fra centrum, og du kan således være hurtigt fremme til dit bestemmelsessted, uanset hvilken slags transport du vælger.

Du kan læse mere om den italienske by i min Pisa Guide, men nu til det indlægget handler om – lufthavnstransfer.

1 Pisamover

En god måde at komme fra Pisa lufthavn til centrum er med Pisamover. Det er en slags højbane, der kører mellem lufthavnen og Centralstationen med et enkelt stop undervejs.

På plussiden, så er Pisamover en nem løsning, men den 7-9 minutter lange tur koster hele 6,50 €. Læg dertil, at du fremme på Centralstationen skal gå eller finde anden transport til dit hotel eller bestemmelsessted.

Er du alene afsted, så kan Pisamover måske betale sig, men er I to eller flere vil det i mange tilfælde være billigere med taxi eller måske endda en privat transfer.

Vælger du Pisamover for at komme fra Pisa lufthavn til centrum, så kan du købe billet online eller i billetautomaterne på stationerne. De tager både kontanter og kort som Visa og Mastercard.

Du finder Pisamover til venstre når du kommer ud i ankomsthallen. Der er både trapper og elevator op til højbanen.

2 Taxi

Taxi er selvfølgelig også en mulighed for at komme fra Pisa lufthavn til centrum. Det tager 5-10 minutter og koster 10-15 € alt efter hvor i Pisa du har booket overnatning. Der køres efter taxameter.

Du finder taxierne udenfor ankomstterminalen ca. 20 meter fremme. Et skilt udenfor terminalen viser vej.

3 Privat transfer

Det hurtigste og mest bekvemme (også hvis du ikke har Pisa som mål) er en privat transfer, som du kan bestille hjemmefra til en fast pris. Her venter chaufføren i ankomsthallen og kører dig direkte til dit hotel eller overnatningssted.

Udover ikke at skulle stresse over transport ved ankomst, så har en privat transfer også den fordel, at du kan bestille præcis den type bil/van du har brug for mht. bagage og antal personer. Der vil også være barnesæder til rådighed på anmodning. Se mere om privat transfer her.

Borgo Stretto er en af Pisas mest populære gader

Praktisk information til dit besøg i Pisa

Transport

Du kan flyve direkte til Pisa (kode: PSA) fra København med SAS, Ryanair og Norwegian. Der kan være tale om sæsonruter, der kun flyves fra forår til efterår.

Læs mere om bl.a. transport i min Pisa Guide.

Overnatning

Pisa har et stort udvalg af overnatningssteder, men der bliver hurtigt udsolgt – også udenfor højsæsonen. Et godt råd er at booke i god tid – det gælder især hvis du har særlige krav til dit overnatningssted.

Du kan finde bl.a. hotel, lejlighed eller bed & breakfast på hotels.com eller booking.com – de to sider har langt det største udvalg og som regel også de laveste priser.

Husk at være opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingsider.

Husk

Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Italien inden du tager afsted – den finder du her.

På ministeriets hjemmeside kan du også downloade app’en Rejseklar og eventuelt skrive dig på danskerlisten.

Kort over Pisa

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her