Hjem Irland Fra Dublin lufthavn til centrum – sådan gør du

Fra Dublin lufthavn til centrum – sådan gør du

Læs her, hvordan du bedst og billigst kommer fra Dublin lufthavn til centrum

Dublin er en spændende by med mange gode oplevelser. Du kan flyve direkte til den irske hovedstad fra både Billund og København, men hvordan kommer du fra Dublin lufthavn til centrum? Det kan du læse om her.

Dublins lufthavn ligger ca. 10 km nord for byen. Efter en veloverstået flyvetur er det tid til at finde ind til centrum, hvor du nok allerede har booket hotel.

Der er flere måder at komme fra Dublin lufthavn til centrum, men alt efter dit budget og hvor du skal bo, så kan det være en god idé at lave lidt research, inden du tager afsted.

Til planlægningen af din rejse kan du læse mere i min Dublin Guide og i disse indlæg:

Hvor skal du bo i Dublin – de mest populære bydele og områder
Hotel i Dublin – de bedste overnatningssteder lige nu

1 Lufthavnsbussen

Den billigste løsning er at tage lufthavnsbussen. Der er flere linjer, men de hurtigste og mest populære er Dublin Express (linje 782) og Aircoach (linje 700). Dublin Express er lidt hurtigere og koster 7 € for en enkeltbillet, mens Aircoach kun koster 4,50 €.

Begge ruter gør stop i centrum af Dublin ved f.eks. O’Connell Street og Temple Bar. Se på de respektive busselskabers hjemmesider hvor. Bemærk, at der KAN være andre stop/anden rute retur til lufthavnen. Både Dublin Express og Aircoach kører hvert kvarter i dagtimerne.

Det anbefales at booke billet til busserne i forvejen for at være sikker på at få en plads. Det kan du gøre online, hvor du også kan se afgangstider og stoppesteder. Det er selvfølgelig muligt at medbringe bagage. Ved ankomst til Dublin lufthavn kan du kigge efter skiltene til busserne i ankomstterminalen – de er nemme at finde.

2 Taxi

For hurtig transport fra lufthavnen i Dublin til centrum kan du tage en taxi. De holder lige udenfor ankomstterminalen, hvor du hurtigt vil blive anvist, hvilken taxi du skal tage (jeps, taxakøen er bemandet). Prisen for en tur ind til Dublin ligger på ca. 20-30 € alt efter hvor i byen, du skal hen. Taxierne i Dublin er regulerede, og der køres efter taxameter.

Selvom en taxi er noget dyrere end lufthavnsbussen, så er merprisen måske ikke så stor, hvis I er flere. Desuden er der den fordel, at du kan blive kørt direkte til dit overnatningssted. Bemærk dog, at der kan være begrænset plads til bagage i taxierne.

3 Privat lufthavnstransfer

En privat lufthavnstransfer som du kan booke hjemmefra er den absolut nemmeste og hurtigste måde at komme fra Dublin lufthavn til centrum. Du kan booke en transfer hos f.eks. Welcome Pickups, men har du bestilt hotel på forhånd, så kan de sandsynligvis også hjælpe.

Selvfølgelig er en privat lufthavnstransfer en af de dyrere løsninger, men har du begrænset tid eller skal bo et sted i byen, det er svært at komme til med offentlig transport, så kan det være den bedste mulighed for dig. Desuden kan du booke præcis den størrelse bil/minibus du har brug for. Her tænker jeg på bagage og antal personer i din rejsegruppe.

O’Connell Bridge, der deler Temple Bar og O’Connell Street

Nyttige links til din rejse til Dublin

Transport

Fra både Billund og København kan du også flyve direkte til Dublin. Søg og sammenlign flybilletter her. Læs meget mere om transport generelt i min Dublin Guide.

Overnatning

Du kan booke overnatning i form af hotel eller lejlighed på hotels.com eller booking.com, der har de billigste priser og det største udvalg.

Husk

Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Irland inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.

Kort over Dublin

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her