Selvfølgelig skulle det nye Europæiske Hansemuseum ligge i Lübeck. Byen, hvor det magtfulde forbund af købstæder havde hovedsæde og hvor sporene efter dem er mest tydelige.
Jeg glæder mig til at opleve det nye museum, der er endnu en grund til at besøge den spændende hansestad.
Det Europæiske Hansemuseum i Lübeck har været 11 år undervejs, men blev efter flere forsinkelser officielt åbnet i 2015 af kansler Angela Merkel. Det har været et stort og omfattende projekt at indrette et moderne museum delvist i ruinerne af et gammelt kloster.
Forsinkelserne skyldes primært en lang række arkæologiske fund. Her ved det såkaldte Castle Hill i Altstadt lå engang en gammel borg og et dominikansk kloster, som nu er en del af museet.
Fra billetsalget er der adgang til selve museet via en elevator. Inden jeg når så langt bliver jeg udstyret med pegepind, øretelefoner og en billet, som jeg på skærme kan bruge til at personliggøre oplevelsen efter interesse og hvilket land jeg kommer fra.
Det er dog ret skuffende – jeg havde forventet masser af historie om bl.a. Hanseforbundets konflikter med de danske konger, men det er som om, at museet helt har glemt Danmark.
Historien om Hanseforbundet
Hanseforbundet var en betydelig magtfaktor i Nordeuropa fra omkring år 1200 og i hvert fald frem til midten af 1500-tallet. Forbundet var en sammenslutning af primært tyske købmænd, der med hovedsæde i Lübeck fik mere og mere kontrol med handelen i østersøregionen.
I 1200-tallet prøvede flere byer at sætte sig på handelen i Nordeuropa. F.eks. Riga, Køln og Brügge, der via floderne nåede vidt omkring. Også Østersøen var et vigtigt handelsområde. Her lå Lübeck, der med tiden blev hovedkvarter for den sammenslutning af købmænd, der blev til Hanseforbundet.
Ikke nok med at Lübeck lå perfekt og havde nem adgang til hav og floder, så var det også af en vis betydning, at byen havde status som fristad – man var ikke underlagt en statslig myndighed, men bestemte selv.
Fra Gotland sejlede de såkaldte Gotlandsfarer mod øst til den russiske by Novgorod, men handelen her blev snart overtaget af Hanseforbundet, der også kiggede mod vest. Køln, som sad på handelen i London, blev fortrængt af de driftige købmænd fra Lübeck, der åbnede kontorer i en lang række nordeuropæiske byer.
Kontrol med handelen gav også magt og indflydelse. Hanseforbundet tyede til handelsblokader for at få deres vilje trumfet igennem, og den slags tiltag blev vedtaget ved de såkaldte hansedage. Her mødtes købmændene, som regel i Lübeck, for at diskutere aktuelle emner.
Selvom Hanseforbundet ikke som udgangspunkt førte krige, så blev det alligevel nødvendigt at gå til modangreb, når de følte deres handel truet. Det var bl.a. de danske konger, som kunne være en trussel, men også hollænderne udfordrede Hanseforbundet på deres levebrød.
Købmændene handlede med et stort antal varer
Godt købmandsskab og Lübecks perfekte beliggenhed var to vigtige faktorer for Hanseforbundets succes. En tredje var skibstypen Koggen, der havde større lasteevne og var fladbundet. Det betød, at skibene kunne lægge til ved bl.a. strande og lavvandede havne.
Ca. 70 byer var fuldgyldige medlemmer af Hanseforbundet og endnu flere havde handelsprivilegier uden stemmeret. Den vigtigste rute gik fra Brügge via Hamborg, Lübeck og Visby (Gotland) til Novgorod i Rusland.
Skibene transporterede en lang række forskellige varer. F.eks. øl, uld, pels, sølv, salt, skind og fisk i massevis blev handlet mellem købmændene, der senere udvidede sortimentet med bl.a. jern, korn, heste, kobber, tømmer og krydderier fra Østen.
I løbet af 1400-tallet fik Hanseforbundet mere og mere konkurrence fra englænderne og hollænderne, der i stigende grad solgte samme varer i Østersøregionen. Der opstod også intern splittelse, da flere hansestæder nød godt af hollændernes tilstedeværelse og var i mod handelskrigen fra 1438 til 1441.
Helt op i 1500-tallet havde Hanseforbundet flere konflikter med hollænderne om især sejlads gennem Øresund. En række lande lukkede forbundets kontorer og med en stigende handel længere ude i verden, lå Lübeck pludselig ikke længere så centralt.
Den tidligere så betydningsfulde sammenslutning af købmænd mistede gradvist sin magt, og i 1669 blev de sidste hansedage afholdt i Lübeck.
På det tidspunkt var der kun ni ud 70 fuldgyldige medlemsbyer tilbage, men på trods af splittelsen formåede Lübeck, Bremen og Hamborg at holde sammen helt frem til forbundets endelige opløsning i 1862.
Hanseforbundet i Danmark
Når man rejser i Nordeuropa er det næsten umuligt ikke at støde på Hanseforbundet. I flere hundrede år har sammenslutningen af købstæder haft betydelig magt i regionen, hvor de selvfølgelig har efterladt sig markante spor.
Også i Danmark, hvor skiftende konger havde adskillige konflikter med Hanseforbundet. Først og fremmest Valdemar Atterdag, der i 1361 erobrede det meste af Sydsverige og derved rykkede ved magtbalancen i regionen. Valdemar nåede helt til Gotland, hvor hansestæderne sad på handelen, ligesom Skånemarkedet var en vigtig indtægtskilde.
Det fik forbundet med hjælp fra bl.a. svenskerne til at gå i krig mod Danmark. De måtte dog se sig besejret ved Slaget i Helsingborg, og i 1365 ved Freden i Vordingborg blev det bestemt, at hansestæderne skulle betale krigsskadeerstatning og acceptere højere skatter på sildemarkedet i Skåne.
Sild var en indbringende forretning og et marked som hansestæderne sad tungt på. Sildene blev fanget i Øresund om efteråret og herefter saltet for at blive eksporteret til det meste af Europa, hvor det var en populær spise under den katolske faste. Det anslås at der fra Skånemarkedet blev eksporteret 300.000 tønder sild årligt.
Skånemarkedet lå primært i Falsterbo, men også i Skanör og Dragør var der en betydelig handel med sild. Det var dengang Danmarks vigtigste eksportvare og den tredjemest handlede vare i Europa efter korn og klæder.
Freden i Østersøregionen varede kun i to år. Allerede i 1367 havde Hanseforbundet fået nok af de høje skatter, og de frygtede også, at Kong Valdemar ville blive for magtfuld.
Sammen med adelige i bl.a. Nordtyskland og flere byer udenfor forbundet gik de i krig mod Danmark. En flåde blev sendt af sted mod København, der blev erobret i maj 1368. Det var i den forbindelse, at Absalons Borg, der dannede grundlag for Københavns Slot og senere Christiansborg, blev revet ned.
Det bemærkelsesværdige ved det, der bliver kaldt Den Store Hansekrig er, at Kong Valdemar var på rejse under hele forløbet. Det var Henning Podebusk, der ledte riget og han gjorde klogt i (måske i samråd med Valdemar) at afstå Helsingborg, der ellers havde holdt stand i angrebet, for at få sat gang i fredsforhandlinger.
Hansestæderne trak sig sejrrigt ud af krigen mod Danmark, der ved Freden i Stralsund i 1370 måtte acceptere, at forbundet skulle have bedre handelsvilkår på Skånemarkedet, men også at de skulle tildeles to tredjedele af Skånes indtægter.
I Danmark fortsatte hansestæderne med at have gunstige handelsvilkår, men det var en tid med mange konflikter. Både i 1509 og ved den såkaldte Grevens Fejde i 1534 var Danmark involveret i krige mod forbundet. Som regel var det som led i et magtspil eller strategisk i forhold til handelsrettigheder.
Mit besøg på Det Europæiske Hansemuseum
I elevator er jeg nu på vej ned til museet. Det er en kort tur, men alligevel er det som om, at jeg træder ind i en anden tidsalder. Måske er det også det, der er meningen. Første rum er et forholdsvis stort ruinområde. En sjov detalje, men rummet er mørkt. Meget mørkt. Desværre er det et gennemgående tema på museet.
Næste rum handler stort set kun om Rusland. Jo, jeg ved godt, at hansestæderne sejlede til Novgorod, men det er som at springe midt ind i en historie uden at kende baggrunden.
Museet er i det hele taget mystisk opbygget og virker rodet. Det er stort og kræver i den grad en vis viden om Hanseforbundet for at give nogen som helst mening. Der er som om, at man har haft mere fokus på at være innovative end at formidle historien.
Jeg kan til gengæld godt lide kombinationen af de rå originale ruiner og de moderne interaktive oplevelser. Sidstnævnte er utallige, men som sagt skuffende i forhold til, at jeg ved billetsalget har personliggjort min tur rundt på museet. Jeg hverken hører eller læser meget om Danmark.
Det Europæiske Hansemuseum lever ikke helt op til forventningerne, men skal alligevel have min anbefaling. Det er et sted, hvor du kan blive klogere på Lübeck og Hanseforbundet, men med tanke på de ambitiøse planer man havde for museet, så er det ikke rigtig lykkedes.
Har du fået lyst til selv at besøge Det Europæiske Hansemuseum, så kan du finde praktisk information under billedet.
Praktisk information til dit besøg på Det Europæiske Hansemuseum
Museet ligger i Lübecks gamle bydel på adressen An der Untertrave 1 tæt på Burgtor.
Som nævnt er museet integreret i den eksisterende by og de gamle ruiner. Det er nemmest at besøge museet gående, da der kun er få parkeringspladser. Du kan eventuelt parkere ved Kanalstrasse 1-5 ved Burgtor.
Klik ind museets hjemmeside for at se mere om entrépriser og åbningstider. Du kan læse meget mere i min Lübeck Guide.
Overnatning
Du kan booke overnatning i form af hotel eller lejlighed på hotels.com eller booking.com, der har de billigste priser og det største udvalg.
Vil du bo tæt på museet, så kan jeg anbefale Klassik Altstadt Hotel, Hotel Fisher’s Loft eller Holiday Inn.
Flere steder kan du også finde pakketilbud med f.eks. overnatning, måltider eller andet inkluderet – f.eks. hos Risskov Bilferie eller Hotelspecials.dk.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Tyskland inden du tager afsted – den finder du her. Mangler du noget til ferien? Find ud af det på rejsegear.dk, der har et stort udvalg af rejseudstyr.
