Bliv klogere på, hvor du skal bo i Kraków. Den polske by med de mange seværdigheder er af en vis størrelse, men du kan læse om de mest populære bydele og områder her, hvor du også kan få information om offentlig transport og forslag til de bedste overnatningssteder.
Kraków har adskillige bydele, men langt de fleste turister bor i og omkring den gamle bydel (Stare Miasto) tæt på byens største seværdigheder. Selvom bydelene ligger tæt på hinanden, så tilbyder de alligevel noget forskelligt.
Herunder har jeg prøvet at samle de mest populære og interessante bydele, der alle er velkendte områder i Kraków og som du kan finde på kortet over Polens andenstørste by nederst på siden.
Offentlig transport i Kraków
Krakóws offentlige transport består primært af et omfattende netværk af sporvogne. Byen er inddelt i zone 1, 2 og 3, men bydelene nævnt herunder ligger alle i zone 1. Du skal et pænt stykke væk fra bymidten for at komme til zone 2 – f.eks. saltminen i Wieliczka.
Billetter til sporvognen kan købes ombord eller i automater på stationerne. Billetterne til den offentlige transport gælder både til busser og sporvogne og købes for et givent tidsinterval, hvor du kan skifte så mange gange du vil.
Du kan købe billetter af 20, 60 og 90 minutters varighed. Der er også billetter, der gælder 24, 48 og 72 timer. Se mere om offentlig transport her.
Skal du bruge den offentlige transport meget og besøge byens største seværdigheder, så overvej at købe et Kraków Card. Kortet har bl.a. ubegrænset offentlig transport og ca. 40 seværdigheder inkluderet.
1 Centrum – Stare Miasto, Stradom og Wesoła Zachód
Du har sandsynligvis hørt om Stare Miasto, den gamle bydel, men Stradom og Wesoła Zachód er fuldgode erstatninger lige udenfor det historiske centrum. Her har du mulighed for at bo lidt billigere, men generelt er prisniveauet på overnatning lavt, uanset hvor du bor i Kraków.
I byens centrum er du tæt på en lang række af Krakóws største seværdigheder som den store middelalderplads Rynek Glowny, Wawelhøjen, Kazimierz og alt det, som den charmerende gamle bydel har at byde på. Du finder også god shopping og et stort udvalg af spisesteder.
Centrum er med andre ord stedet at bo i Kraków, hvis du er førstegangsbesøgende og vil opleve byens vigtigste og mest populære attraktioner.
Offentlig transport
Der kører ikke sporvogne i den gamle bydel, men lige udenfor kan du til gengæld finde adskillige linjer, der kan bringe dig til alle hjørner af byen. F.eks. linje 24, som kører forbi Podgórze og linje 6 og 13, der kører via Wawel-højen og Kazimierz til Podgórze.
Gode steder at bo i Stare Miasto, Stradom og Wesoła Zachód
• Szewska 22 Boutique – Topvalg i Kraków. Her bor du med perfekt beliggenhed og på lækre kyse værelser. Szewska 22 får topanmeldelser af tidligere gæster. Morgenmad er tilgængelig. Læs mere om hotellet.
• Platinia Apartments – Populært hotel i området Stradom lige udenfor old town og Kazimierz. Flere forskellige værelsestyper – bl.a. mulighed for familieværelser. Morgenmad tilgængelig. Læs mere om hotellet.
2 Kazimierz
Også Kazimierz, den jødiske bydel, er et godt valg til førstegangsbesøgende. Bydelen ligger 8-10 minutters gang syd for Stare Miasto, men Kazimierz har sine egne gode seværdigheder. Her kan du bl.a. besøge flere synagoger og hyggelige pladser.
Kazimierz har også et heftigt natteliv – hvis det er formålet med rejsen, så er det her, du skal bo i Kraków. Om dagen er bydelen roligere end Stare Miasto med mulighed for at indsnuse lidt lokalliv. I Kazimierz finder du et begrænset antal hoteller, men til gengæld er udvalget af barer og spisesteder stort.
Offentlig transport
Også Kazimierz er dækket af et stort antal sporvognslinjer. F.eks. linje 8, der kører mod nord til Piatek og Kleparz og linje 6 og 13, som kan bringe dig til Podgórze mod syd.
Gode steder at bo i Kazimierz
• BC 29 Residence – Lækre moderne lejligheder med tekøkken. De største har plads til fem personer. Stedet har spa og der er mulighed for at tilkøbe morgenmad. Læs mere om hotellet.
• Kazimierz Secret Apartments – Rummelige lejligheder med køkken, hvoraf nogle har terrasse. Stedet får gode anmeldelser og ligger perfekt i Kazimierz. Læs mere om hotellet.
3 Podgórze
Mens Stare Miasto (centrum) og Kazimierz ligger nord for Wislafloden, så ligger Podgórze syd for. De senere år er bydelen blevet lidt hip og betragtes som et kreativt sted med bl.a. mange gallerier. Der er generelt en ungdommelig atmosfære, hvor du f.eks. finder fancy cafeer, som kan sørge for et let måltid eller dit daglige kaffefix.
Oprindelig var Podgórze en jødisk ghetto. Tre af bydelens største seværdigheder er det jødiske mindesmærke, det lille jødiske museum indrettet i et gammelt apotek og resterne af den mur, der rammede ghettoen ind. Den absolut mest populære attraktion er dog museet i Oskar Schindlers (ham fra filmen Schindler’s Liste) gamle emaljefabrik.
Podgórze mangler ikke cafeer eller spisesteder, men udvalget af hoteller er forholdsvis begrænset.
Offentlig transport
I Podgórze kan du selvfølgelig også benytte dig af linje 6 og 13, men her køre nordpå til Kazimierz, Wawel-højen, Stare Miasto og Kleparz.
Gode steder at bo i Podgórze
• Plaza Boutique Hotel – Lækkert moderne hotel med bl.a. bar, restaurant og fitnessfaciliteter. Morgenmad kan tilkøbes. Læs mere om hotellet.
• Qubus Hotel Krakow – Større hotel med moderne værelser og faciliteter som spa, bar, restaurant, fitness og indendørs pool. Morgenmad tilgængelig. Læs mere om hotellet.
4 Kleparz og Piasek
Kleparz og Piasek ligger lige udenfor Stare Miasto mod nord og vest. De to bydele tilbyder nogenlunde det samme; billig overnatning tæt på både den gamle bydel og Krakóws tog- og busstation.
Kleparz var engang en lille selvstændig by, men er for længst opslugt af Kraków. Til gengæld eksisterer bydelens lokalmarked stadig, og det er således det ældste i byen. I Piasek finder du flere teatre og gallerier.
Udvalget af barer, cafeer og spisesteder er stort og med to universiteter tæt på er atmosfæren ungdommelig.
Offentlig transport
Med nærheden til Stare Miasto har du også fra Piatek og Kleparz mulighed for at hoppe på en lang række sporvognslinjer. Igen skal nævnes linje 13, der i sydgående retning kan bringe dig til Wawel-højen, Kazimierz og Podgórze.
Gode steder at bo i Kleparz og Piasek
• Amber Boutique Hotels – Charmerende hotel i ældre bygning, men med moderne værelser. Her er bl.a. hyggelig gårdhave samt spa- og fitnessfaciliteter. Morgenmad kan tilkøbes. Læs mere om hotellet.
• Belle Epoque Residence – Anmelderoste lejligheder med køkken. De største har plads til fire personer. Morgenmad er tilgængelig. Læs mere om hotellet.
Nyttige links til din rejse til Kraków
Transport
Fra både Billund og København kan du flyve direkte til Kraków. Søg og sammenlign flybilletter her.
Kom nemt fra lufthavnen til dit hotel med en privat transfer eller lej en bil som du kan bruge under dit ophold.
Overnatning
Du kan booke overnatning i form af hotel eller lejlighed på f.eks. hotels.com eller booking.com, der som regel har de laveste priser og det største udvalg.
Du kan få flere forslag til overnatning i indlægget Hotel i Kraków – de bedste steder at bo.
Husk at være opmærksom på f.eks. værelsestype og afbestillingsbetingelser, når du sammenligner priser på de forskellige hotelbookingplatforme.
Husk
Tjek udenrigsministeriet rejsevejledning til Polen inden du tager afsted – den finder du her.
På ministeriets hjemmeside kan du også downloade app’en Rejseklar, hvor du kan få gode råd og skrive dig på danskerlisten.