Hjem Gode rejseråd Spar penge på dit hotel – mange penge

Spar penge på dit hotel – mange penge

Tilmeld dig et loyalitetsprogram og få specialpriser og gratis nætter

Sri Ratih Cottage på Bali – et af de steder vi blev opgraderet

Det koster dig ikke en krone – tværtimod. Jeg har selv rejst verden rundt i mere end 25 år og har i den grad fortrudt, at jeg ikke med det samme tilmeldte mig et loyalitetsprogram hos et flyselskab eller en hotelbookingportal.

Det er egentlig lige meget, hvor du tilmelder dig, bare du bruger sitet jævnligt. For mange år siden blev jeg medlem af Thai Airways’ rewardprogram og har på den måde fået en stribe supergode tilbud og fordele ved check-in.

Jeg er medlem af andre loyalitetsprogrammer hos både Emirates, Norwegian og AirAsia, men størst udbytte har jeg fået hos hotels.com. Selvom jeg kun har været medlem af rewardprogrammet hos hotels.com i seks år, så har jeg allerede sparet mange tusinde kroner.

Når man som jeg rejser en del og får minimum hver 10. overnatning gratis, så bliver det til en del i løbet af årene. Faktisk har jeg overnattet gratis otte gange og har lige nu to overnatninger, jeg kan bruge på kommende rejser.

Men du behøver ikke rejse meget for at få glæde af hotel.coms rewardprogram. Du får også adgang til specialpriser, der ofte ligger pænt under den generelle markedspris. Dvs. du er i forvejen sikret de laveste priser på dit hotel via prisgarantien og kan nu booke det endnu billigere.

Pod 39 i New York har en populær tagbar

Rewardprogrammet hos hotels.com

Det er gratis at tilmelde sig rewardprogrammet hos hotels.com. Det giver dig mulighed for st optjene bonusnætter – 10 nætter giver 1 gratis overnatning. Værdien af overnatningen er baseret på gennemsnitsprisen af de 10 nætter, der har udløst den gratis overnatning.

Er du ude at rejse og booker hotel undervejs, kan du faktisk få dobbelt op på gratis overnatninger. Du skal blot lave en anmeldelse af det hotel du netop har boet på. Denne bonusovernatning har en begrænset levetid og er i realiteten kun brugbar, hvis du er på farten eller hvis du rejser rigtig meget.

Som nævnt tidligere får du også adgang til specialpriser og mange af dem findes ikke på de sider, der sammenligner priser på hoteller. Du får også rabatkoder og alt efter hvilken status du har – almindelig rewardstatus, Silver eller Gold får du endnu flere fordele som f.eks. udvidet prisgaranti, prioriteret kundeservice og adgang til endnu billigere priser.

Afslapning i eftermiddagssolen ved Relax Bay Resort på Koh Lanta

Udover de økonomiske fordele, så er der flere andre ting jeg sætter pris på ved rewardprogrammet. Når du er logget ind på siden (eller den glimrende app, der både fås til Apple og Android), kan du skrive direkte til hotellet. Du kan se dine tidligere og kommende reservationer, afbestille med et klik blandt meget meget andet.

Tilfældigt eller ej, så bliver jeg ofte opgraderet til et dyrere værelse. Når jeg rejser, bor jeg som regel flere forskellige steder, og på ca. halvdelen af hotellerne får jeg f.eks. et deluxeværelse i stedet for et superior. Det behøver ikke nødvendigvis at have noget med hotels.com at gøre, men tidligere har jeg aldrig prøvet at blive opgraderet, og jeg rejser ellers en del.

Hvis du synes, jeg lyder begejstret for hotels.coms rewardprogram, så har du fuldstændig ret. Det er ren win-win.

Der er andre hotelbookingportaler, som har lignende loyalitetsprogrammer – f.eks. booking.com og Expedia. Vælg det, der passer dig bedst og tilmeld dig så hurtigt som muligt – det vil du helt sikkert ikke fortryde.

Tilmeld dig hos Agoda
Tilmeld dig hos hotels.com
Tilmeld dig hos booking.com
Tilmeld dig hos Expedia

Chulia Mansion i George Town på Penang – også her blev vi opgraderet

5 Kommentarer

  1. Vi er medlem hos Agoda. Der kan du også opspare points til flyselskaber. Men det kræver selvfølgelig en del points. Men vi bruger dem til hoteller. Det kan være lidt svært at finde ud af men fungerer fint.

    • Hej Klaus. Ja, det er rigtigt – Agoda har også et loyalitetsprogram. Netop det, at det er rigtig nemt at gå til hos hotels.com kan jeg godt lide. Og så selvfølgelig at det aldrig er svært at bruge sine optjente nætter. Tak for dit indspark 🙂

  2. Mht brugervenlighed, så er booking.com da helt væk. Det er som om at de slet ikke vil have medlemmer i den der klub ?

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her