Det bliver ikke mere perfekt. Caribien, hvid sandstrand og en Pina Colada serveret i en kokosnød. Jeg sidder på Cayo Levantado, en lille ø i Den Dominikanske Republik. Solen skinner, og havet er blåt og krystalklart.
Jeg må huske at nyde det, for om lidt går turen tilbage til Sosua, hvor jeg har tilbragt de sidste par uger med at gå på opdagelse langs den populære kyststrækning Costa de Ambar.
Det skal jo prøves. All Inclusive. Nogle gange får man hvad man betaler for, og det er måske den kendsgerning jeg må sande nu. Omgivelserne på det store resort fejler ikke noget. Her er store pools og en dejlig strand. Men maden! Ris, majs, bananer og ubestemmelige stykker kød på tusind måder. Og vinene. Udrikkelige.
Der går kun et par dage før jeg stiller mig i køen sammen med alle de andre turister, der også hellere vil spise på resortets a la carte restauranter. Hvis de ellers kan få bord. Det ender med, at jeg spiser nede i byen. Det er bedre og havde sikkert også været billigere.
“Livet er sgu dejligt”, siger den store mand, der står bag baren i det lille interimistiske træskur på stranden i Sosua. Vi falder hurtigt i snak. Han er tysker, og kom for mange år siden første gang til Den Dominikanske Republik og Sosua. Han forelskede sig både i landet og i de mørkebrune skønheder, der kan få de fleste mænd til at dreje hovedet.
Han forlod Tyskland for altid og slog sig ned i Sosua, hvor han åbnede sin lille bar. Få meter derfra, står hans kone og fletter hår på en turist. Både barer og hårflettere er der mange af langs stranden.
Arbejdsfordelingen er tydelig. Bag baren står den amerikanske eller europæiske mand, og ved siden af har den lokale kone sine egen lille forretning. Hårfletning.
Stranden i Sosua er dejlig. Hvidt sand og klart blåt vand. Det er som en caribisk strand skal være. Her er travlt. Solstole og vandsport fylder en del, og du kan tage på tur med katamaran eller glasbundsbåd.
Jo, der er sørget for at turisterne ikke kommer til at kede sig. Palmer og træer langs stranden giver lidt skygge, men det gør barerne også. Det er her jeg sidder og nyder den fantastiske dominikanske rom sammen med min nye tyske ven, der har fuldstændig ret. Livet er sgu dejligt.
Sosua er ikke bare en pludselig opstået ferieby, her er faktisk lidt historie. Engang havde byen en jødisk koloni, og den var også hjemsted for de lokale plantageejere. I dag består byen af to områder, delt af stranden. Den lokale bydel, hvor dominikanerne selv bor, og bydelen El Batey, der er den nye turistdel med store resorts på stribe.
Puerto Plata
“Det var her han sad fænglset”, fortæller chaufføren og peger på et lille fort, der ligger lidt ensomt for enden af Malécon i Puerto Plata. Manden vi taler om, er Juan Pablo Duarte, der betragtes som dominikanernes fader. Det siges, at det var her på kysten, at Christopher Columbus gik i land i 1492, da han prøvede at finde genvejen til Indien.
Spanierne opførte nye bygninger, bl.a. fortet San Felipe som jeg står og kigger på nu. Oprindelig var det tænkt som et forsvar mod pirater, men det har faktisk aldrig været i brug. Til gengæld er det blevet fundet egnet som fængsel.
Puerto Plata er nordkystens største by. Det siger nu ikke så meget. Gaderne er små og proppet med farvestrålende huse i klassisk kolonistil. Faktisk kunne Puerto Plata have ligget på en hvilken som helst caribisk ø med kolonihistorie.
Men beliggenheden er pragtfuld. I baggrunden troner det smukke bjerg, Pico Isabel de Torres, som Columbus opkaldte efter den daværende spanske dronning.
Vi tager hen på markedet. Frugt, grøntsager, kød og utrolige mængder souvenirs. Vi besøger også Museo del Ambar, ravmuseet. Costa de Ambar betyder ravkysten, og netop forekomsten af det hærdede harpiks har gjort området berømt. Jeg føler mig dog mere hjemme på rommuseet, som ligger lige ved siden af.
Playa Grande og Gri-Gri Lagunen
Playa Grande. Stranden lever fint op til sit navn. Stor, og lidt barsk med høje bølger, er den et populært udflugtsmål for både lokale og turister. Det er så langt fra nordkystens mest badevenlige strand, men smuk, det er den. Vandet er turkisblåt, og Playa Grande er omkranset af tusinder af palmer.
Det lader til, at det ikke kun er om dagen, at stranden er populær. Store bunker af affald, udbrændte bål, og tomme romflasker vidner om fest og farver når solen er gået ned. Det er her dominikanerne mødes til rom og merengue.
Langsomt sejler vi ud gennem mangroveskoven. Her stille. Et skrig fra en af de mange fugle skærer gennem luften. Flere fugle følger efter. Jo, her er liv. Ad snoede kanaler og creeks når vi ud i lagunen. Betagende. Vandet er krystalklart, og mange meter under os kan vi se det flotte koralrev. Det skal udforskes.
Langs kysten i den lille lagune er der små bugter med det klareste vand. Vi hopper i fra båden, det er næsten som en swimmingpool. På vej hjem i vores minibus, bliver der serveret rom & cola ad libitum. Det er åbenbart meget almindeligt finder vi ud af senere på rejsen.
På besøg i Cabarete
“Rotterne løb om benene på os, da vi sad og spiste på den restaurant derovre”, siger Heidi og Kari i munden på hinanden. De to norske piger mødte vi på turen til Playa Grande, og vi er nu taget fra Sosua til Cabarete for at besøge dem.
Cabarete er en anden af nordkystens feriebyer, den er noget mindre end Sosua, og mere henvendt til den individuelle rejsende.
Stranden er lang og bred, her er god plads, og selv om sandet måske ikke er helt så hvidt, så ser det turkisblå caribiske hav bestemt indbydende ud.
Mens vi sidder her på strandbaren og nyder den gode dominikanske rom, er jeg ikke i tvivl om at Cabarete er populær blandt især kitesurfere, der dominerer dele af stranden. I det fjerne tæller vi over 50 sejl, og det synes at være et mirakel, at de ikke vikler sig ind i hinanden.
Cayo Levantado – Bacardi Island
Den lille båd gynger. Sejlturen er heldigvis kort, og foran mig ligger Cayo Levantado, en pragtfuld caribisk ø, der har nogle rigtig lækre strande. Den slags øer er der flere af i havet omkring Hispaniola, men lige præcis Cayo Levantado er berømt, fordi Bacardi for en del år siden filmede flere reklamefilm på øen.
Af samme grund bliver Cayo Levantado også kaldt Bacardi Island. Jo, jeg kan nemt forestille mig, at dette må være den perfekte location til enhver reklamefilm. Blødt hvidt sand, og krystalklart vand. Velkommen til Caribien.
Hvor ville det dog være rart, hvis jeg havde øen for mig selv. Det har jeg ikke. Cayo Levantado er selvfølgelig meget populær, men på trods af de øvrige turister og alle sælgerne, så kan jeg godt fornemme paradiset.
Et paradis, der når nye højder, da jeg får serveret min Pina Colada, lavet i en kokosnød. Jeg går en tur på øen, og opdager nye strande. Men alene, det er jeg ikke!
“Stop, stooop”, råber guiden igen. Vores lille bus holder igen ind til siden ved en lille købmand, og chaufføren kommer tilbage med et par liter rom mere. Som vi erfarede på turen til Playa Grande, så er det tilsyneladende helt almindeligt at slutte turene af med rigelige mængder rom.
Vi startede med et par liter, men nu, hvor vi er ved at nærme os Sosua, har vi gjort stop flere gange, og mange af passagererne er synligt påvirkede af de i alt 10 liter rom, der er drukket på turen hjem. Vittigheder bliver fortalt og nationalsange sunget, jeg får et hurtigt flashback til fortidens grisefester. Det er ikke kedeligt, skal jeg hilse at sige.
Jeg er tilbage på mit all inclusive resort i Sosua, og min rejse er ved at være slut. Kun én gang mere, skal jeg tage den svære beslutning; hotelrestaurant eller spise i byen. Jeg vælger byen, og så kan jeg jo altid slutte ferien af med en enkelt rom hos min tyske ven på stranden i Sosua, der med garanti stadig synes, at livet er dejligt.
Overnatning
Den Dominikanske Republik er kendt for at have store resorts, mange af dem med all inclusive. Som jeg måtte erfare, så får man, hvad man betaler for. De fleste resorts er store som byer med flere swimmingpools, aktiviteter og en håndfuld restauranter. Du kan finde et stort udvalg af overnatningssteder på hotels.com.
Transport
Til korte ture inden for byområdet er det billigst med en motoconco, eller en motorcykeltaxi som de hedder på dansk. Førerne af disse motorcykler drøner rundt i gaderne og råber efter folk, i starten tror man de er uvenlige, men de spørger blot om man vil op at køre. Det er meget billigt og man kan komme et godt stykke for 5 kr.
Skal man længere væk, f.eks. fra feriebyerne ind til Puerto Plata, er det billigst med en gua-gua, en slags minibus som man kan stoppe hvor som helst, bare stil dig i vejkanten og vink. En gua-gua kan være overfyldt, men man kommer langt for bare 5-10 kr.
Der findes også masser af tour-selskaber, der arrangerer guidede udflugter til de populære turistattraktioner som f.eks Playa Grande og Samaná. Også de fleste hoteller har en touragent eller lignende.
Mad og drikke
Dominikansk mad er et mix af flere køkkener, f.eks. spansk, tex-mex og afrikansk. Det er et slags kreolerkøkken, hvor der stort set altid serveres kød eller fisk. Ingredienser kan være ris, bønner, majs og banan.
Strande
Strandene i Den Dominikanske Republik er rigtig gode, nogle har mørkt sand som i f.eks. Playa Dorada, andre steder finder man de smukkeste kridhvide strande som man ellers kun ser på film. Der findes også små øer ud for kysten med herlige strande, f.eks. Cayo Paraiso. Det er tilladt at være topløs i Den Dominikanske Republik.
Vejret i Sosua
Der er varmt året rundt på Costa de Ambar med temperaturer på ca. 26-32°C, august bliver regnet for den varmeste måned.
I modsætning til andre steder på disse breddegrader er der ingen decideret regntid, men man siger at april-maj og perioden september til november giver mest regn. Perioden juni-september er orkanperiode, ikke at øen bliver ramt af en orkan hvert år, men det kan ikke udelukkes.
