Hjem Irland Hotel i Dublin – de bedste steder at bo

Hotel i Dublin – de bedste steder at bo

De bedste hoteller i Dublin til din rejse

Læs med her, hvis du leder efter det perfekte hotel i Dublin. Jeg har boet på eller været forbi en stribe rigtig gode overnatningssteder, som jeg anbefaler at du kigger nærmere på.

Det er forholdsvis dyrt at overnatte i Dublin. Af samme grund er det en god idé at lave lidt research, inden du booker hotel. Der er ingen grund til at bo dyrt og dårligt, hvis du for samme pris kan få en god base til din ferie i den irske hovedstad.

Det er netop det, dette indlæg handler om. Jeg guider dig til at finde et hotel i Dublin, der passer til dit budget og hvad du gerne vil opleve. Du kan finde alle overnatningsstederne på kortet længere nede på siden.

Husk at være opmærksom på værelsestype, afbestillingsbetingelser og hvad der er inkluderet (f.eks. morgenmad), når du sammenligner hoteller.

Bydele i Dublin – hvor skal du bo?

I indlægget Hvor skal du bo i Dublin kan du læse mere om de mest populære bydele og hvordan du kommer rundt med offentlig transport. Kort om bydelene som er markeret med blå nåle på kortet:

Temple Bar & Old Town

Temple Bar og Old Town udgør Dublins centrum. Her bor du tæt på de fleste store seværdigheder og kan vælge og vrage mellem adskillige barer og spisesteder. Forvent masser af liv og høje priser.

O’Connell Street

Overfor Temple Bar og Old Town på den anden side af floden ligger O’Connell Street, der er et fint alternativ, hvis du vil bo i centrum tæt på alle byens muligheder.

St. Stephens Green og Merrion Square

To bydele, der ligger ca. 15 minutters gang sydøst for centrum. Her bor du i lidt roligere omgivelser tæt på grønne områder og flere af Dublins bedste museer.

Portobello

Syd for centrum og vest for St. Stephens Green ligger bydelen Portobello. Der er ikke langt til St. Patrick’s Cathedral, men ellers er der ingen seværdigheder af betydning. Portobello er til gengæld stedet for foodies.

Kilmainham

Ca. tre km vest for centrum ligger Kilmainham, der er mest kendt for det tidligere fængsel, som er en af Dublins største seværdigheder. Bydelen har kun et begrænset udvalg af hoteller og spisesteder.

Uanset hvor du vælger at bo i Dublin, så kommer du nemmest fra lufthavnen til dit hotel med en privat transfer, som du kan booke hjemmefra. Her venter chaufføren på dig i lufthavnen – også hvis dit fly er forsinket.

Hvornår skal du besøge Dublin?

Lige bortset fra jul og nytår, så besøger de fleste turister Dublin fra juni til og med september. Jeg anbefaler maj, juni og september. Her er vejret behageligt, og som en bonus er prisen på overnatning lavere med maj som billigste måned. Det er dyrest at overnatte i juli.

Mere information om Dublin

I min omfattende Dublin Guide kan du bl.a. læse om seværdigheder, aktiviteter, mad og drikke og hvordan du kommer dertil.

Du kan også tjekke indlæggene Gratis oplevelser i Dublin, 7 gode spisesteder i Dublin og Fra Dublin lufthavn til centrum – sådan gør du.

Kort over Dublin

1 Wren Urban Nest – Centrum

Cool hotel centralt i Dublin. Her bor du et stenkast fra Temple Bar og flere seværdigheder som f.eks. Trinity College og Dublin Castle. Wren Urban Nest har både enkelt- og dobbeltværelser med bl.a. tv, pengeskab og gratis wifi. Hotellet, der kun er for voksne, tilbyder desuden morgenmad mod betaling.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bar og restaurant
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

2 Hotel 7 Dublin – Rotunda (O’Connell Street)

I området Rotunda ca. 400 meter fra O’Connell Street og dermed centralt beliggende, finder du Hotel 7 Dublin, der har 51 værelser med bl.a. tv, elkedel, pengeskab og gratis wifi. Det er et moderne hotel, som er charmerende indrettet i gammel stil. Her er desuden bar/restaurant med mulighed for at tilkøbe morgenmad.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp til udflugter/billetter
• Bagageopbevaring

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

3 Aloft Dublin City – The Liberties

Så skal vi syd for Liffey-floden til Aloft, der ligger i The Liberties blot 450 meter fra St. Patrick’s Cathedral. Det er et større designhotel, hvor du kan vælge mellem bl.a. suiter, studiolejlighed eller almindelig værelser. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad, og blandt faciliteterne finder du bar og motionscenter.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp til udflugter/billetter
• Roomservice

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

4 The Mont – Merrion Square

Ved Merrion Square og nabo til Trinity College ligger det 4-stjernede The Mont, der tilbyder flotte moderne værelser med bl.a. tv, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. The Mont har bar og restaurant, hvor du kan tilkøbe morgenmadsbuffet. Der er ca. 15 minutters gang til Temple Bar.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Hjælp til udflugter/billetter
• Fitnesscenter

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

5 Holiday Inn Express City Centre – O’Connell Street

Det moderne Holiday Inn ligger perfekt direkte på O’Connell Street. Her bor du i gode funktionelle værelser, som du ofte kan booke til en god pris. På værelserne finder du bl.a. tv, elkedel, pengeskab og gratis wifi. Hotellet har god service og enkel morgenmad inkluderet i prisen.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bar
• Mulighed for parkering

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

6 Iveagh Garden Hotel – Portobello

I den nordlige del af Portobello tæt på St. Stephens Green tilbyder Iveagh Garden Hotel flotte moderne værelser med bl.a. tv, gratis wifi og premium sengetøj. Du kan vælge mellem citypod, deluxeværelser og lækre suiter. Du bor tæt på Portobellos gode spisesteder, og der er ca. 1,3 km til Temple Bar. Morgenmad kan tilkøbes.

Fremhævede faciliteter og services
• Døgnåben reception
• Bagageopbevaring
• Bar og restaurant

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

7 Hilton Dublin Kilmainham

Som nævnt er der kun få hoteller i Kilmainham, men du kan til gengæld bo lækkert på det moderne Hilton Hotel, der har en lang række værelsestyper med bl.a. tv, pengeskab, gratis wifi og mulighed for at lave te/kaffe. Morgenmad kan tilkøbes på det 4-stjernede hotel, der får ros for sin gode service.

Fremhævede faciliteter og services
• Bar og restaurant
• Døgnåben reception
• Indendørs swimmingpool

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her