Ved første øjekast ser stedet ganske lille ud. Men ned ad en trappe og rundt om hjørner ligger et mindre rum, hvor vi finder et bord. De røgfyldte lokaler er proppet med konstant snakkende lokale, der er ved at klare verdenssituationen.

Jeg er i Prag på et byens listige værtshuse, hvor den gode tjekkiske øl flyder, og hvor man ikke skal vente mange sekunder på, at glasset bliver fyldt op igen.

Valget er svært. Øl eller seværdigheder. Jeg vælger øllet, men i morgen vil jeg gå på opdagelse i den tjekkiske hovedstad, der ofte bliver kaldt Europas mest romantiske by. Og hvis romantik er det samme som charmerende gamle huse, brostensbelagte gader, hundreder af spir og et kæmpe slot, der våger over byen, så passer det fint. Prag har alt det. Og mere til.

prag
Tyn-kirken

Man kan undre sig over at Prag er så velbevaret som den er. Den tjekkiske hovedstad har været gennem adskillige turbulente perioder, der i store træk inkluderer krige og konflikter i den bøhmiske regeringstid, pestepidemi, religionskrige, nazitysklands invasion, kommunisme og til sidst fløjlsrevolutionen i 1989, der blev starten på den opblomstring, der siden har kendetegnet byen. Prag har overlevet, og det samme har en stolt og nationalistisk befolkning, der gæstfrit tager imod besøgende. Og dem er der mange af!

Prags gamle bydele

De mange paraplyer og skilte ser næsten ud til at svæve hen over menneskemængden. Jeg er i Prags gamle bydel Stare Mesto, hvor guiderne prøver at holde sammen på de store turistgrupper. Det ser ud til at være en umulig opgave. Tusinder af mennesker er ved at træde hinanden over tæerne for at få et blik af de smukke seværdigheder, der findes netop her. Stare Mesto er tilsyneladende epicentret for byens turisme, overalt er der mennesker, og til tider kan man hverken komme frem eller tilbage i de smalle gader.

På byens gamle torv er der lidt mere luft. Men også kun lidt. For her skal de mange besøgende dele pladsen med gadehandlere, gøglere, musikanter, boder, barer og restauranter. Torvets altdominerende bygning er Tyn-kirken, hvis tårne med tilhørende spir rager højt op over pladsen. Skråt overfor ligger den flotte Skt. Nikolaj Kirke, der er fra omkring 1735. Det siges at Franz Kafka blev født i et nu nedrevet hus lige ved siden af.

Prag
En lille del af torvet i Stare Mesto – den gamle bydel

Den store statue på pladsen forestiller Jan Hus, der i 1400-tallet var imod den katolske kirkes magt og frådseri. På trods af, at han ved en høring fik frit lejde af kejseren, så blev han fængslet og i 1415 brændt på bålet. Jan Hus bliver i dag betragtet som en stor reformator, og er blandt tjekkerne lidt af en helt.

En lille gruppe mennesker kommer løbende forbi mig. Så en til. Og en til. Først tror jeg, at der er sket en ulykke, men de mange mennesker stopper op 50 meter fra mig, og står og stirrer op i luften. “De skal se urværket”, forklarer en mand mig på gebrokkent engelsk. Nåh ja, det berømte astronomiske ur på byens gamle rådhus har jeg da læst om. Jeg følger med, og får presset mig ind i menneskemængden. Uret ringer, og kort efter kan jeg høre lyden af en trompet. Nogle klapper, og den store forsamling opløses langsomt. Var det alt? Jeg føler mig lidt snydt, men heldigvis har Prag andre og mere spændende ting, man kan bruge tiden på.

Turen fra torvet til Karlsbroen ligner en folkevandring. På den ca. 500 meter lange strækning forbi Little Square og ad kringlede gågader, er der ufattelig mange mennesker. De store turistgrupper fylder det meste. Man går næsten i gåsegang mellem de to store seværdigheder. Drevet af masserne når jeg frem. Også her er der kø. En håndfuld afrikanere i sømandstøj sælger billetter til en tur på Moldaufloden, men de bliver ignoreret af de målrettede turister.

prag
Karlsbroen og St. Vitus Katedralen i baggrunden

Karlsbroen står som et slags vartegn i Prag, og den er samtidig byens ældste bro. Den stod færdig omkring år 1400, hvor den erstattede Judithbroen, der var blevet ødelagt af is. Siden 2. verdenskrig har Karlsbroen kun været for gående, heldigvis, for det er svært at forestille sig, at her også skulle være plads til cykler, knallerter og biler.

I en evig strøm passerer tusinder af turister hver dag broen for at lade sig underholde af musikere, gøglere og tegnere. Og så er der alle sælgerne, der prøver at komme af med deres mere eller mindre ubrugelige turisttingeltangel. Karlsbroen har på begge sider en række statuer, primært af gamle helgener. Det er ikke de originale statuer man kan se, de befinder sig på nationalmuseet.

“Beautiful music inside”, siger en mand, som svar på vores stille undren over de mange børn, unge og voksne, der forlader bygningen bærende på deres instrumenter. Rudolfinum, der i dag er hjem for det tjekkiske filharmoniske orkester, er en stor bygning i neo-renæssance stil. Mellem de to verdenskrige fungerede den som base for det tjekkoslovakiske parlament, men det er fortid, i vore dage fyldes Rudolfinum af musikere og ikke politikere.

Vi er på vej ind i Josefov, Prags jødiske bydel, hvor man kan se resterne af det, der engang var en stor jødisk ghetto. Man kan stadig opleve adskillige synagoger, den jødiske kirkegård og det fine St. Agnes kloster, men stort set alle beboelsesejendomme er for længst revet ned og erstattet af nye. Bydelens huse er dog stadig af ældre dato, og det er et godt sted at studere gadelivet. Josefovs livsnerve er den lange gade, Parizska Trida, der er fyldt med mærkevareforretninger som f.eks. Gucci, Bvulgari, Rolex og Prada.

Det er blevet froskosttid. I den anden ende af bydelen sætter vi os på caféen Katr, der viser sig både at have god øl og god mad. Her har man specialiseret sig i store bøffer, det er mere moderne end tjekkisk, men smager fremragende. Man behøver ikke at spise her, caféen serverer gladeligt et krus god pivo, som du kan nyde i solen, hvis vejret er til det.

Prag
Hyggelig gade i Hradcany

På gammelt tjekkisk værtshus

Det verdensberømte tjekkiske øl fås overalt og til næsten ingen penge. Der er dem, der siger, at det skal drikkes på et af byens klassiske værtshuse. De ligger næsten på ethvert gadehjørne og synes ikke at gøre så meget ud af indretningen, her er det øllet det handler om. Ofte har værtshusene kun øl fra et bryggeri i hanen, en lys (pilsner) og mørk udgave.

Vil man drikke sammen med de lokale, så går man bare ind på et tilfældigt værtshus, helst så ukendt som muligt. Flere af Prags gamle udskænkningssteder har nemlig specialiseret sig i at servere for turister, f.eks. det berømte U Fleku, der har god hjemmebrygget øl i hanerne, men næsten alle siddepladser er besat af store turistgrupper.

Vi besøer U Provaznice, der ligger lige syd for torvet i den gamle bydel. Større værtshuse som dette serverer også mad, ofte typisk tjekkisk husmandskost med masser af kød, kartofler, og hvis man er uheldig, store melboller. Men der er også overraskelser på menukortet erfarer jeg, min tjekkiske pie viser sig at være tyndt skåret sylte i eddikelage.

Man kan være heldig eller uheldig med maden på værtshusene, men stemningen fejler sjældent noget. Alle slags mennesker kommer på værtshusene, og det er simpelthen en del af kulturen at mødes over et glas øl eller to. Og netop øl er omdrejningspunktet på U Provaznice, glas efter glas bliver langet over disken til servitricerne, der kan serverer 6-8 fadøl på en gang. Støjniveauet er faretruende højt, i Prag har man tilsyneladende altid noget at tale om.

Prag
Hradcany

En tur rundt i gaderne

Man bliver aldrig færdig med at udforske Stare Mesto, den gamle bydel. Det gør vi heller ikke. Fra Letnaparken går vi over Stéfanikovbroen og videre ad Revolulni, en af bydelens større gader, der ender ved det smukke borgerhus. Den victorianske bygning, opført mellem 1906 og 1912, bliver brugt til kulturelle formål. Da vi går forbi står folk i kø for at købe billet til dagens forestilling, Verdis De Fire Årstider.

Fra Borgerhuset kan man se over på det såkaldte krudttårn. Det er en af den gamle bys originale indgange, den nuværende port er dog fra 1475, men næsten 500 år tidligere lå et andet tårn på stedet.

Krudttårnet er i dag indgangen til gaden Celetna, der det sidste stykke ned mod den gamle bys torv er gågade. Celetna er en af turisternes yndlingsgader. Udover de mange forretninger og restauranter, så kan man se en god blanding af romansk og gotisk arkitektur, ligesom barokperioden også har sat sine tydelige spor. Gadens mest berømte hus er Den Sorte Madonnas Hus, der skulle være Prags første bygning i kubistisk stil. Det siges, at Celetna i gamle dage var en del af processionsruten ved kroninger.

På torvet i den gamle bydel er der som sædvanlig liv og glade dage. I et kvarters tid tripper vi med til musikken fra et herligt jazzband, der består af ældre herrer, som virkelig forstår at underholde. Ad Melantrichora går vi ned til markedet, der ligger i midten af gaden Havelska Ulice. Det er et typisk turistmarked med mere eller mindre ubrugelige turistting, og vi finder det langt hyggeligere bare at trave gennem gaderne forbi gamle huse og hyggelige torve.

Prag
Floden Moldau, der deler Stare Mesto og Hradcany

Borgen

Men vi har stadig noget til gode. Prags måske største seværdighed er borgen, der ligger i bydelen Hradcany på den anden side af floden overfor den gamle bydel. Efter endnu en tur på Karlsbroen går vi ind i Mala Strana, eller lillebyen, som bydelen kaldes. Her ligger bl.a. Skt. Nikolaj-kirken (ikke at forveksle med kirken af samme navn i den gamle bydel), der blev begyndt opført i starten af 1700-tallet og som i loftet skulle have Europas største freskoer.

Op ad en lille sidegade og så til venstre begynder trapperne op til borgen. På toppen når vi hovedindgangen, men først skal vi lige nyde den flotte udsigt over Prags tage og spir. Borgen blev opført af de bøhmiske konger i det 9. århundrede, men mange bygninger er siden kommet til. Det ses tydeligt at området engang har været en lille by for sig selv, her er ikke kun slot, men også katedraler, basilikaer, tårne og monumenter. I mere end 700 år har konger og prinser regeret fra dette sted, der i den grad har været vidne til Prags spændende og barske historie.

Vil du absolut have alt med i Hradcany, så kræver det flere dage. Hovedattraktionen er det gamle kongelige palads i den tredje gård. Her findes kroningssalen, der stadig bliver brugt til officielle begivenheder som f.eks. indsættelse af præsidenter. Også højesteret ligger på området. Den mest dominerende bygning ved borgen er uden tvivl St. Vitus katedralen, der måske også er den mest interessante rent historisk. Katedralen er bygget i gotisk stil for ca. 1000 år siden. Fra 1990 til 1997 besøgte Pave Johannes Paul II katedralen hele tre gange, og det har gjort den til et særligt helligt sted for tjekkerne.

Prag
Del af det gamle kongelige palads

St. Vitus katedralen blev grundlagt omkring år 926, i århundreder har den været centrum for politisk og religiøst liv. Hovedparten af bygningen blev opført i det 14. århundrede, men man vil også se tilbygninger i barokstil fra det 18. og 19. århundrede. Katedralen er spændende at udforske, her er masser af flotte detaljer, bemærk især de flotte mosaikker. St. Vitus katedralen kaldes også for St. Vojtech, et navn som paven gav den under hans sidste besøg.

Ved siden af det kongelige palads finder man St. George basilikaen fra det 10. århundrede. Det var engang det bøhmiske riges første kloster, men i dag indeholder den en flot samling af tjekkisk kunst fra det 19. århundrede. Basilikaen er så afgjort mere interessant end kunstsamlingen, i hvert fald skal man bemærke de flotte relieffer, der fortæller om slottets historie. Et spændende sted på området er den smalle gade kaldet Golden Lane, hvor byens smede holdt til. I dag er den atmosfærefyldte gade hjem for en række museer og gallerier.

Man kan næsten ikke undgå at holde af Prag. Uanset hvor man kigger hen, så er det som taget ud af et eventyr. Med de mange spir, slottet og de ældgamle broer over Moldaufloden, så forstår jeg hvorfor så mange mennesker har forelsket sig i byen.

Spørgsmålet er blot om byen har mere kærlighed at give af. De mange besøgende dominerer fuldstændig Prags gamle områder, og det er som om, at de suger al energi ud af byen. Jeg står med en fornemmelse af et sted, der er ved at kvæles i sin egen succes. Mig slipper de heller ikke for, jeg snupper lige en pivo mere, mens jeg bekymrer mig over Prags fremtid.

Information Prag

Overnatning
Prag er en storby med overnatning i alle prisklasser. Det er kun et spørgsmål om pengepung og beliggenhed.

Transport
Byen har et rigtig godt sporvognsnet. Det er en glimrende måde at komme rundt. Sporvognene dækker det meste af byen og kører fra tidlig morgen til sen aften. Taxi er billigt.

Mad
Typisk tjekkisk mad skal prøves, men det kan nemt blive kedeligt i længden. Heldigvis er Prag ved at få nogle rigtig gode restauranter, der nemt kan hamle op med de, der findes i Vesteuropa. På et typisk værtshus er prisniveauet lavt.

Vejret i Prag
Den tjekkiske hovedstad har lune somre og som regel ret kolde vintre. Bedste tidspunkt at besøge byen er forår og efterår, f.eks. i april og maj, samt september og oktober, hvor der som regel er et par grader varmere end i Danmark. Prag er en by med masser af udendørsliv når vejret er til det, drop derfor vintrene, byen tager sig langt bedre ud fra april til september/oktober. I vinterperioden kan det som sagt blive ret koldt, og ofte ligger der en tung dyne af dis og tåge over byen.

Nyttige links
czechtourism.com
Katr Restaurant
U Provaznice

2 Kommentarer

  1. Hej Carsten Tak for et godt indlæg. Din afsluttende pointe ramte mig, da det netop er en af vores største bekymringer. Vi vil rigtig gerne få gæster til andre kvarterer end de middelalderlige, få chancen for at se andre seværdigheder uden kø og endda risikere at møde de lokale. Hvis du kommer til Prag igen, inviterer vi meget gerne på en tur.
    Bedste hilsner fra Tjekkiet, Helge

    • Hej Helge. Tusind tak for det fine tilbud, det vil jeg bestemt huske, hvis jeg en dag kommer forbi Prag igen. Jeg har lige tjekket din side og må sige, at det ser rigtig spændende ud. Prag er skøn og jeg kan sagtens forstå, at du har bosat dig der. Alt det bedste til dig. Mange hilsner fra Carsten 🙂

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here