Hjem Thailand Koh Chang – Thailands skønne jungleø

Koh Chang – Thailands skønne jungleø

Jeg har næsten stranden for mig selv. Det krystalklare turkisblå hav ligger blikstille og indbydende foran mig. En brise får bladene på de høje slanke palmer til at bevæge sig, og da jeg får øje på en mand, der ligger i en hængekøje foran sin bungalow, smiler jeg stille for mig selv. Nej, Koh Chang har ikke mistet sin charme. Den charme, som jeg forelskede mig i, da jeg første gang besøgte øen i 1998.

Regnen pisker ned. Det er varmt. Sådan rigtig saunavarmt. Skyerne hænger lavt over junglen, hvor dampen stiger op og er med til at gøre øjeblikket til noget særligt. Det er bestemt smukt, men da jeg går langs stranden, hvor store bølger slår ind mod kysten, finder jeg hurtigt ud af, at juni måned ikke er tidspunktet til en solferie på Koh Chang.

Jeg er på White Sand Beach (Hat Sai Kao), og fra mit værelse i forreste række, blot få meter fra strandkanten, bruger jeg dage på bare at sidde og kigge ud over havet. Hvad skal jeg ellers lave? Den såkaldte hovedgade er blot en støvet grusvej, og udvalget i de spredte butikker, der øjner lidt profit med turisternes ankomst har et temmelig begrænset udvalg.

koh-chang-01
White Sand Beach, solnedgang Thors Palace og nederst Lonely Beach

Otte år senere har White Sand Beach forandret sig markant. Men på trods af den nye asfalt på hovedgaden, forretningerne og restauranterne, så er det stadig på stranden det foregår. Heldigvis. Vores gåture langs den smukke kyst, der endnu ikke har overgivet sig til kæmpehoteller, er en lise for sjælen. De høje slanke palmer giver skygge til afslappede turister i hængekøje, og her og der ligger små primitive bambushytter klemt inde mellem større hoteller.

Her mødes alt fra backpackere til pakketurister, og det er måske lige præcis det, der er White Sand Beachs styrke. At alle mulige forskellige slags mennesker blander sig med hinanden og er med til at skabe en unik atmosfære. En atmosfære, som vi med det samme kan genkende, da vi i 2015 atter kommer forbi Koh Chang. Selvom White Sand Beach mere og mere ligner en typisk thailandsk turistby med shopping, skræddere og bargade, så er tempoet stadig i bund.

Stranden er fortsat centrum. Om dagen nyder vi det klare turkisblå hav og snupper en frisklavet ananasshake under palmerne. Når mørket falder på rykker hoteller og restauranter borde og stole ud på stranden, og med fødderne i sand spiser vi frisk fisk og skaldyr. Flere steder ser vi ildshows, og vi kommer både forbi barer med moderne pop og den mere enkle slags, hvor en mand sidder og spiller på sin akustiske guitar.

Der er helt sikkert nogle, der mener, at White Sand Beach er blevet for kommerciel. Men som Thailands andenstørste ø er det bare om at køre mod syd for at finde andre og mere øde strande. Præcis som vi gør nu. På den lange Klong Prao Beach forbløffes vi over, at der er stadig er så lidt byggeri, og at der stadig er plads til stribevis af små hytter fra dengang backpackerne fik øjnene op for Koh Chang.

Vi går forbi et par luksusresorts, men ved K.P. Huts, hvis primitive stolpehytter ligner noget, der er lavet af drivtømmer, har vi den bedste del af stranden for os selv. Med palmerne og det rolige krystalklare blå hav kan vi ikke ønske os mere. Koh Chang er stadig et paradis og helt sig selv.

Alt godt for havet

På Koh Chang lever vi stort set af fisk og skaldyr. Der er ikke noget bedre end at udpege sin søtunge, snapper eller barracuda, der så bliver tilberedt over åben ild. Men der er selvfølgelig mange andre muligheder, og selvom udvalget er større end nogensinde, så har vi vores favoritter.

På Thor’s Palace på den sydlige del af White Sand Beach drikker vi cocktails og friske smoothies og spiser husets egen curry, der er rigtig lækker. Thor, en farverig transvestit, hygger om gæsterne, og det er et perfekt sted at se øens smukke solnedgang til lyden af den rolige chillout-musik. Det er muligt, at Thor’s Palace er blevet for mainstream, men det er et sted, vi altid vender tilbage til.

Ved Klong Prao Beach besøger vi Blue Lagoon mere end en gang. Beliggenheden ved den lille kanal er hyggelig, og så gør det jo ikke noget, at maden er fremragende. Her er ofte en del mennesker, og det er en af øens mest populære kokkeskoler. Lige bortset fra visse hoteller, så er der ikke noget fancy over Koh Changs restauranter. Mange steder er familieejede og enkelt indrettede, men maden fejler som regel ikke noget.

Fancy kan man til gengæld godt kalde Buddha View i Bang Tao helt mod syd på Koh Chang. Her slænger vi os i et par solstole, mens vi ser solen forsvinde i horisonten. Her er fyldt med backpackere, der også har hørt om det lidt hippe sted på den lange mole. Man kan også overnatte her, men det må blive en anden gang. Maden er til gengæld glimrende, men dyr i forhold til øens øvrige restauranter.

koh-chang-02
Fristende skilt, Restaurant Blue Lagoon, Frugtsælger Klong Prao og nederst KP Huts på Klong Prao Beach
Rundt på Koh Chang

”I bliver nødt til at stige ud, jeg er bange for at bilen falder ud over kanten”, siger den bekymrede chauffør, der insisterer på at køre os til Bang Tao. I 1998, dengang Koh Changs veje kun bestod af grus, tager vi en songtaew mod syd for at se noget andet end White Sand Beach. Den kraftige regn har skyllet dele af vejen væk, og det er med hjertet oppe i halsen, at vi ser vores chauffør passere det store hul, hvor der akkurat lige er plads til at bilen kan komme forbi.

Det er mere sikkert at køre rundt på Koh Chang i dag. Heldigvis vil de fleste turister nok sige, men de, der er ude efter eventyr må til gengæld rejse videre. Bang Tao er dog stadig et sted udover det sædvanlige. Det var her øens oprindelige befolkning boede, og med turismen har pælebyen udviklet sig til et ejendommeligt mix af lokale fiskere, caféer, hoteller, souvenirbutikker og restauranter. Bang Tao er også centrum for dykkeudflugter, og det er blevet lidt af et in-sted for backpackere.

Vi besøger også den smukke jungle. Fra Klong Prao er det er nemt at gå til vandfaldet af samme navn, men bor man ikke i nærheden, så er det bare om at hoppe på en songtaew. Klong Prao vandfaldet er et af flere på den bjergrige ø, og vi baner os vej gennem den tætbevoksede skov, hvor bregner, lianer og kæmpetræer dominerer. Her er smukkest i regntiden, når der er mest vand i faldet, men nedbøren gør også stienerne glatte og luftfugtigheden får tøjet til at klæbe til kroppen. Vandfaldet er ca. 20 meter højt og i poolen bader en håndfuld turister i det kølige vand.

Klong Prao er det nemmest tilgængelige vandfald, og vandrere og naturelskere tager hellere op til Than Mayom-faldet, der er knap så besøgt. Nogle tager endda på tur med nationalparkens rangere og overnatter i telt i skoven, hvor der lever spændende dyr som aber, vildsvin og næsehornsfugle. Dem ser vi ingen af på vores tur ind til vandfaldet, men kommer dog forbi en stor edderkop, der sidder midt i et imponerende spind på 1×1 meter.

Den maritime nationalpark

Langsomt toner øen frem i horisonten. Efterhånden som vi nærmer os den palmeklædte strand, der ligner noget fra et farvestrålende rejsemagasin, stiger humøret. Koh Changs strande er pragtfulde, men de er bare så meget bedre på øerne i den maritime nationalpark. Vi er taget med båden Thai Fun mod syd, hvor vi er ved at nærme os Koh Wai, der er første stop på vores heldagstur.

Mage til paradis skal man lede længe efter. Der er ikke et øje på den pragtfulde strand, som består af palmer, koralsand og det klareste turkisblå vand, man kan tænke sig. Med bådens ankomst er der pludselig liv, men heldigvis er passagererne så få, at der er masser af plads at boltre sig på. Vi hopper ud i det lune hav og dykker ned under overfladen for at snorkle på det lille koralrev, der ligger lige ud for kysten.

Den større Koh Mak er næste stop. En paradisisk ø, der ser fuldstændig øde ud, da vi lægger til ud for den lange strand ved Ao Suan Yai, hvor palmerne står på stribe. Nogle tager en mindre båd for at blive sat af på molen, men jeg svømmer ind til den hvide sandstrand og går mig en lang tur i vandkanten. Jeg møder ikke et eneste menneske på min vej, og det er ikke mindre end fantastisk at have et par kilometer tropestrand helt for sig selv.

Men det betyder ikke, at Koh Mak er helt øde. Langt fra. Turismen er også nået hertil, og selvom der er dukket en stribe hoteller op langs Ao Suan Yai, så ligger de fleste overnatningssteder på øens sydkyst. Heldigvis har Koh Mak ikke rigtig potentiale til at blive rejsebureauernes næste store rejsemål. Midtøen, der består af plantager med gummitræer og kokospalmer, er forholdsvis utilgængelig, og der er ikke plads til barer, restauranter og forretninger.

Der er den igen. Den lille ø som vi sejlede forbi på turen fra Koh Wai til Koh Mak. Da vi atter letter anker og sætter kursen mod Koh Rang kigger vi ind på den ganske lille ø Koh Kham, der kun har et enkelt resort. En ø for dem, der absolut er ligeglade med alt det turistbyerne kan tildbyde. Det bliver endnu mere ensomt på naboøen Koh Rayang, hvor gæsterne i de skønne bungalows er helt fri for dagsturister fra Koh Mak.

Koh Rang er nationalparkens bedste dykkested. Den kan dog ikke måle sig med de bedste steder i det øvrige Thailand får vi at vide, men vi er nu ganske godt tilfredse, da vi hopper i det klare vand fra båden. Her er god sigt og ca. 10 meter dybt. Farvestrålende fisk svømmer ved de fine koraller og dukker af og til op bag klippefremspringene. Koh Rang og og de meget små naboøer er næsten helt øde. Havskildpadderne lægger sine æg på strandene, og er delvist fredede, men det er muligt at campere.

Koh Chang – jeg kommer tilbage

Koh Chang ligner ikke Thailands øvrige turistområder, og øen kan være som du ønsker det. Fra de basic hytter i vandkanten til overdådig luksus. Du kan blande dig med de andre turister eller ligge i en hængekøje og kigge ud over det krystalklare turkisblå hav. Shopping og det største udvalg finder du ved White Sand Beach, men tag mod syd, hvis du bare vil være dig selv. Mulighederne er mange, og alle synes at føle sig tilpas på Elefantøen. Det gør vi i hvert fald, og det er bestemt ikke tilfældigt, at det er her vi kommer tilbage til igen og igen.

Book flybilletBook hotel på Koh ChangBook pakkerejse

koh-chang-03
Klong Prao-vandfaldet, hotel på stolper i Bang Bao og nederst: Koh Wai

 

Del
Forrige artikelChiang Rai og Den Gyldne Trekant
Næste artikelMed Finnair til Bangkok
Carsten Gath
Siden jeg som dreng besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 42 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

2 Kommentarer

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here