“Så er der briefing”, siger en stemme med tydelig amerikansk accent. Mændene ser alvorlige ud og lytter koncentreret. Om en halv times tid skal de ud på et flere dage langt trek til toppen af Mount Rinjani, der er Indonesiens anden højeste vulkan. Så ekstreme er vi ikke, men nøjes med en vandrerur til er par smukke vandfald i junglen.

Fra Senggigi er vi på vej mod nord. Konstant skifter Lombok karakter; fra skriggrønne rismarker kører vi gennem et tørt og støvet lavland, hvor skolebørn i ens uniformer går langs vejen. Vi drejer af og kommer forbi frodig jungle før vi i 600 meters højde gør stop i den meget lille by Senaru.

Det er her vi møder de tre amerikanere, der er ved at gøre sig klar til at bestige Mount Rinjani. Her i hovedkvarteret for John’s Adventures har vi alle en fantastisk udsigt over vulkanen, der af og til ligger gemt bag lave skyer. Selvom toppen af Mount Rinjani synes at ligge lige deroppe, så fortæller amerikanerne os, at det 3.726 meter høje bjerg er svært at bestige.

senaru
Udsigt fra John’s Adventures over Mount Rinjani

Senaru – jungle og vandfald

Fra den lille sti på bjergkanten bliver vi mødt af endnu en smuk udsigt. I den frodige dal ligger snorlige risterrasser, og de spredte huse på bjergsiderne har junglen som nærmeste nabo.

Vi har forladt John’s Adventures og er nu på vej til Senarus første vandfald. Undervejs ser vi et par nysgerrige makakaber, og vi får et spændende indblik i det komplicerede vandingssystem, der giver vand til afgrøderne. Vi går langs en bjergside, hvor bønderne har lavet en kunstig bæk, der er med til, at man her kan høste ris 3-4 gange om året.

Heroppe på bjergsiden møder vi også de lokale. Nogle kommer hjem fra rismarkerne, mens andre bærer mursten ned til det hus, man er ved at bygge ved vandfaldet. Der skal udvides i håbet om, at turisterne en dag tager Lombok til sig i samme grad som Bali.

senaru
Air Terjun Sindang Gila

Det tager os ca 20 minutter at gå til Air Terjun Sindang Gila, der består af to niveauer. Vandfaldet ser ud til at komme direkte ud af junglen, og det er et utrolig smukt syn at følge de kraftfulde kaskader af vand, der lander i den lille pool.

Mens de fleste kan gå til Air Terjun Sindang Gila, så skal man ikke være gangbesværet for at besøge Air Terjun Tiu Kelep. I 45 minutters går vi i junglen, hvor lianer, bregner og kæmpetræer omringer os. Vi skal krydse den samme flod to gange, og det er bestemt ikke en nem tur.

Heldigvis er det alle anstrengelserne værd. Foran os ligger et imponerende vandfald, der på en eller anden måde minder om noget fra en eventyrfilm. Vandet fosser ud af den frodige skov, og længere oppe sender junglen en lang stråle ned i den store pool.

Frygtløse lokale bader eller hopper i poolen fra klipperne, der både synes våde og glatte. Selvom jeg står et stykke væk, så bliver jeg alligevel ramt af vandtåger, og det varer ikke længe før fugten klæber til kroppen.

senaru
Tilbage fra Air Terjun Tiu Kelep

Tilbage i  Senaru og besøg hos sasakkerne

Vores Amerikanske venner ville nok grine af os, hvis vi fortalte dem om vores tur ind i junglen. Godt nok anbefales det at hyre en lokalguide, hvis man vil besøge Air Terjun Tiu Kelep, men mon ikke vandreturen ville være a piece of cake for de erfarne trekkere, der har forladt John’s Adventures og nu er på vej mod toppen af Mount Rinjani?

Vi kører længere op ad vejen og ender ved Senaru Dusun, der er et af få tilbageværende sasak-samfund, hvor man lever som i gamle dage. Det menes, at sasakkerne kom fra Sulawesi for flere hundrede år siden for at bosætte sig på Lombok. Omkring år 1600 blev sasakkerne tvunget til at konvertere til islam, men religionen blev senere blandet med både animisme og hinduisme.

Faktisk fik sasakkernes form for islam dets helt eget navn: wektu tulu. Religionen er officielt islam, men befolkningen tager den temmelig afslappet. Sasakkerne drikker alkohol, faster ikke i hele ramadanen og går kun i moské ved særlige lejligheder. Præsident Suharto forsøgte at gøre sasakkerne til rettroende muslimer, men det lykkedes kun delvist; i Lomboks mere øde områder praktiserer man stadig wektu tulu.

senaru
Ægteparret vi besøgte i Sasak-landsbyen

Husene i Dusun Senaru ligger snorlige og er nærmest en by i byen. Høvdingens hus er størst og pænest, men ellers ligner de hinanden på en prik. Vi besøger en typisk familie og får et indblik i deres liv. De er ved at lave mad, men mand og kone spiser ikke sammen. De sover heller ikke sammen fortæller de, men en håndfuld børn i huset fortæller mig, at der trods alt er lidt samvær.

Alligevel fornemmer jeg en sær distance mellem mand og kone. Da Jeg beder om et billede af dem sammen, så virker det på en eller anden måde grænseoverskridende for dem.

Den lille by er på en gang primitiv og moderne. Jeg kommer forbi en mand, der barberer sig med en lang kniv og et andet sted er to søstre ved at kæmme lus på hinanden. Høns, geder og hunde vader om benene på os, men enkelte har en knallert, og så har man et biogasanlæg, der gør landsbyen selvforsynende med energi.

Inden vi forlader Senaru og sasakkerne spiser vi en meget sen frokost hos John’s Adventures. Endnu en gang kaster vi et blik op på den imponerende vulkan, der nu ligger indhyllet i skyer. Mens amerikanerne knokler på bjergsiden og kan se frem til en nat i telt, så vender vi snuden mod Senggigi og vores mere behagelige hotelværelse.

senaru
Rismarker i dalen ved Mount Rinjani
senaru
Typisk hus op ad bjergsiden
senaru
Mand i Sasak-landsbyen barberer sig med en lang kniv
Senaru
Dagligliv i Sasakbyen
Senaru
Rengøring i landsbyen
senaru
Sasakbørn
Del
Forrige artikelForårsrejse til Thailand og Malaysia
Næste artikelMed Emirates A380 til Bangkok via Dubai
Carsten Gath
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 44 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here