Hjem Europa Sankt Petersborg – på opdagelse i det historiske centrum

Sankt Petersborg – på opdagelse i det historiske centrum

Sankt Petersborg har et overflødighedshorn af spændende oplevelser

Det er bestemt ikke det værste sted at fordybe sig. Her på Dvortsovayapladsen har jeg endelig fred for den larmende og hektiske trafik. Foran mig ligger Vinterpaladset i den verdensberømte mintgrønne bygning og bag mig Sankt Petersborgs historiske centrum, som jeg glæder mig til at opleve.

Lad mig sige det med de samme. Sankt Petersborg kræver tid. Et par dage er ikke tilnærmelsesvis nok til at få denne larmende storby ind under huden. Da jeg tager herfra igen, er jeg ikke rigtig blevet klogere på Ruslands tidligere hovedstad, hvor zaren boede og som led så meget under 2. verdenskrig.

Sankt Petersborg er på en gang hektisk og dyster. Det er som om, at byen gemmer på sin egen lille hemmelighed. Det gør den måske også. Hvem er mon de mennesker, der bor så tæt på Danmark, men alligevel lever i en verden så forskellig fra vores?

Det er et sted, hvor krumryggede tiggerkoner deler fortov med millionærer, der beundrer deres nye Ferrari. Det er et sted, hvor kun få taler engelsk, og hvor der ikke er meget hjælp at hente på vejskilte og officielle bykort.

Og så er det et sted, hvor den fascinerende historie om magt og rigdom står i skærende kontrast til dagens Sankt Petersborg, der væk fra det historiske centrum ikke synes særlig grandiøs.

Sankt Isaac-katedralen

Sankt Isaac Katedralen

Jeg hopper af bussen på Isaakievskayapladsen, der er fyldt med turister. Rundt om mig suser biler og busser i alle retninger, og jeg når ikke engang at hive mit bykort op af lommen før en mand tilbyder sig som guide.

Selve pladsen er ikke synderlig interessant, men det er den enorme St. Isaac Katedral på den anden side af den befærdede vej til gengæld. Selvom han ingen erfaring havde, så begyndte franskmanden Auguste Montferrand i 1818 det ambitiøse byggeri af katedralen.

Måske var det netop den manglende erfaring, der var grunden til, at bygningen først blev indviet i 1858 efter indblanding fra Zar Nicolas l. Han forlangte en katedral, der var mere storslået end den oprindelige. Bl.a. er der brugt mere end 100 kg bladguld til katedralens største kuppel alene.

I dag fungerer bygningen som museum, men af og til bliver der afholdt messe i den imponerende katedral. Selvom det langt fra er Sankt Petersborgs mest berømte bygning, så hører den til blandt de højeste i det historiske centrum. Dens kupler rager op over byens tage og kan ses på lang afstand.

Vinterpaladset og The Hermitage

Vinterpaladset

Det er rigtig nok; den eneste måde at ankomme til Dvortsavayapladsen og det smukke Vinterpalads er ad den lille gade Bolshaya Morskaya. Gennem hvælvingen kan jeg skimte Sankt Petersborgs absolut største seværdighed, der gradvist bliver større og større.

Selve pladsen er gigantisk, og det er her jeg har ro til at fordybe mig langt væk fra den larmende trafik. Mennesker er her til gengæld nok at. Køerne til Vinterpaladset, der indeholder en af verdens største og mest imponerende kunstsamlinger er flere hundrede meter lange.

Det nuværende Vinterpalads er det fjerde af slagsen og opført og udvidet løbende over en periode på ca. 100 år. Fra 1732 til 1917 var paladset hjem for de russiske zarer og kejserinder.

Da Zar Peter ll døde i 1730 overtog Anna Ivanovna, der var niece til Peter l, tronen. Hun flyttede magten tilbage til Sankt Petersborg fra Moskva og igangsatte byggeriet af det fjerde Vinterpalads på det sted, hvor Apraksinpaladset lå.

Kejserinden bad arkitekten Francesco Rastrelli om at lave en totalombygning af paladset, der også indvendig fremstod luksuriøst med guld, mahogni og elfenben.

Generalstabsbygningen ligger overfor Vinterpaladset

Selvom det var Anna Ivanovna, der grundlagde byggeriet af Vinterpaladset, så er det i høj grad Katarina den Store, de fleste forbinder med den 250 meter lange mintgrønne bygning, der siges at have 1500 rum og 1945 vinduer.

Katarina den Store var kunstelsker, og det var hende, der for alvor udvidede Peter den Stores fantastiske samling af kunstgenstande. De kan i dag ses på The Hermitage, der ikke blot er navnet på museet, men også fællesbetegnelsen for det store paladsområde.

Zar Nicholas l udvidede kunstsamlingen og åbnede den for offentligheden i 1852. Senere, under og efter revolutionen i 1917, blev samlingen mangedoblet, da private fik konfiskeret deres kollektioner. Det siges, at den enorme samling indeholder omkring tre millioner effekter, men det er kun en brøkdel, der er udstillet i The Hermitage Museum.

Blandt de mest berømte kunstgenstande er malerier af Rembrandt, Caravaggio og Da Vinci, men her er også ældgamle guldsmykker og antikviteter fra romerriget, Grækenland og det gamle Egypten.

Admiralitetet er i dag søfartsskole

Admiralitetet og Generalstabsbygningen

Vinterpaladset er naturligvis den store publikumsfavorit, men der er mere at komme efter på Dvortsavayapladsen. Overfor The Hermitage ligger Generalstabsbygningen, der er en imponerende bueformet bygning tegnet af den italienskfødte arkitekt Carlo Rossi.

Generalstabsbygningen er hele 580 meter lang og kunstfærdigt bundet sammen af hvælvingen ud til gaden Bolshaya Marskaya. I gamle dage indeholdt den enorme bygning finansministeriet, udenrigsministeriet og hovedkvarteret for imperiets generaler. I dag fungerer den østlige fløj som en del af The Hermitage Museum.

Seværdighederne ligger tæt i Sankt Petersborgs historiske centrum. På den anden side af den befærdede gade, der forbinder den gamle bydel med øen Vasilevsky, kan jeg skimte Admiralitetets høje spir.

Den gule bygning har i århundreder været hovedkvarter for den russiske flåde, men blev i det 19. århundrede opført som skibsværft beskyttet af bastioner og senere en voldgrav. I dag bruges området som søfartsskole og er lukket for offentligheden.

Sankt Petersborg består af en lang række kanaler

Nevsky Prospekt

Engang en af Europas mest imponerende gader, men i dag en larmende firesporet boulevard med tæt trafik og masser af larm. Nevsky Prospekt blev grundlagt af Peter den Store og fra Admiralitetet skulle den forbinde Sankt Petersborg med Novgorod og Moskva.

I gamle dage var Nevsky Prospekt en gade med spor til hestevogne og brostensbelagte fortov, hvor overklassen promoverede. Det var en gade, hvor flotte bygninger skød op sammen med elegante pladser og smukke broer.

Det har uden tvivl været lidt af et syn dengang i starten af 1900-tallet, men i dag er det som om, at de engang så storslåede bygninger drukner i storbyvrimlen. Selvom paladset er lyserødt, så er jeg lige ved at overse familien Stroganoffs tidligere hjem, der blev opført i 1750’erne af arkitekten Bartolomeo Rastrelli.

Hvis du synes, at navnet Stroganoff lyder bekendt, så husker du måske ikke helt forkert. Det var familiens kok, der opfandt den syrlige sauce med champignons, der i dag er kendt verden over som bøg stroganoff.

En tur ned ad Nevsky Prospekt er et must, hvis du en dag skulle komme forbi Sankt Petersborg. Seværdighederne ligger på stribe, og det er byens førende shoppinggade med adskillige forretninger, gadehandlere og skiftende markeder.

Et kig ned ad Nevsky Prospekt

Kazan Katedralen

Ofte er det de uventede oplevelser man vil huske, når man kommer hjem fra en rejse. Sådan er det i hvert fald med Kazankatedralen, som jeg går forbi adskillige gange.

En pludselig regnbyge får mig dog til at søge ly under den enorme bygning, der med sin romerske arkitektur og bombastiske udtryk er noget for sig. Da jeg står foran katedralen er det som om, at dens halvcirkel af søjler omfavner mig for at fange mig ind i dens verden af mystik.

Det siges, at Peterskirken har stået model, men jeg er mere imponeret over dens indre end dens ydre. Den ortodokse katedral er fyldt med troende, der tilbeder billeder og ikoner.

Et af dem er en kopi af Vor Frue af Kazan, hvor de lokale står i en lang kø for at kysse det hellige billede. Jeg trækker en anelse på smilebåndet, da en nonne med jævne mellemrum tørrer ikonen af.

Kazan Katedralen er indvendig typisk ortodoks med masser af symboler og udsmykninger. Jeg ærgrer mig over, at det er forbudt at tage billeder, for her er jeg på en eller anden måde kommet lidt tættere på russerne.

Religion og kommunisme har traditionelt været to uforenelige størrelser, men i Rusland er det som om, at den ortodokse kirke er så forankret i samfundet, at selv magtfulde mænd med ekstreme ideologier ikke kan slå den ned.

Kazankatedralen

Marketplace

Den travle restaurant er en stor kontrast til byen udenfor. Her er farver på væggene og personalet taler engelsk. Faktisk kunne Marketplace lige så godt ligge i Berlin, København eller New York, og på en eller anden måde føler jeg mig hjemme.

Jeg er knap nok trådt indenfor før en serviceminded pige spørger, om det er første gang jeg besøger restauranten. Godt spottet, for her står jeg med kamera over skulderen og ser en anelse forvirret ud over konceptet, der minder om et caféteria.

Marketplace har åbne køkkener og et hav af retter. Jeg peger på det, jeg vil have som derefter bliver hældt op på min tallerken. Jeg får kogt svinekød (smager bedre end det lyder), nye kartofler og ratatouille. Ledsaget af en lokal øl, gratis wifi og en pragtfuld atmosfære bliver det til en skøn frokost i Sankt Petersborg.

Katarina den Store

Hun var populær og særdeles magtfuld. Katarina den Store har i den grad sat sit præg på Rusland i det 18. århundrede, hvor hun førte landet gennem en gylden periode med erobring af landområder og grundlæggelse af nye byer og bygninger.

Katarina den Store er Ruslands længst siddende kvindelige leder. Hun efterfulgte hendes mand, Zar Peter lll, der blev myrdet efter kun seks måneder på tronen. Katarina havde et stort netværk og allierede sig med udvalgte adelige, admiraler og generaler, som hun stolede på.

Lige nu står jeg foran statuen af den berømte kejserinde, der meget symbolsk viser, at hun var en magtfuld kvinde. Med et scepter i hånden troner Katarina øverst på den store statue, hvor adskillige mænd sidder rundt om hende. Det siges, at en stribe af de mænd, der var tættest på kejserinden ikke blot var politiske rådgivere, men også hendes elskere.

Statuen af Katarina den Store

Det Spildte Blods Kirke

Det Spildte Blods Kirke er en af Sankt Petersborgs største seværdigheder. Beliggende på en sidegade til Nevsky Prospekt ud til en lille kanal er den smukke kirke som en magnet på turisterne. Jeg er også tiltrukket af den imponerende bygning, der med sine fem kupler og 7000 m² mosaikker er lige præcis sådan en kirke, jeg håber på at se.

Det tog 24 år at bygge kirken, der faktisk hedder Opstandelseskirken, men da den er bygget på det sted, hvor Zar Alexander ll blev myrdet i 1881, er den mere kendt som Det Spildte Blods Kirke.

Efter revolutionen i 1917 forfaldt kirken, der gradvist blev plyndret for værdier. Sovjetstyret lukkede den i 1932 og under den tyske belejring af Sankt Petersborg i forbindelse med 2. verdenskrig, blev kirken brugt som lighus for både soldater og især civile, der døde af sult og sygdom.

På den lille plads, hvor kirken ligger, er der ikke kun turister. Gadesælgerne har slået dørene op i de små boder, hvor du kan købe alt i souvenirs. Især synes russernes store helt Vladimir Putin at være populær. Han er afbilledet på alt fra t-shirts og kasketter til krus og platter.

Klods op af Det Spildte Blods Kirke går jeg ind i den store Mikhailovsky Garden, der er endnu et sted, hvor jeg søger ly for Sankt Petersborgs larm og kaos.

Parken er en sjov blanding af engelsk og italiensk havearkitektur udført af Carlo Rossi for Mikhailovsky, der var bror til Zar Alexander l. Den store have hører til Mikhailovskypaladset, der i dag huser det russiske museum.

Det Spildte Blods Kirke

Bagsiden af Sankt Petersborg

Sankt Petersborg er magt, rigdom og storslåede bygninger. Et levn fra en tid, der ikke har noget som helst at gøre med byen i dag. Nysgerrig traver jeg gaderne tynde og finder ud af, at væk fra det historiske centrum ser Sankt Petersborg helt anderledes ud.

Her er det som om, at byen stadig er mærket af sin fortid og ikke har nydt godt af Ruslands økonomiske vækst. Men måske er det for sent. Landet er igen i knæ, og de grå og triste efterladenskaber fra tiden under den kolde krig får sandsynligvis lov til at stå de næste årtier med.

Måske er jeg kommet alt for langt væk fra de gængse turistruter omkring Vinterpaladset og Nevsky Prospekt. Jeg får flere og flere blikke efterhånden som byen forfalder og de grå betonbygninger i sovjetstil tårner sig op. Mere end én gang spekulerer jeg over, hvad denne by har gennemgået; Krig, belejring, hungersnød og vanvittige diktatorer.

Jeg fornemmer, at indbyggerne i Sankt Petersborg og sandsynligvis også i resten af Rusland lever i deres helt egen verden. Sådan må det vel være, når man kun taler russisk og kun får et minimum af input udefra.

Mit møde med Sankt Petersborg er alt for kort. Jeg har kun skrabet i overfladen på en by, der i den grad kræver tid. Masser af tid.

Indtryk fra Sankt Petersborg

Kort over Sankt Petersborg

Billeder fra Sankt Petersborg

Gademaler
Stroganoff-paladset
Pop-up boghandler

2 Kommentarer

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her