Hjem Europa Platinia Apartments – fint hotel centralt i Kraków

Platinia Apartments – fint hotel centralt i Kraków

Bo godt og billigt mellem Kazimierz og Stare Miesto

0

Det er ikke nemt at vælge hotel i Kraków. Heldigvis er problemet af den positive slags, for den charmerende polske by er billig med et kæmpe udvalg af gode overnatningssteder i centrum.

Et af dem er Platinia Apartments, der ligger perfekt på den travle gade Starowislna mellem den gamle bydel Stare Misto og den jødiske bydel Kazimierz. Og at bo centralt betyder ikke nødvendigvis masser af støj. Via en port træder vi ind i en lille hyggelig gård, hvor byen synes langt væk.

Platinia Apartments har 19 værelser, hvor de største har plads til fire personer – perfekt til familien. Vi har booket et deluxeværelse, der bl.a. har tv, køleskab, gratis wifi (der fungerer fint) og mulighed for at lave te og kaffe.

Platinia apartments
Et fint rummeligt værelse med en god seng

God service og god morgenmad

Vi har morgenmad med i prisen. Der serveres et glimrende udvalg af bl.a. ost, brød og pålæg. Man kan også bestille æggeretter efter ønske, som bliver lavet i det lille tilhørende køkken. Der er te, kaffe og juice ad libitum.

Platinia Apartments har døgnåben reception med et serviceminded personale, der kan være behjælpelige med bl.a. lufthavnstransport og udflugter/billetter. I receptionen er der safetyboks og bagageopbevaring, hvis du har sen afrejse fra Kraków.

Alt i alt har vi nogle gode dage på Platinia Apartments, der bestemt kan anbefales i junglen af gode og billige overnatningssteder i Kraków. Vi giver blot 300 kr. pr. overnatning og sammenlignet med de fleste byer i Vesteuropa, så er det et fund til pengene.

platinia apartments
Morgenmadsbuffeten er glimrende på Platinia Apartments
platinia apartments
Mulighed for at lave te og kaffe på værelset
Eget badeværelse

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her