Nogle gange kommer de store oplevelser på de mest uventede tidspunkter. Som f.eks. denne lune aften i Chitwan Nationalpark, hvor vi går en tur langs Rapti River for at se den smukke solnedgang. Selvfølgelig håber vi på at se nogle dyr, men vi bliver alligevel overraskede, da et næsehorn pludselig kommer ud fra skoven og går ned i floden blot 30 meter foran os. Det er den slags oplevelser, der får mig til at rejse ud i verden, og det er den slags oplevelser, som jeg vil huske mange år fremover.

“Har du allerede set en elefant og et næsehorn”, spørger vores guide fra nationalparken undrende. Det har jeg, men vi bor også godt på Wildlife Jungle Camp, der er et af få tilbageværende budgethoteller i Sauraha, som ligger direkte ud til Rapti River. På den anden side af floden ligger nationalparken, og det er her jeg blot få timer efter vores ankomst spotter de to smukke dyr i det fjerne.

Chitwan Nationalpark blev grundlagt i 1973 i et område, der tidligere blev brugt som jagtreservat. Det var primært Nepals overklasse, der fornøjede sig med jagt, men også den engelske konge George V og sønnen Edward Vlll fandt det morsomt at slå dyr ihjel. Under en jagtsafari i 1911 dræbte de hele 18 næsehorn og 39 tigre.

chitwan nationalpark
Næsehornet, der gik ned i vandet lige foran os

Den forholdsvis svære adgang til Chitwan fra Kathmandu gjorde området isoleret. Indtil 1950 trivedes dyrene i reservatet, men da fattige bønder i jagten på landbrugsjord slog sig ned i Chitwan mistede de deres naturlige levesteder. Også krybskytter havde et godt øje til reservatet, hvis bestand af især næsehorn faldt dramatisk.

Den Cambridge-uddannede Edward Pritchard Gee, der egentlig var plantageejer, havde stor interesse for naturen og engagerede sig dybt i dyrenes forhold i Chitwan. Han foreslog i 1959 at lukke og beskytte et område både nord og syd for Rapti River, hvor dyrene kunne have et fristed.

Prøvelserne for Chitwans dyreliv var dog ikke slut. I slutningen af 1960’erne indtraf en malariaepedemi, og myndighederne begyndte at sprøjte med DDT. 70 % af parkens jungle forsvandt, og krybskytter sørgede for, at antallet af næsehorn nåede helt ned på 95.

Den nepalesiske regering gjorde et nyt forsøg på at redde Chitwans tilbageværende dyrebestand. 130 bevæbnede rangere blev sat ind for at beskytte området, som i 1970 blev udnævnt til Nepals første egentlige nationalpark, der siden er udvidet til dens nuværende 932 km².

chitwan nationalpark
Solnedgang over floden med nationalparken i baggrunden

Med kano ad Rapti River og vandretur i nationalparken

Floden er blikstille og kanoen glider roligt gennem vandet. Inde på bredden står en elefant og et hav af fugle kæmper om pippe højest. Mens solen er ved at varme den halvkølige morgen op er vi taget på kanotur på Rapti River.

Vi er ikke alene. Båd efter båd bliver sendt af sted ned ad floden, men heldigvis er her god plads, og vi sejler på ingen måde i konvoj. I forhold til Nepals travle og larmende byer er det en hel befrielse at sidde herude på Rapti River og nyde stilheden og den smukke natur. Undervejs peger naturguiderne fugle ud. Sølvhejrer og sibiriske ænder for blot at nævne nogle.

“Der – kig ind på bredden”, udbryder guiden pludseligt. Og jo, der ligger en lille krokodille. En gavial, der er nem at kende med dens smalle aflange snude. Gavialen spiser udelukkende fisk og er i dag stærkt udrydningstruet, men her i Chitwan Nationalpark har man med succes igangsat et avlsprogram, der skal øge antallet af den noget specielle krokodilleart.

chitwan nationalpark
Gavial på flodbredden

Efter en times tid hopper vi af kanoen, der blot er en udhulet træstamme, for at gå en tur i nationalparken. Straks får vi øje på en stor gruppe axishjorte, og vi er så fokuserede på de smukke dyr, at vi slet ikke bemærker den påfugl, der ligger i græsset ved siden af os. Pludselig flyver den, og vi får alle et chok.

I halvanden time går vi i skoven, men ser kun makakaber og axishjorte. Naturguiden prøver forgæves at spotte de gavialer, der plejer at ligge ved et lille vandhul. “Oversvømmelserne i juli har vendt op og ned på alt i parken”, fortæller han, og det bliver ikke sidste gang, vi hører om den forfærdelige naturkatastrofe, der kostede mange dyr livet.

Vores vandretur ender i statens avlscenter for elefanter, der er en trist oplevelse. Elefanter i lænker, der synes at være blevet småskøre af den uværdige behandling, kunne vi godt have undværet. Det samme kan siges om den håndfuld igler, der klæber til vores bukser – en af dem kravlede endda ned i mine sokker og sad på min fod. Og jo, den er god nok – igler er temmelig svære at få af huden.

Chitwan Nationalpark
På vandretur i nationalparken

Safari i Chitwan Nationalpark

“Jeg er glad for, at I vælger jeepsafarien”, siger vores guide på Jungle Wildlife Camp. Spørgsmålet om dyrevelfærd er også nået til Nepal og Chitwan Nationalpark, hvor elefantsafari i årevis har været højdepunktet. Og hvor nostalgisk og romantisk det end lyder at sidde på ryggen af en elefant for at spotte det spændende dyreliv, så er det forbundet med vedvarende fysiske og psykiske overgreb på de majestætiske dyr. Af samme grund er vi nu på vej ind i Chitwan Nationalpark i jeep sammen med syv andre forventningsfulde turister.

Store dele af parken består af elefantgræs, der kan blive over 10 meter højt, og det gør det svært at få øje på dyrene. Vi har da heller ikke heldet med os. Et par gange ser vi aber – både makak og langurer, men der er langt mellem observationerne. Vi ser også axishjorte, der var det dyr, som led mest under de store oversvømmelser i juli 2017. Det anslås, at over 50 % af bestanden døde under naturkatastrofen.

chitwan nationalpark
Lille Adjudant i træet

Da vi har kørt et par timer stopper chaufføren pludselig op. På den anden side af en lille sø har han spottet et næsehorn. Det er langt væk, og vi kan faktisk kun se det øverste af ryggen. Til gengæld svømmer der en lille gavial rundt i søen, der ser helt idyllisk ud i den lave eftermiddagssol. Også næsehornene fik oversvømmelserne at mærke. Mange af dem drev til Indien, hvor de blev hentet tilbage til nationalparken.

På den sidste halvdel af turen ser vi mange flotte fugle. Parakitter og en sværm af farverige biædere. I et træ sidder pludselig en lille adjudant, en storkefugl, der synes at være helt ligeglad med vores tilstedeværelse.

Hvor ville vi gerne have set et næsehorn eller en læbebjørn på nært hold. For ikke at tale om en tiger, men en safari i en nationalpark som Chitwan er på dyrenes præmisser, og spændingen ved måske snart at se et dyr er en del af oplevelsen. Og heldigvis for det selvom det tilsyneladende ikke er alle, der ser sådan på det. “Hvad tid kommer dyrene”, spørger den unge kvinde vores naturguide, der ikke helt ved, hvad han skal svare. Ak ja…

chitwan nationalpark
På vej ud af nationalparken

Sauraha

Den lille by Sauraha fungerer som turistcentrum i området omkring Chitwan Nationalpark. Det er her den billige overnatning ligger – primært som lodges eller guesthouses langs hovedgaden, men du kan også som os bo uden til floden.

Sauraha er ganske lille og består stort set kun af hovedgaden og en stribe små sideveje. Byen har alt hvad turisterne efterspørger i form af butikker, tourbureauer og restauranter. Ofte ser vi elefanter gå ned ad hovedgaden og sammen med cyklende lokale og turister er de med til at sætte deres særlige præg på byen.

Hovedgaden ender, hvor Rapti River danner mindre sidefloder og creeks. Her samles folk for at se den smukke solnedgang og måske gå en tur langs floden for at spotte dyr. Det er også her vi ser næsehornet springe i vandet lige foran os.

chitwan nationalpark
Elefanter er ikke et ualmindelig syn på hovedgaden i Sauraha

Mens solen forsvinder bag Chitwan Nationalparks høje træer, bliver der tændt op i grillene på de interimistiske spisesteder. Det er er her aftenen tilbringes i selskab med en Everestbeer, og det er her turisterne mødes – måske for at tale om dagens oplevelser og den videre rejse i Nepal.

Vores ophold ved Chitwan Nationalpark slutter lige så fantastisk som det begyndte. Klokken er kun seks om morgenen da jeg hører et plask og det, der lyder som en båd komme glidende gennem vandet. Men et par hundrede meter fra mig ser jeg i morgengryet et næsehorn krydse floden. Sekunder efter har det fodfæste igen og forsvinder ud på det store græsland og derefter ind i skoven.

Vi tager fra Chitwan Nationalpark med en god følelse. Nej, vi får hverken set en tiger eller en læbebjørn, og vi kommer aldrig rigtig tæt på Chitwans big five. Til gengæld ser vi det asiatiske næsehorn, hvis eksistens ifølge verdensnaturfonden er sårbar. Og så er der glæden ved, at der stadig findes steder i verden, der til en vis grad er på dyrenes præmisser. Med andre ord: Skal du til Nepal, så husk at besøge Chitwan Nationalpark – der kan være store oplevelser i vente.

Information Chitwan Nationalpark

Transport
Såkaldt turistbusser kører fra f.eks. Kathmandu og Pokhara til Sauraha. Fra Kathmandu er prisen ca. 550 rp og turen tager 6-8 timer. Fra Pokhara er prisen ca. 450 rp., og du skal forvente 5-7 timers transporttid.

Hoteller, guesthouses og tourbureauer kan også arrangere transport med privat bil for ca. 90-100 USD pr. person fra Kathmandu.

Det kan tage væsentlig længere tid end beregnet at køre fra A til B i Nepal. Af samme grund tager mange flyet hvis muligt. Du kan flyve fra Kathmandu til Bharatpur og derfra tage en taxi. Flyvetiden er ca. 30 minutter og prisen ca. 110 USD.

Sauraha er ikke større end du kan nå byen rundt til fods. Alternativt kan du leje en cykel, hvilket synes at være populært. Der er adskillige udlejere i byen. Taxi og hestevogn er andre muligheder for at komme rundt.

Overnatning
Groft sagt kan man sige, at de billigere overnatningssteder ligger i og omkring Sauraha, mens de dyrere camps og resorts ligger udenfor byen primært langs floden.

Der er masser af budgethotellet/guesthouses langs hovedgaden, men du kan også som os bo billigt ud til floden.

De fleste overnatningssteder tilbyder faste programmer, hvor forplejning og aktiviteter/oplevelser er inkluderet i prisen.

Indtil 2012 lå en række overnatningssteder inde i Chitwan Nationalpark, men de blev tvangsfjernet og de fleste af dem er genåbnet umiddelbart udenfor parken.

Mad og drikke
Sauraha har både restauranter og barer - de fleste beliggende langs hovedgaden. For enden af hovedgaden ligger som nævnt en række billige spisesteder, der primært laver bbq.

Mange hoteller tilbyder pakker, hvor mad og oplevelser er inkluderet i prisen. De større hoteller har buffet, mens de mindre overnatningssteder laver faste menuer til deres gæster. Madens kvalitet følger nogenlunde hotellets standard, men generelt er disse pakker hit or miss.

Aktiviteter
Alle kommer selvfølgelig til Sauraha og Chitwan for at opleve naturen og dyrelivet. De fleste tager på en safari, og nogle krydrer opholdet med en kanotur på floden og en vandretur i skoven. Alt sammen er det nogenlunde tilrettelagt den almindelige turist, men der er masser af muligheder for at komme endnu tættere på nationalparken i form af længerevarende safarier og individuelle vandreture. Spørg på dit hotel eller i nationalparkens besøgscenter.

Området omkring Sauraha og Chitwan er beboet af tharu-folket, og du kan selv besøge en af deres landsbyer for at se nærmere på befolkningsgruppen, der i århundreder har haft deres egne traditioner. F.eks. har de ikke som langt størstedelen af nepaleserne rejst ud (primært til Indien) for at tage arbejde. Det har skabt en unik kultur, og tharu'erne er i høj grad selvforsynende.

Hver aften er der sang og dans i Tharu Kulturcenter i Sauraha - en glimrende mulighed for at lære mere om det spændende folk.

Ved middagstid er det populært at se elefanterne bade i floden. Du kan selv få lov at vaske de store dyr - mod betaling naturligvis.

Læs mere om at rejse i Nepal

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here