Hjem Asien Oplev Østens mystik i Luang Prabang

Oplev Østens mystik i Luang Prabang

+ masser af nyttig rejseinformation nederst på siden

Morgendisen er ved at lette, da den monotone trommen ophører. Byens indbyggere har allerede taget opstilling langs gaderne, for om lidt kommer de forbi. Munkene, der ved daggry samler almisser hos de lokale. I lange rækker går de i orange og røde klæder gennem Luang Prabangs gader, hvor Østens mystik folder sig ud lige for øjnene af os. Vi kan ikke ønske os en bedre start på vores besøg i den berømte by, der er en oase af ro og harmoni.

luang prabang
Munke er ved at gøre klar til ceremoni

“Hvor kommer du fra”, spørger den unge munk ved Wat Xieng Thong. Da jeg fortæller ham, at jeg kommer fra Danmark smiler han. Fyren aner tydeligvis ikke hvor Danmark ligger, og han kommer ikke nærmere en placering, da jeg nævner, at Sverige og Tyskland er vores nabolande. Munken er tilsyneladende også ligeglad, han er mere interesseret i at vide, om vi har besøgt Phousi-bjerget eller grotterne ved Pak Ou.

Men det er sikkert heller ikke alle danskere, der har hørt om Laos, som mest er kendt for sit lukkede kommunistiske styre og for at være verdens mest bombede land. Kommunisterne har stadig magten, og laoterne lider fortsat under amerikanernes såkaldt hemmelige krig, der i 1960’erne sendte over to millioner tons bomber ned over landet. Men Laos er også kommet videre, den lidt generte befolkning tager imod med åben arme, og der er rigeligt at opleve.

Luang Prabangs gamle bydel ligger på en lille halvø, hvor floderne Nam Kha og Mekong møder hinanden. I dag er Luang Prabang vokset, men på halvøen, som de lokale kalder turistbyen, selv om man bor klods op af de lokale, synes tiden at stå stille. Vi kan ikke få nok af at gå rundt i de små gader, hvor smukke templer, franske kolonihuse og det, der ligner gamle kinesiske købmandshuse, ligger side om side.

Da Luang Prabangs gamle bydel blev Unescobeskyttet, begyndte også et omfattende restaureringsarbejde af husene, der i dag er indrettet som små caféer, restauranter, guesthouses og butikker med primært brugskunst. Lastbiler og busser har ikke adgang til bydelen, og især i sidegaderne er her forbløffende stille. De larmende scootere er også nået til Laos, men en stor del af befolkningen cykler, og det gør turisterne også.

luang prabang
Cykel er et glimrende transportmiddel i byens rolige gader

God og spændende mad

“Du skal ikke spise træstykkerne og den hårde hud”, siger tjeneren på restaurant Dyen Sabai. Det havde jeg nu heller ikke tænkt mig. Vi har sat tænderne i en Luang Prabang-specialitet, bøffelstuvning med krydret træ og tørret bøffelhud. Retten er bestemt ikke en fryd for øjet, men smager glimrende på trods af advarslerne på menukortet. Dyen Sabai er et lidt fancy sted i Luang Prabang, her kommer primært backpackere for at slappe af og udveksle erfaringer til happy hour i de loungeindrettede pavilloner.

På hovedgaden spiser vi også lækker gourmetmad på restaurant Tangor. Jeg får en kort snak med den unge franske pige, der serverer, og det viser sig, at det er hendes familie, der ejer restauranten. Menukortet er da også franskinspireret, og selvfølgelig har Tangor en forholdsvis stor vinkælder.

Bøffelstuvning er blot en af flere specialiteter i området, tørret søgræs fra Mekongfloden en anden. Det må vi have til gode, for på Lao Lao Garden smager vi den populære Lao Barbecue, der er det lokale svar på fondue. Man laver selv maden over åben ild på et låg, der mest af alt ligner en mexicanerhat. Nudler og grøntsager koger i suppen, mens tynde skiver af kød steger på på toppen.

luang prabang
Indenfor i Wat Xieng Thong

Templer, munke og klostre

Det er ikke uden grund, at Luang Prabang kaldes for templernes by. Hver gade synes at have sit eget farvestrålende tempel, men langt de fleste af dem er dog af nyere dato. Luang Prabang’s gamle templer og klostre blev brændt ned i 1887 af kinesiske rebeller, der flygtede hertil under Taiping-oprøret. Et af de eneste templer, der undgik kinesernes hærværk, var Wat Xieng Thong, der i dag står som et symbol på gamle dages storhed.

Wat Xieng Thong, der ligger helt ude på spidsen af halvøen, blev opført i 1560, og vi beundrer de flotte udsmykninger og træudskæringer. Der er utallige smukke detaljer, og templet synes at være et mesterværk udi laotisk arkitektur.

Det er i munkenes beboelseskvarter lige ved siden af, at jeg får en længere snak med den unge munk, der er ved at vaske op. Han er blot en af flere tusinde munke, der bor i Luang Prabang, især i området omkring Wat Xieng Thong. Men overalt i byen ser vi dem gå rundt i gaderne, mange af dem bærende på deres få ejendele og en paraply til at skærme af for den brændende sol.

Man fornemmer hurtigt, at buddhismen er laoternes faste holdepunkt. I turbulente tider som den franske besættelse, den amerikanske krig og kommunismens indtog, er det i templerne og det buddhistiske fællesskab, man søger ro og tryghed.

luang prabang
En tur på Luang Prabang’s morgenmarked

Farverige markeder

“Det er da en hund det der”, siger jeg, og tager et ekstra kig på det lille dyr, der ligger på et bord, grillet og klar til at spise. Vi er på Luang Prabang’s morgenmarked, der er et pragtfuldt sted at møde laoterne og lære lidt mere om, hvad de lokale kan lide at sætte tænderne i.

Det bliver næppe mere fremmedartet og eksotisk end dette. Udover utallige frugter og grøntsager som vi ikke en gang kender navnene på, så er der godt salg i larver, tørrede bier, tang, pubber, bøffelhud, frøer og meget andet. Vi ser også ukendte smådyr, rotter, egern, svampe, friske rode og kvinder, der sidder og snitter bambus til madlavningen. Her er hektisk, og uanset hvor vi kigger hen, så er der noget nyt og spændende at se.

Samme sted, men efter solnedgang er vi tilbage i området. En af morgenmarkedets smalle gyder bliver forvandlet til et langt gadekøkken. Her er et mylder af mennesker og den hede aftenvarme og de utallige gasblus, der sørger for god og billig mad, får svedperlerne frem på få sekunder. Supper, nuddelretter og grillet kylling er blot noget af det, der serveres. Kunderne bliver sat på plasticstole eller bænke, hygge er her ikke meget af, men det er i den grad autentisk og et fantastisk sted at følge med i livets gang blandt lokale og backpackere, der her kan indtage et måltid for 6-7 kr., naturligvis i selskab med en stor Lao-beer til samme pris.

Gyden starter ved Th. Sisavangvong, der er det tætteste Luang Prabang kommer på en hovedgade. Om aftenen bliver gaden lukket af for trafik for at gøre plads til det store handicraftmarked, der er et paradis for de, der elsker at shoppe tørklæder, tasker, duge og meget andet. Det gode ved markedet er, at mange af varerne er originale, dvs. lavet af de etniske minoriteter og ikke massefremstillet.

Vi får en snak med en ung Hmongpige, der tydeligvis ikke vil forveksles med en såkaldt Lao Loum, en af de lokale i Luang Prabang. Hun udpeger hurtigt, hvad der er fremstillet af en af områdets mange bjergstammer, og hvad, der ikke er. Minoriteterne laver primært vævede klæder, ofte farvestrålende og med mønstre, der går igen på det tøj de selv bærer.

luang prabang
Wat Ho Pha Bang

Det kongelige museum og en hellig Buddha

Den lille sølvisspand ser ubetydelig ud blandt de smukke tesæt og sølvservicen, der står i glasmontrerne. Alligevel er det den, vi kigger mest på, for på et stykke papir står der Denmark. Indtil 1975, hvor kommunisterne tog magten i Laos, regerede kongen fra hans palads i Luang Prabang, der i dag huser Royal Palace Museum.

Paladset giver et godt indtryk af, hvordan monarkerne har levet, og vi kommer bl.a. forbi kongens og dronningens soveværelse, modtagerummet, biblioteket, samt en stort antal spændende effekter. Og så er der rummet med gaver fra udenlandske statsoverhoveder og monarker, deriblandt sølvisspanden fra Danmark, der er dateret 1956.

Royal Palace Museum gemmer på flere spændende ting. I den ene ende af bygningen kan vi bag et jerngitter se den mest betydningsfulde Buddha i Laos, Pha Bang, der har givet navn til Luang Prabang. Den 83 cm høje Buddha kom hertil i 1512 og skulle dengang være det synlige bevis på, at Lan Xang-dynastiet blev accepteret som buddhistiske herskere. Pha Bang har flere gange været bortført til Siam (Thailand), men er altså nu vendt hjem til Laos.

På paladsområdet har man opført det smukke tempel Wat Ho Pha Bang, hvor Buddhaen skulle stå, men det gør den af en eller anden grund ikke. Til gengæld kan man her se den store mobile trone, der bruges til Pi Mai-festivalen, hvor Pha Bang bliver båret rundt i byen.

Phousi bjerget

Sveden hagler af os. Selv om solen er på vej ned, så er det stadig varmt, og tøjet klistrer til kroppen, da vi endelig når toppen af Phousibjerget, der ligger midt i Luang Prabang. Det er ikke helt tilfældigt, at det lige præcis er nu vi forcerer de mange trappetrin, for solnedgangen heroppe skulle være helt fantastisk.

Vi bliver ikke skuffede. Den orange kugle, der spejler sig i Mekongflodens rolige vand er på vej ned bag små bjergtoppe beklædt med jungle. Det er et smukt syn, et halvt hundrede mennesker har fundet vej herop, og alle kæmper de om at få den bedste plads. På toppen af Phousibjerget står That Chomsi, en 24 meter høj stupa, der kan ses på lang afstand. På vej op af bjerget ser vi små templer, buddhastatuer og en gammel kanon fra den amerikanske krig.

luang prabang
Solnedgang fra Phousi-bjerget

Tak Bat

Help us protect the aims giving ceremony. Sådan står der på små skilte overalt i Luang Prabang. Måske skiltene skulle have været større, for i disse år er den traditionelle ceremoni, Tak Bat, hvor munkene hver morgen går rundt i byen for at samle almisser hos de lokale i alvorlig fare for at blive degraderet til et regulært turistshow. Tankeløse turister sætter deres kameraer helt op i hovedet på munkene, og andre deltager endda i den højtidelige procession, så de kan give almisser.

“I behøver ikke at tage op i byen for at se munkene, de går hver morgen herude på vejen”, siger receptionisten på vores lille hotel. Vi følger hans råd, så næste morgen står vi på den lille vej og følger på afstand med i den traditionelle ceremoni. Munkene tager imod almisserne fra de lokale og takker ved at fremsige en bøn, mens giverne sidder på hug med foldede hænder og beder.

Det er smukt, og mens vi følger munkene ned ad vejen, så er morgendisen endnu en gang ved at lette over Luang Prabang og de omkringliggende bjerge. En ny dag tager sin begyndelse, en dag, hvor vi desværre skal sige farvel til denne fantastiske by, der er svær at slippe og som har gjort dybe indtryk.

luang prabang
Tak Bat i luang Prabang’s gader
Information Luang Prabang

Overnatning
Selv om Luang Prabang stille og roligt vokser som turistby, så er det i mindre målestok, og det er ikke her, du finder de store hotelkæder. Til gengæld er der et utal af små hyggelige hoteller og resorts, flere af dem indrettet i de gamle kolonihuse. Luang Prabang er så tilpas lille, at det er muligt at bo i naturskønne omgivelser, måske med udsigt til jungle eller flod, og alligevel kun have 10 minutters gang til centrum.

Overnatning er billig i Laos, og således også i Luang Prabang. Du kan nemt få et godt værelse med bad, køleskab og tv for 100-150 kr. pr. nat, alt efter sæson. Det kan naturligvis gøres langt billigere, hvis du ikke stiller de store krav til indkvartering.

Transport
Luang Prabangs lufthavn ligger fire km fra byen. Der er daglige afgange fra f.eks. Bangkok (Bangkok Airways og Lao Airlines), og fra Hanoi (Vietnam Airlines og Lao Airlines). Andre destinationer til/fra byen er Chiang Mai (Thailand) og Siem Reap (Cambodja). Af indenrigsruter er de til Vientiane og Pakse de vigtigste.

Fra lufthavnen i Luang Prabang kan man tage en taxi, men mange hoteller henter gladeligt deres gæster. Fly er blot en måde at ankomme til Luang Prabang, bus/minibus fra enhver større by i Laos er en anden. Det kan tage timer at køre fra A til B, vejene i de mere øde områder er af dårlig standard, og der må påregnes en del bjergkørsel. Skal du fra Luang Prabang til Vientiane eller Vang Vieng eller retur, så kan ethvert hotel eller tourbureau hjælpe dig på vej.

En unik måde at rejse på i Laos er ad Mekongfloden. Fra Huay Xai, der ligger ved Mekongfloden overfor Chiang Khong i Thailand, kan man tage båden via Pak Beng til Luang Prabang. Forhør dig i Thailand om mulighederne.

Man kan nemt gå rundt til de fleste seværdigheder i Luang Prabangs gamle bydel. Alternativet er tuk-tuk eller at tage cyklen. Mange guesthouses og hoteller udlåner cykler til deres gæster.

Mad og drikke
Som i de øvrige sydøstasiatiske lande er ris og nudler også her langt de vigtigste fødevarer. Mange retter minder om det man får serveret i Thailand, men i Laos og dermed også i Luang Prabang, findes mange lokale specialiteter. F.eks. bøffelstuvning, tørret søgræs og lækre kødfyldte pølser. I byen ligger adskillige restauranter og gadekøkkener, det er med garanti ikke her man kommer til at sulte.

Gode restauranter:

Lao Lao Garden: Velkendt restaurant, der har ligget i Luang Prabang i mange år. Stor og hyggelig gårdhave og hurtig og venlig betjening. Restauranten har et omfattende menukort, også med flere specialiteter, f.eks. den specielle Lao Barbecue. Lao Lao Garden er også et fint sted til en Laobeer eller to. Ligger lige nedenfor Phousi-bjerget mod syd.

Tangor: God og hyggelig gourmetrestaurant, og priserne er derefter. Franskinspireret mad med et twist af Asien. Venlig betjening og stedet, hvis der skal vin på bordet. Der er happy hour sen eftermiddag, og det er et fint sted at sidde og følge med i livet på hovedgaden Sisavangvong.

Coconut Garden: Et godt sted på Sisavangvong Road. Lao- og vegetarretter til billige penge. Restauranten er enkel, men der laves god mad, bl.a. en lækker svinepølse. Venlig betjening.

Dyen Sabai: Denne kombinerede bar og restaurant i loungestil ligger på den anden side af Nam Kha-floden. Fra Luang Prabangs gamle bydel er der gratis båd til stedet. I tørtiden kan man benytte den lille bambusbro. Dyan Sabai serverer glimrende mad, det er et hyggeligt sted, der er lige så populær som bar.

Der er mange unge backpackere i Luang Prabang, men kun få barer. Byen er bestemt ikke en partydestination, ved midnat er Luang Prabang lukket ned. Der er dog et par få undtagelser, vil du møde andre rejsende, så prøv på Utopia Bar, der ligger ved bambusbroen, der fører over Nam Kha-floden. Hive Bar er et andet godt valg til en drink eller to. Det er et lidt anderledes sted, der kombinerer fest og farver med modeshows, der f.eks. viser tøj fra områdets etniske bjergstammer.

Aktiviteter
Populære aktiviteter i Luang Prabang er madlavningskursus, kajaksejlads og trekking i fjerntliggende områder. For madlavningskursus er der flere muligheder, f.eks. Tamarind, der er en gammel kending i Luang Prabang. Stedet fungerer også som en helt almindelig restaurant. Se link herunder. Vil man ud i naturen, trekke eller sejle på floderne, så er det bare om at booke hos et af byens tourbureauer.

Værd at vide
Der kræves visum for at besøge Laos. Man kan søge visum på den laotiske ambassade i Sverige, se link herunder, men det er lige så nemt at opnå visa on arrival, dvs. få sit visa i lufthavnen. Visumansøgning fås på flyet, du skal blot medbringe et pasfoto, og det koster 36 USD pr. person. Den laotiske møntfod hedder kip, men i Laos kan man også bruge dollars og thailandske baht. Det er dog en god idé at have kip på sig, men sørg for ikke at veksle for mange, da de ikke kan veksles tilbage udenfor Laos. I Luang Prabang findes adskillige kontantautomater, også med engelsk menu.

Nyttige links
Lao Tourism
Den laotiske ambassade i Sverige
Tamarind Cooking School
Del
Forrige artikelBilleder fra Indien
Næste artikelPak Ou & Kuang Si – på tur i det nordlige Laos
Carsten Gath
Siden jeg som dreng besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 42 lande og territorier og været mere end tre år på farten.