Klokken er 6.30. Det er tidlig morgen i Bangkok og solen er så småt ved at give byen karakter. Mens de første gadekøkkener sender skønne dufte ud i storbyen, er vi på vej til Lumphiniparken. Hovedstadens grønne åndehul tiltrækker dagen lang de lokale, og et vækkeur er nødvendigt, hvis vi vil have det hele med.

Morgen i Lumphiniparken

Der er kun få hundrede meter fra vores hotel ved Sala Daeng til Lumphiniparken. Via nedgangen til metroen står vi nu foran den grønne oase, der er opkaldt efter Buddhas fødested i Indien. Her tidlig morgen er der væsentlig mindre liv i Bangkoks gader end normalt, men Lumphiniparken ser ud til at være vågnet for længst.

Vi behøver ikke gå mange meter før vi får øje på kondiløberne. De er alle steder. Rundt om hjørnet er et hold ved at dyrke tai chi, og vi nyder de yndefulde og langsomme bevægelser, der bliver udført med stor koncentration. Vi husker tilbage på vores rejser til Kina og Vietnam, hvor tai chi bliver dyrket overalt, hvor der er plads; på gaden, i gyder  og på tomme parkeringspladser.

Book hotel i Bangkok – klik her

Mens det primært er den ældre generation, der dyrker tai chi, så er det de unge, der løber. Det er også dem, der vægttræner i det ved første øjekast primitive fitnesscenter, der ligger i skygge under de store træer. De fleste vægte og udstyr er lavet af natur- og genbrugsmaterialer, og hvis man går og tror, at crossfit er et nyt fænomen, så har det eksisteret her i årtier.

Vi er ikke ligefrem misundelige på den svedige flok mænd, der bærer rundt på traktordæk og kæmper med vægtstænger lavet af metalrør og fliser. Det er et vanvittigt klima at dyrke motion i. Snart runder temperaturen 30° C og luftfugtigheden er skyhøj.

Vi kommer forbi endnu et hold tai chi udøvere, før vi støder ind i et stort aerobichold. Lyden af diskomusik fylder området, mens to yderst engagerede undervisere fører an med glade tilråb.

Den store gruppe af svedende thai’ er en stor kontrast til den håndfuld ældre damer, der laver tai chi med en vifte. Vi kigger længe på den koncentrerede dame, der i yderbevægelserne slår en vifte ud. Det er smukt, og vi imponeres, da alle fem kvinder laver fuldstændig samme bevægelser og på et splitsekund slår vifterne ud.

lumphiniparken
Der er masser af aktivitet i Lumphiniparken om morgenen

Eftermiddag i Lumphiniparken

Parken synes at være tom for mennesker. I hvert fald er alle de svedige idrætsudøvere væk. Men her og der er der alligevel liv. De aktive storbyboere er skiftet ud med børnefamilier og forelskede par, der holder i hånden under et skyggefuldt træ.

Nogle holder picnic, og på den store sø er der gang i vandcyklerne, som er pakket ind som hvide svaner. Jo, parken har i den grad skiftet karakter. Det er idyllisk, men faktisk  er Lumphiniparken hjem for nogle kæmpe varaner. Vi ser dem ikke, men ofte ligger de imponerende dyr, der her er på størrelse med små krokodiller og soler sig på søbredden.

Parken blev grundlagt af Kong Rama Vl i 1920’erne som et kulturelt udstillingsområde, men fik aldrig den betydning, man havde håbet på. Under 2 verdenskrig bruge japanerne parken som lejr, og det var først i årene efter, at det rekreative område gradvist fik betydning som storbyens grønne oase.

I dag er Lumphiniparken endelig blevet vært for en stribe festivals. Mest besøgt er den årlige turistfestival afholdt af det thailandske turistbureau. Det er en begivenhed, der tiltrækker besøgende fra nær og fjern, der kan se udstillinger, workshops og underholdning fra hele Thailand.

Vi kommer også forbi det kinesiske klokketårn fra 1925, der ligger idyllisk ud til en af de kunstige søer. Der er ingen tvivl om at parken er roligere om eftermiddagen, men straks udenfor hegnet er der et leben af mennesker. Ved statuen af Rama Vl tænder en række gadekøkkener op under wok’ene, og de er kendte for at lave gode nudelretter.

Uanset om det er morgen eller aften, så er der noget at kigge på. Vi synes bedst om Lumphiniparken om morgenen, men du skal stå tidligt op, hvis du vil have det hele med.

Book flybilletBook hotel i BangkokBook pakkerejse

lumphini-4lumphini-5

Del
Forrige artikelHagia Sophia – fra katedral til museum
Næste artikelNamsaah Bottling Trust – toprestaurant i Bangkok
Carsten Gath
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 43 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

1 kommentar

  1. Vi har set de store varaner i parken. De ser frygtindgydende ud, men er ufarlige. I øvrigt fedt billede øverst med damen og viften.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here