Hovedløse Buddhaer, mystiske inskriptioner og ældgamle bygninger. Ruinerne i Lopburi er sådan et sted, hvor jeg gerne ville have været en flue på væggen, dengang kong Narai regerede. Hvordan mon livet var lige præcis her for snart 500 år siden, hvor byen summede af liv og Lopburi var hovedstad i Siam?

Vi mærker det med det samme. Vi er på en eller anden måde kommet til et andet Thailand. Selvom turisterne i årevis har lagt vejen forbi Lopburi, så er byen anderledes og mere lokal. Generelt sidder smilene løst og gæstfriheden er stor i Thailand, men her får den lige et nyk eller to opad.

Folk er ufattelig venlige og hjælpsomme, og vi føler os i den grad velkomne. Mere end en gang står vi i vejen på det herlige morgenmarked, men her er ingen sure miner eller rynkede øjenbryn – kun smil. Alle vil os tilsyneladende det bedste, og Lopburi er en by, der bliver ved med at overraske.

Gaderne er rolige, og her og der ligger klynger af ruiner fra forskellige vigtige perioder i Thailands historie. Mange af de gamle bygninger har ikke overraskende en slående lighed med både Ayutthaya og Angkor Wat i Cambodja.

Lopburi har lige over 30.000 indbyggere, men langt de fleste turister ser kun den gamle bydel, der ligger umiddelbart vest for jernbanen. Det er her de gamle ruiner vidner om en spændende fortid, og det er her vi bor på det glimrende Noom Guesthouse, der ligger få minutters gang fra alle byens seværdigheder.

lopburi
Phra Narai Ratchaniwet med det gamle palads og Chanthara Phisarn til højre

Historie

Lopburi har været beboet i mere end 1000 år. Dengang hed byen Lavapura som blev grundlagt i Dvaravati-perioden af den indiske konge Kalavarnadish. Senere kom området under det enorme Khmer-rige, der havde centrum i kæmpebyen Angkor i Cambodja.

Da Ayutthaya blev hovedstad i Siam i midten af 1300-tallet var Burmeserne hovedfjenden, men det var også på den tid, europæerne kom til Østen. Det medførte i det 17. århundrede en uoverensstemmelse med hollænderne som Kong Narai følte sig truet af. Han var bange for, at de skulle angribe Ayutthaya og sendte derfor sin søn til Lopburi for at etablere Siams anden hovedstad.

Kong Narai blev dog så glad for byen, at han tilbragte otte måneder om året i Lopburi. Det nyopførte palads blev brugt som et sted til afslapning, men det var også her han modtog officielle besøgende fra nær og fjern. Da Kong Narai døde i 1688 blev byen forladt, men Kong Mongkut fandt interesse i Lopburi som han gjorde til sommerresidens omkring 1864.

Det er ikke kun den kongelige tilstedeværelse, der gør byen interessant. Selvom mange af Lopburis gamle bygninger er inspireret af khmererne, så er det også en periode, hvor Siam skulle finde sig selv igen. Det er starten på Ayutthya-perioden, der markerer en skillevej i kunst, kultur og arkitektur. En periode, hvor nutidens Thailand blev formet og som har stor indflydelse på det land, vi kender i dag.

Lopburi
Receptionshallen til modtagelse af udenlandske besøgende er i dag kun ruiner

Phra Narai Ratchaniwet

Lopburis absolutte hovedattraktion er Phra Narai Rachaniwet – et større område midt i den gamle bydel, der både indeholder ruiner fra stedets grundlæggelse, men også det fremragende nationalmuseum Somdet Phra Narai.

Museet er indrettet i det gamle palads opført af Kong Narai og senere restaureret af Kong Mongkut med hjælp fra franske og italienske arkitekter. Den hvide 3-etagers bygning er i tydelig europæisk stil, og Mongkut brugte det som privat residens. Mange år senere fungerede paladset i en periode som byens rådhus.

Det var på foranledning af den kongelige familie, at paladset blev omdannet til museum. Heldigvis – for det er utrolig spændende at blive klogere på Lopburis lange historie, der præsenteres på bedste vis. Museet er kronologisk opbygget og begynder med Dvaravati-perioden i stueetagen og slutter med en lang række af Kong Mongkuts personlige effekter på tredje etage.

Men der er mere at komme efter end museet. Vi går på opdagelse på det store område, hvor de mange ruiner ligger på stribe. På hver sin side af paladset står to meget forskellige bygninger – den funklende hvide kroningshal Chanthara Phisarn og modtagehallen Dusitsawan Thanya Mahaprasada, hvor kongelige ambassadører blev taget i ed.

På samme side af museet som modtagehallen ser vi de gamle mure, der har inddelt paladsområdet. Vi ser også de gamle elefantstalde og receptionshallen for udenlandske udsendinge.

lopburi
Wat Phra Si Rattana Mahathat

Wat Phra Si Rattana Mahathat

Bygningerne ved Wat Phra Si Rattana Mahathat blev påbegyndt i 1100-tallet af khmererne. Tempelområdet er et af de største i Lopburi og nok det bedste sted at få et indblik i datidens forskelligartede arkitektur. Gennem årene er der bygget til og flere bygninger er restaureret, og så er det her, du finder byens højeste prang.

Selvom de gamle bygninger stort set kun er ruiner er det alligevel en lang række detaljer, der er værd at bemærke. Fine inskriptioner og antydningen af kunstfærdige udsmykninger, der må have været smukke engang.

Området er også præget af en lang række hovedløse Buddhaer – et værk, som burmeserne er ansvarlige for. Det kan synes mærkeligt, at de buddhistiske burmesere skændte figurerne på den måde, men måske var det en form for trofæ.

Denne formiddag er vi helt alene omkring Wat Phra Si Rattana Mahathat og den larmende stilhed er bestemt med til at gøre ruinområdet lidt mystisk – tankerne flyver om, hvordan dagligdagen mon så ud i Siam i det 12. århundrede.

lopburi
Prang Sam Yot

Prang Sam Yot

Selvom ruinområdet ved Prang Sam Yot er ganske lille, så er det alligevel Lopburis vartegn og mest berømte turistattraktion. De tre pranger er opført i den hinduistiske periode og dedikeret til Shiva, Vishnu og Brahma og blev senere en buddhistisk helligdom.

Det er dog ikke Prang Sam Yots historie, der gør området interessant, men til gengæld en hær af aber som har gjort ruinerne til deres hjem. Aberne er af arten krabbeædende makak og af den slags, der ikke spørger om lov før de hopper op på os eller tjekker hvad vi har i vores taske.

Man kan købe mad til aberne, og sælgerne fungerer også som uofficielle opsynsmænd. Helt nødvendigt, for her er så mange aber, der lever i et strengt hierarki, at turisterne hurtigt bliver en del af uoverensstemmelserne.

De fleste andre steder i verden ville man nok tynde ud i aberne, men ikke i Thailand. De symboliserer guden Hanuman, der i Ramakinen reddede en gudinde fra dæmonkongen. Som tak gav Rama området i Lopburi til Abeguden, og at gøre hans efterkommere ondt er dårlig karma.

Det er muligt at være i fred for aberne bag jernlågen, der fører ind i prangerne. Her er der til gengæld flagermus, og så er det en lidt pudsig følelse at være den, der er i bur – det må være sådan dyrene i zoologisk have har det…

lopburi
Det vrimler med aber i Lopburi – især ved Prang Sam Yot

Ban Vichayen

Hvilken en af bygningerne har mon været kirke? Ved Ban Vichayen i den nordlige del af Lopburi træder vi ind på det lille ruinområde, hvor udenlandske ambassadører boede. Det var Kong Narai, der sørgede for at fremmede besøgende havde deres eget område i byen, hvor også den græske handelsrejsende Constantine Phaulkon havde sit residens.

Phaulkon kom til Siam i 1675 i forbindelse med sit arbejde i det engelske East India Company og lærte sig hurtigt thai. Grækeren var lidt af et sproggeni og beherskede i alt fem sprog flydende – en kompetence som Kong Narai satte stor pris på. Phaulkon arbejdede for kongen som oversætter og rådgiver indtil hans død i 1688.

Bygningerne ved Ban Vichayen siges at være i europæisk stil. Det kan være lidt svært at se, men den midterste bygning har været stedets kirke, og vi kan såmænd godt se, at der er detaljer, som minder om noget vi har set hjemme i Danmark.

lopburi
Der er masser af spændende ting på Lopburis morgenmarked

Lopburis fantastiske morgenmarked

Lopburi er mere end historie, spændende ruiner og frække aber i hundredvis. F.eks. pragtfulde markeder, der i den grad er autentiske. Lige ved siden af Phra Narai Ratchaniwet kommer vi flere gange forbi det store morgenmarked, der er en prøvelse for syns- og lugtesansen

Vi ser frøer, skildpadder og grisehoveder foruden masser af kødudskæringer, der ligger frit fremme i den kvælende hede. Her er også et hav af frugter og grøntsager – mange af dem kender vi slet ikke navnet på, men det minder mig igen om, hvorfor jeg bliver ved med at rejse ud i verden. Der er altid noget nyt at opleve, og der er altid noget nyt at lære.

Morgenmarkedet er også fyldt med tørret fisk, færdiglavet mad i poser og meget meget andet. Gangene er smalle, og der er så meget at kigge på. Det er her vi hele tiden føler vi står i vejen, men de lokale griner bare ad os og nogle kommer helt spontant hen til os for at fortælle hvad de har købt, og hvad det er vi står og kigger på.

Selvom vi er de eneste turister på morgenmarkedet, så ligger der et endnu mere isoleret marked nord for Ban Vichayen, der minder meget om morgenmarkedet. Også her får vi på opdagelse blandt de handlende, der præcis ved, hvad de vil have.

lopburi
Lopburis morgenmarked er i den grad autentisk

Spis med de lokale

Børnene fniser og de voksende nikker smilende til os. Nej, det er ikke hver dag, der kommer turister på Khao Tom Hor, som er en af Lopburis bedste restauranter. Og her taler vi ikke om et sted med krystalglas, dug på bordet eller tjenere i uniform.

Khao Tom Hor er præcis som en thailandsk restaurant skal være i Thailand. Med campingborde, plasticstole og lysstofrør i loftet. Nå ja, i dag er vi heldige at få et bord ude på gaden, hvor det trods alt er lidt luft. Khao Tom Hor er stuvende fuldt hver aften, og det forstår man godt. Vi spiser lækker mad til ingen penge – bl.a. pad thai og kylling med chili og hellig basilikum.

Den populære restaurant ligger lige overfor aftenmarkedet, der er et andet godt sted at spise, hvis du som os er på lavbudget og vil have lækker mad. De mange gadekøkkener ligger på stribe og alle sender de skønne dufte ud i natten.

lopburi
Natmarkedet er et billigt sted at spise

Læg du bare vejen forbi Lopburi

Lopburi er en positiv overraskelse. Vest for jernbanen omkring de historiske ruiner er byen rolig med gode coffeeshops og pragtfulde markeder. Og så er der befolkningen, der bare er så venlige. Det samme kan man med lidt god vilje sige om Lopburis øvrige indbyggere; aberne. De er overalt, og det er lidt af et mirakel, at mennesker og aber på godt og ondt kan leve side om side.

Vi bor enkelt, men billigt på Noom Guesthouse, der synes at være backpackernes foretrukne sted i Lopburi. Stemningen er fantastisk og helt sikkert med til at gøre vores ophold i byen mindeværdigt.

Alle vi taler med er stået af toget på vej fra Bangkok til Chiang Mai for at opleve Thailands gamle hovedstad. Det skulle du også tage at gøre – Lopburi er absolut et besøg værd.

Information Lopburi

Transport
Ind og ud: Minibusser kører fra tidlig morgen ca. hver halve time fra Bangkok til lopburi og retur. Prisen er ca. 120 baht og turen tager to timer. Der er også minivans til/fra f.eks. Ayutthaya og Chiang Mai. Minibusserne kører fra flere opsamlingssteder i Lopburi - flest ved togstationen på Thanon Na Phra Kan.

Alternativt kan du tage toget. Lopburi er en populær by at gøre stop på vejen fra Bangkok til Chiang Mai. Toget kører fra Hualamphong Station nær Chinatown i Bangkok - pris ca. 50-130 baht alt efter klasse.

Privat transport fra Bangkok til Lopburi koster ca. 3000 baht

At komme rundt: Lopburi er ikke større end du kan gå rundt. Der findes motorcykeltaxier, og skal du til busstationen øst for jernbanen, kan du tage en songtaew. Skal du på udflugt, så kontakt Noom Guesthouse, der kører egne udflugter (med plads til max. seks personer). Stedet kan også være behjælpelig med diverse biletter til f.eks. transport.

Overnatning
Lopburi har et begrænset antal overnatningssteder. Vi kan kun anbefale Noom Guesthouse, der både har fællesværelser og tre små hytter med eget bad og toilet. Det er helt klart stedet, hvis du/I vil møde andre rejsende.

Mad og drikke
Som nævnt er Kom Tom Hor et rigtig godt sted at spise i den gamle bydel. Det er billigt og velsmagende. Restauranten er besøgt af lokale og det plejer at være et godt tegn. Her er som regel stuvende fuldt hver aften, men der er hurtig udskiftning af gæster og personalet er hurtige til at gøre nye borde klar.

Natmarkedet er også perfekt for os, der vil spise autentisk til billige penge. Her kan du ikke kun få lækker thaimad, men også søde sager som f.eks. pandekager med fyld. Det er muligt at side ned og spise på natmarkedet - vi taler selvfølgelig om klapborde og plasticstole.

Vi kan også anbefale Noom Guesthouse, der har et glimrende køkken. Her laver man faktisk gode vestlige retter og selvfølgelig alle thaiklassikkerne.

Noom er også stedet til en drink eller kold øl. Her er billard og musik - et sted, hvor du er i godt selskab.

Værd at vide
Byen har adskillige kontantautomater primært på Thanon Sorasak omkring indganen til Phra Narai Ratchaniwet.

Vil du have en særlig oplevelse, så har Lopburi to spændende festivals, der finder sted årligt. Mest speciel er nok abefestivalen, der afholdes sidst i november. Her fejrer man de mange aber ved bl.a. at give dem store mængder af mad smukt serveret på fade.

I februar afholdes festivalen for Kong Narai med optog og lyd- og lysshow.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here