Hjem Malaysia Kuching – Borneos kulturelle centrum

Kuching – Borneos kulturelle centrum

+ masser af nyttig rejseinformation nederst på siden

2

Butikken er fyldt med te, kaffe og krydderier. Et andet sted sælger de urter og kinesisk medicin, og mens lugten af tørret fisk fylder bazaren kredser fluerne om slagterens sidste stykke kød. Vi er gået på opdagelse i Kuching, der bliver ved med at overraske. Byen er en smeltedigel af kulturer og folkeslag med hver deres særpræg og traditioner. Og så er der os, der prøver at få det hele med i de hektiske handelsgader, hvor der er så meget at opleve.

kuch-01
Købmandshusene i Main Bazaar er fyldt med spændende butikker

Ved første øjekast synes byen trist. Køn er den bestemt heller ikke, men heldigvis er Kuching andet end tæt trafik, old school shoppingcentre og store højhushoteller. Byens charme skal findes omkring bazaren og i Chinatowns smalle gader, hvor de gamle købmandshuse er fyldt med liv.

Befolkningen er ualmindeligt gæstfri og imødekommende. Overalt bliver vi mødt med smil, men også med en god portion nysgerrighed. Mens de unge spontant hilser på os, så vil den ældre generation gerne vide, hvor vi kommer fra.

Vi finder hurtigt ud af, at Kuching skal have tid. Når først byens sjæl og rytme er kommet ind under huden, er det et fantastisk sted at opholde sig. Det er i den grad autentisk, og vi lever midt i de lokales hverdag med eksotiske madvarer og en fremmedartet, men spændende kultur.

Shopping i Main Bazaar og gåture på promenaden

“Det er verdens bedste”, siger den smilende mand, mens han lægger et halvt kilo peberkorn på vægten. Jo, vi har hørt om Sarawaks peber, som man er så berømt for og eksporterer til hele verden. Men butikken sælger mange andre krydderier, og vi shopper både kakaobønner og korianderfrø i den store butik, der synes at have nøjagtig samme udvalg som naboerne.

Main bazaar ligger ud til floden og består af gamle købmandshuse, der er proppet med varer. Udvalget er stort, men mest spændende er fødevarebutikkerne, der er et paradis for nysgerrige turister som os. De lokale vejer og vurderer alt fra melorme og tørret fisk til nyslagtede kyllinger og bananer i alle farver og størrelser.

kuch-02
Krydderier, gadekøkken, promenaden og slagtede kyllinger

Også butikkerne med de fine træarbejder, flettede kurve og små tasker belagt med farvede perler lavet af Dayak, der er fællesbetegnelsen for Sarawaks indfødte befolkning, fanger vores interesse. De fleste af Borneos stammer laver armbånd og halskæder af perler, men sådan har det ikke altid været. Oprindelig brugte de frø og skaller, som blev beklædt med ler og derefter farvet. Da Dayak kom i kontakt med kinesiske handelsrejsende, byttede de sig til perlerne, der på den måde blev en del af deres håndværkstradition.

Det lange handelsområde består ikke kun af købmandshuse. Lige nu står vi og kigger på en stor hvid bygning, der i den grad skiller sig ud. Opført sent i 1800-tallet indeholdt den bl.a. ret og administration for de såkaldt hvide rajaher. I dag huser bygningen en hyggelig café, turistinformation og skiftende udstillinger og workshops. Da vi kommer forbi har en frivillig organisation arrangeret et marked med det smukkeste kunsthåndværk lavet af Borneos stammefolk.

Ved Main Bazaar er der en del trafik, men når vi trænger til en pause for at fordøje de mange indtryk, gør vi som de lokale; går ad promenaden, der følger Sarawakfloden. Fra morgen til aften er den brede sti populær til en gåtur og familiesammenkomster. Her er også caféer, skyggefulde træer og små boder, der sælger bl.a. slik, snacks og Sarawaks nationalret laksa.

Vi ser også det gamle Square Tower fra 1879, der ikke syner af meget. Sammen med Fort Margherita på den anden side af floden fungerede det som forsvar af byen dengang Charles Brooke, en af de hvide rajaher, regerede.

kuch-03
Indtryk fra Main Bazaar og Chinatown
På opdagelse i Chinatown og Little India

Muezzinen kalder til bøn, og snart er menigheden samlet i den lille moské. Vi drejer om hjørnet og støder ind i et kinesisk tempel, hvor duften af røgelse fylder luften. Få hundreder meter væk ligger byens kristne katedral og i den modsatte retning rager sikhtemplets smukke top op over de øvrige bygninger.

På trods af Kuchings størrelse, så synes alle religioner at have fundet deres plads i den multikulturelle by. Her er bl.a. ni forskellige kinesiske grupper, indere fra Tamil Nadu, lokale malayer og et hav af indfødte stammefolk, der med årene har forladt junglen for at slå sig ned i Kuching.

Kineserne kom til området omkring 1830 og lige bortset fra Dayak, står de for den absolut største befolkningsgruppe i Kuching. De slog sig ned i det, der i dag kaldes Old Chinatown, hvor klassiske kinesiske købmandshuse på række vidner om en levende og spændende bydel.

Old Chinatown ligger lige bag Main Bazaar, og det er her vi går rundt nu. Det er et sted, hvor to verdener mødes. De åbne værksteder, der bl.a. fremstiller kister og blikdåser er en stor kontrast til den håndfuld fancy barer og restauranter, der også har fundet vej til bydelen.

Hos Kheng Hua Seng bliver vi straks bænket for at drikke riste med indehaveren. Det smager bestemt ikke godt, men den ældre mand bliver ved med at fylde vores kopper op. Gæstfriheden er stor, og selvom vi ikke køber noget, får vi et smil med på vejen og er en god oplevelse rigere.

kuch-04
Jalan Carpenter, Huang Thian Siang-templet og til tesmagning

Old Chinatown har naturligvis en stribe templer, der umiddelbart ligner hinanden. Men de kinesiske grupper i byen tilbeder forskellige skytsengle. For enden af Jalan Carpenter, Chinatowns hovedgade, ser vi Hong San Si Templet, hvor hokkien-kineserne holder til.

Længere oppe af gaden besøger vi templerne Huang Thian Siang og Hin Ho Bio. Sidstnævnte opdager vi kun fordi vi kigger op for at se de kinesiske lamper, der hænger over gaden. Hin Ho Bio er ganske lille og ligger på øverste etage af et af gadens huse. Heroppefra har vi en fin udsigt over Jalan Carpenter og byens tage.

Det lille tempel, der tilhører Hainan-kineserne viser på bedste vis, hvad Kuching gemmer på. Af og til går vi ned ad de små gyder, hvor mænd sidder og spiller skak og vasketøjet hænger til tørre.

Gennem Harmoniens Port træder vi ind i en shoppinggade med tøj og souvenirs. Vi nærmer os Little India, der er i forhold til Chinatown er ganske ubetydelig. Her og der ser vi dog kvinder i sarier, og det er også her vi i en meget smal gyde støder ind i den indiske moské, der opført i 1863 siges at være Kuchings ældste.

Gyden og de omkringliggende gader er ikke mindre spændende end Chinatown og Main Bazaar. Ved det lille skibsværft helt op til den store Kuching Moské går vi forbi et par butikker, der blot er et hul i husmuren. På et splitsekund har byen skiftet karakter, og vi føler os pludselig hensat til et sted i Sydindien.

kuch-05
Den store Kuching Moské
Kuching er mad i topklasse

Hold da op tænker jeg og ser måske lidt overrasket ud, da vi stikker hovedet indenfor i Topspot Madcenter. Men det, det er i første omgang ser kaotisk og uoverskueligt ud viser sig at være en ren perle af et spisested. Topspot ligger på øverste etage af et garageanlæg, men den noget triste beliggenhed opvejes nemt af den fremragende mad og oplevelsen af at spise sammen med de lokale.

Tjenerne suser rundt om bordene for at servicerer de mange familier, der bliver ved med at ankomme. Vi bliver hurtigt kontaktet af en ung og yderst servicemindet pige, der skaffer os et bord og et menukort. Øl betales et sted og vand et andet sted. Der går ikke lang tid før en stor grillet søtunge lander på min tallerken, og et fad med krabber i chilisauce bliver sat på bordet. Vi prøver også det noget specielle østersbrød, der ligner en lampeskærm.

Mens Topspot ikke ejer skyggen af hygge, så er det helt anderledes på James Brooke Bar & Bistro. Den gode restaurant er et perfekt valg til en romantisk aften eller hvis der skal vestlig mad på bordet. James Brooke har dog også lokale retter på menukortet, og vi vælger stedets signaturret laksa, der fås overalt i Sarawak. Laksa er en krydret og til tider stærk nudelsuppe, der smager fremragende. Det gør den i hvert fald hos James Brooke, der af mange siges at være det bedste sted at smage Sarawaks nationalret.

Vi spiser også på Life’s Café, der ligger lige bag Hong San Si Templet. Caféen blev grundlagt i 1995 af et par fra Taiwan, der havde som ambition at introducere kinesiske tetraditioner i Kuching. Stedet har skiftet ejer et par gange, men teen er stadig i centrum, og så laver Life’s Café nogle rigtig gode retter med hjemmelavede nudler.

kuch-06
Tårnet i Fort Margherita, tambang på Sarawakfloden og et typisk hus i Kampung Boyan
Den nordlige side af Sarawakfloden – en rejse tilbage i tiden

“To ringgit”, siger manden og stikker et par fingre i vejret. Som en kaptajn på et stort skib står han forrest i den beskedne træbåd klar til at padle ud fra molen. Fra promenaden er vi på vej over Sarawakfloden i en tambang for at lære mere om Kuchings historie.

Oprindelig var Sarawak en del af Sultanen af Bruneis imperium, men da englænderen James Brooke hjalp ham med at slå et oprør ned, blev Brooke i 1841 udpeget til guvernør af Sarawak og fik titlen rajah. Brooke fik forholdsvis frie hænder til at regere staten, men skulle årligt betale 2500 USD til sultanen som en slags skat for den stigende handel, der kom med Kuchings status som administrativ hovedstad.

James Brooke opfordrede kineserne, der også dengang var kendt som dygtige købmænd, til at bosætte sig i Sarawak for at få gang i handlen. Dog måtte de kun bo i byerne, da Brooke ikke ønskede, at de skulle ødelægge de indfødtes kultur.

Da James Brooke døde i 1868 blev hans nevø, Charles A.J. Brooke, Sarawaks nye rajah. Det var ham, der opførte Fort Margherita som vi besøger nu. Fortet ligger på en bakketop med smuk udsigt over floden og var tænkt som et forsvar mod piratangreb.
Fort Margherita er ikke særlig stort, og måske er det derfor, Charles Brooke begyndte opførslen af Astana, rajahens nye palads, i 1869.

Charles Brooke døde i 1917 og blev efterfulgt af hans søn Charles V. Brooke, der udvidede Astana. I dag har guvernøren af Sarawak stadig til huse i det hvide palads, men der er ikke adgang for besøgende. Charles V. Brooke blev den tredje og sidste rajah. I 1941 stillede Sarawaks befolkning krav om mere indflydelse og samme år invaderede Japan det nordlige Borneo. Da 2. verdenskrig sluttede gav Charles V. Brooke Sarawak til den britiske krone.

Mellem Fort Margherita og Astana ligger Sarawaks parlament i en bemærkelsesværdig stor bygning. Heller ikke her er der adgang for besøgende, men fra promenaden langs flodens sydbred har man en fin udsigt til bygningen med det gyldne tag.

På nordsiden af floden besøger vi den lille landsby Kampung Boyan, hvor vores tambang lægger til. Byen består af et par madcentre og en samling huse, hvor vi får et herligt indblik i livet blandt områdets beboere. Endnu en gang bemærker vi den utrolige imødekommenhed, som vi oplever overalt i Kuching. Af og til har vi følelsen af at trænge os på, men vi bliver kun mødt med smil og nysgerrighed.

kuch-07
Sarawaks parlament, kattestatuer og gaden Jalan Padungan, der kaldes New Chinatown
Kattebyen Kuching

Kuching betyder kat på malaysisk (dog stavet uden h), og vi fornemmer hurtigt, at byen lever op til sit navn.  Vi ser bl.a. krus, tasker, t-shirts og meget andet med tegninger af katte, men mest iøjnefaldende er byens kattestatuer. De fleste er opført på gaden Jalan Padungan, der kaldes New Chinatown.

Gaden er fyldt med spændende butikker, men har også flere gode barer og hoteller. Og så er der kattestatuerne, der ikke er til at overse. De står midt i gaden og de største af dem er flere meter høje. Men Kuchings kærlighed til katte stopper ikke her. Byen har også et kattemuseum, der på en gang er sjovt og kitchet.

Sarawak – hvad nu?

Vi kommer hurtigt til at holde af Sarawaks indbyggere, der er så gæstfri og venlige. Men under overfladen lurer en radikal ændring af samfundet, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte borger. Flere gange møder vi bekymrede lokale, der frygter den islamisering, som har fået fodfæste i det vestlige Malaysia og dermed også hos regeringen i Kuala Lumpur.

De islamiske love står over den almindelige sekulære lov, og da flertallet i Sarawak ikke er muslimer, kan det betyde, at en stor del af statens indbyggere bliver tvunget til at følge en anden religions love og regler. I Sarawak føler man, at hovedstaden stjæler alle deres ressourcer og samtidig fortæller dem, hvordan de skal leve. Måske er det derfor, at de fleste indbyggere i staten ønsker selvstændighed vel vidende, at det aldrig kommer til at ske.

På trods af de lokales frygt for fremtiden forlader vi Kuching med en god følelse. Den by, der umiddelbart synes trist viser sig at være et skatkammer af oplevelser. Ikke bare inden for bygrænsen, men også udenfor. Når du er færdig med at shoppe og spise god mad, kan du besøge Borneos enestående natur og måske møde orangutangerne inden det er for sent. Det, der bare skulle være en overnatning bliver til flere. Alligevel har vi fornemmelsen af ikke at have set det hele. Men så har vi jo en grund til at komme tilbage.

Book flybilletBook hotel med prisgarantiBook pakkerejse

Information Kuching

Overnatning
Kuching har Borneos største udvalg af overnatning. Fra store betonhoteller langs floden til ultrasmå og snuskede værelser i de støvede sidegader omkring det gamle Chinatown.

Derimellem kan du finde homestays, familiære guesthouses, bed & breakfast og fancy boutiquehoteller, der på bedste vis illustrerer Kuchings status som den hippeste by på Borneo.

Det er forholdsvis billigt at overnatte i Malaysia og således også i Kuching. Alt efter sæson kan du booke et værelse på et guesthouse fra ca. 50 kr. Det kan gøres billigere, hvis du accepterer delt bad og toilet. Et mellemklassehotel med morgenmad koster fra ca. 250 kr.

Vil du bo centralt bor du langs floden ved promenaden og den såkaldte main basar. Kuchings mest spændende og betydningsfulde områder ligger ret koncentreret, så selvom du vælger at bo i Little India eller Chinatown vil du ikke have langt til floden og de mest populære shopping- og restaurantområder.

Transport
Ind og ud: langt de fleste turister ankommer til Kuching med fly. Du lander i byens internationale lufthavn, der ligger 12 km fra centrum. Kuching har ruter til bl.a. Singapore, Kuala Lumpur og Kota Kinabalu. Fra lufthavnen kan du tage en taxi ind til byen, og de har fast pris på omregnet ca 40 kr.

At komme rundt: promenaden og Main Bazaar syd for floden med alle sine shops og restauranter er centrum i Kuching. Bor du her kan du med lethed gå rundt til seværdighederne og har mulighed for at krydse floden for at besøge nordsidens attraktioner.

Skal du længere væk er det nemt og forholdsvis billigt at tage en taxi. Ved nogle destinationer kan du bede chaufføren om at vente på, at du vil køre tilbage. Det gælder F.eks. Semenggoh og Baku Nationalpark, hvor det kan være svært at finde en taxi tilbage til Kuching. Det er 50. % dyrere at køre om natten.

Kuching har et par store busterminaler med langruter. Størst er Kuching Sentral, der er en moderne station med caféer og gratis wifi. Terminalen ligger et godt stykke udenfor byen og det er nødvendigt at tage en taxi dertil.

Mad og drikke
Kuching er et sandt madmekka og du vil hurtigt finde ud af, at du har alt for lidt tid til at prøve de mange spændende retter. Er du typen, der kaster dig ud i hvad som helst, så ligger der flere steder, hvor en samling madboder deler en hal med borde og stole. Du kan finde steder, der kun serverer laksa og f.eks. mad fra en af de ni kinesiske provinser.

Prøv Yang Choon Tai over for Hiang Thian Siang templet på Jalan Carpenter for lækre supper og nudelretter. Adr. Jalan Carpenter

Flere steder serverer man traditionelle Dayak-retter, f.eks. på restauranten the.Dyak et par kilometer syd for floden. Adr. Jalan Simpang Tiga

Som nævnt ovenfor er Topspot et fremragende sted at spise primært seafood i selskab med de lokale. Adr. Jalan Green Hill tæt på hotellerne Grand Margherita og Riverside Majestic.

James Brooke Bistro & Café er et rigtig godt sted at spise, og her finder du et spændende menukort med primært vestlige klassikere. Gå dog ikke glip af stedets laksa. Også gode kager. På flodpromenaden overfor hotel Hilton.

Nattelivet er forholdsvis begrænset. Dvs. klubber og diskoteker skal man kigge langt efter, men til gengæld har Kuching en stribe glimrende barer, hvor du kan lytte til musik og møde andre rejsende.

Et af de hippeste steder lige nu er The Barber Café & Bar, der er indrettet i en gammel barbershop komplet med stole og spejle. Du kan spise her, men stedet er blevet populært for deres gode drinks. Ligger to huse fra søsterrestauranten Junk, der også er et godt sted til en drink. Adr. Jalan Wayang.

21bistro er også en restaurant, men når du har spist den gode mad kan du hænge ud med ligesindede til rolig chillout musik. Adr. Jalan Padungan.

På Jalan Carpenter i Chinatown kan du besøge Drunk Monkey Old Street bar, der er en udendørs bar beliggende i en lille gyde. God øl og gode drinks. Et godt sted at møde andre rejsende. Adr. Jalan Carpenter.

Aktiviteter og forlystelser
Kuching og omegn bugner af spændende oplevelser. Her er et par forslag til, hvad du kan opleve:
• Semenggoh Wildlife Centre - se halvvilde orangutanger i deres naturlige miljø
• Matang Wildlife Centre
• Baku Nationalpark - fantastisk nationalpark med junglestier af forskellig sværhedsgrad og mulighed for at se bl.a. langurer og næseaber.
• River Cruise - sejl i mangroven og se delfiner og krokodiller
• Damai Beach - snup en dag på stranden i Damai vest for Kuching
• Sarawak Cultural Village - lær om Borneos indfødte befolkning i det spændende kulturelle område ved Damai
• Annan Rais Longhouse - hvis du vil have et hurtigt indblik i livet i et longhouse er Annan Rais stedet.

Bank, ATM og valuta
Ved kattestatuen omkring hotellerne Gran Margherita og Riverside Majestic ligger flere banker med tilknyttet ATM automat. Bl.a. Al-Rajhi Bank, Cimb Bank og Standard Chartered. Ved turistinformationen ligger UOH Bank med en stribe ATM automater. I alle banker ligger ATM automaterne inde i banken, men de er bemandet med en vagt og har også åbent om søndagen. Bemærk at en stor del af automaterne i byen ikke tager internationale kort.

Nyttige links
Sarawak Tourism
Malaysia Tourism
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Pas- og visumregler til Malaysia

 

Del
Forrige artikelFrihedsgudinden og Ellis Island – porten til Amerika
Næste artikelBerlin – weekend i den tyske hovedstad
Carsten Gath
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 44 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

2 Kommentarer

  1. Hold da op. Vi må være gået glip af noget. Vores (danske) rejsebureau anbefalede at vi kun tog en overnatning i Kuching. En kedelig by sagde de. Hmmm. Tror de må revurdere deres opfattelse af byen. Men spændende læsning.

    • Tja, hvis I kan lide mad og kultur, så er det vist dårlig rådgivning af rejsebureauet. Vi kunne nemt bruge nogle dage mere.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here