Hjem Thailand Korbua House – bo godt og billigt ved Khao San

Korbua House – bo godt og billigt ved Khao San

Forslag til, hvor du skal bo i Bangkok

Vi har udsigt til kanalen og fem minutters gang til Khao San Road. Værelset har alt hvad vi behøver; bad, wifi og køleskab. Her er masser af plads og sengen er bred, men desværre en anelse hård. Sidstnævnte er også det eneste negative vi kan sige om Korbua House, der er lille hotel/guesthouse i det gamle Bangkok.

Endnu en gang overraskes jeg over, hvor meget man får for pengene i Thailand. For et par hundrede kroner pr. nat inkl. morgenmad bor vi godt og savner ikke nogle af de faciliteter som dyrere overnatningssteder kan tilbyde.

Her ved den lille kanal ligger Korbua House, der godt nok er lidt svært at finde for vores taxichauffør, men til gengæld byder på fred og ro i forhold til den hektiske stemning i gaderne omkring Khao San Road.

Vi tjekker ind uden problemer og får i det hele taget et problemfrit ophold på det lille hotel, der har 24 værelser. Vi har booket et deluxeværelse med udsigt til kanalen, hvor der er masser af lokalliv. Du kan booke tre andre værelsestyper – fra budget til executiveværelser.

Korbua House tilbyder gratis wifi og enkel morgenmad bestående af pølser, toastbrød, frisk frugt og æg efter eget valg. Personalet er imødekommende og hjælper gerne med udflugter og transfers.

Hotellet skal helt sikkert have den største anbefaling herfra – vi kommer i hvert fald gerne igen.

Vores deluxeværelse var stort og rummeligt
Den kombinerede café og reception
Morgenmad med udsigt til kanalen

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her