Kochi – Malabarkystens centrum

Kochi – Malabarkystens centrum

+ masser af nyttig rejseinformation nederst på siden

958
0

Det er tidlig formiddag, og varmen er ved at slå os omkuld, da vi træder ud af lufthavnens ankomstterminal. Vi er i Kochi i Sydindien, der i århundreder var centrum for handel med krydderier. Fra den solsvedne Malabarkyst blev skib efter skib sendt af sted til Europa med datidens mest dyrebare handelsvare: Peber.

Trafikken er tæt og biler, busser og autorickshaws dytter om kap med hinanden. Støjniveauet er øredøvende, men selvom gaderne i Kochis nye bydel Ernakulam er hektiske, så virker Kerala helt civiliseret i forhold til Nordindiens vanvittige menneskemylder. Kochi, som englænderne kaldte Cochin, er med sine halvanden million indbyggere delstatens største by.

Kochi består af øer og halvøer, hvor man finder de historiske områder, mens den nye bydel Ernakulam ligger på fastlandet. Næsten overalt er man omgivet af vand, og en betydelig del af befolkningen lever stadig af havet. Enten som fiskere på havnen, der er en af Indiens største, eller på flådestationen på Willingdon Island. Ernakulam har ikke meget at byde turisterne, så vi finder en autorickshaw og sætter kurs mod Fort Kochi.

kochi
En af Fort Kochis hyggelige gader
Fort Kochi

Det var her i Fort Kochi, at købmænd kom forbi for at købe Sydindiens attraktive varer. Men byen fungerede også som transit og omlastningssted for skibe, der sejlede på fjernøsten. Romerne og fønikerne var her som nogle af de første, så kom araberne og kineserne, og sidenhen portugiserne, hollænderne og englænderne. Derudover kom mange jøder og syrisk kristne til kysten, og begge befolkningsgrupper kan stadig ses i Kochi.

Fort Kochi kaldes også for Old Town, og det er her vi bliver sat af, og kan nu gå i gang med at udforske det enorme område, hvor europæiske kolonimagter på skift slog sig ned. Portugiserne med Vasco da Gama i spidsen kom først, og i år 1500 grundlagde de her den ældste europæiske bosættelse i Indien.

Rejser til Indien – se tilbud her

Sidenhen overtog hollænderne mere og mere af handelen, de byggede nyt, og renoverede ældre huse. I dag eksisterer mange af de gamle villaer og palæer i renaissancestil endnu, og en del af dem er lavet om til bedre hoteller og restauranter.

Man kan godt kalde Vasco da Gama Square for centrum i Fort Kochi. Den beskedne plads ligger præcis ved den smalle indsejling til Vembanadsøen, hvor man finder den store havn, flådestationen og skibsværftet. Vi går ad promenaden ud mod havet, og ser fiskere ordne deres net og sælge deres fangst.

Vi kommer også forbi resterne af et gammelt fort. Fort Emmanuel står der på et lille skilt. En enlig rusten kanon giver vidnesbyrd om en svunden tid, en tid, hvor to meget forskellige kulturer mødtes, og en tid med storpolitik og kamp om handelsrettigheder.

kochi
De berømte kinesiske fiskenet i Kochi

Fort Kochi er måske mest berømt for de kinesiske fiskenet. Ca. 100 år før europæerne kom til området sejlede kineserne på Malabarkysten. Det siges, at en handelsdelegation afsendt af Kublai Khan introducerede den specielle fiskemetode bestående af en konstruktion af bambus og teaktræ med et stort net i midten, der trækkes op.

Ved højvande arbejdes der konstant ved nettene, og der skal mindst fire mand til et betjene den store og ret imponerende konstruktion. De kinesiske fiskenet kan ses fra Vasco da Gama Square, og Kochi er det eneste sted i verden udenfor Kina man kan opleve denne specielle fiskemetode.

De små gader, der løber ud fra Vasco da Gama Square er hyggelige. Bygningerne er lave og der er en skøn aura af ro, der er yderst sjælden i Indien. I gaderne ligger caféer, restauranter og tourbureauer, og det er måske det tætteste man kommer på et egentligt turistområde.

Vi drejer om hjørnet og støder lige ind i St. Francis-kirken, der er den ældste europæiske kirke i Indien. Den blev første gang opført i træ omkring 1503, men den nuværende kirke er fra midten af det 16. århundrede.

Det var portugisiske franciskanere, der byggede den første kirke på stedet, men den blev som alt andet i Fort Kochi overtaget af hollænderne. St. Francis kirken er, set udefra, bestemt ikke prangende, men alligevel berømt.

Da Vasco da Gama døde her i Kochi i 1524, blev han begravet i kirken. 14 år senere bragte man dog hans lig tilbage til Portugal, men i kirken er det stadig markeret, hvor han blev stedt til hvile, gå blot op foran første stolerække til højre.

Vi kommer også forbi Santa Cruz basilikaen, der er større end St. Francis kirken. Første gang, der blev opført kirke her var i 1503, men den vi står og kigger på nu er fra 1902. I dag er der katolsk pigeskole på området, og denne sene eftermiddag står hundreder af elever i uniform foran kirken og i de omkringliggende gader.

kochi
Byliv omkring det jødiske kvarter
Det jødiske kvarter

Den lille gitterport er lukket, og vi finder hurtigt ud af, at der ikke er adgang til synagogen. Det var ikke kun europæerne, der kom til Kochi, det gjorde jøderne også. Her grundlagde de deres egen bydel, der ligger præcis, hvor handelsskibe i århundreder blev læsset med Sydindiens eftertragtede krydderier. Synagogen er fra 1568, og dele af den blev senere ødelagt af portugiserne, men da hollænderne tog over blev den genopbygget til dens nuværende form.

Vi må se den lille synagoge en anden gang, men heldigvis er der meget andet at opleve i det jødiske kvarter. I den lille smøge, der fører op til synagogen, lader vi os indfange af skønne dufte af krydderier. Vi benytter lejligheden til at få krydderihylden fyldt op med verdens bedste peber, korianderfrø og spidskommen, der er helt anderledes en det vi kender fra supermarkedet derhjemme.

Det jødiske kvarter er, ligesom Fort Kochi, en by i byen, og den smalle hovedgade er proppet med forretninger, der sælger krydderier, souvenirs og antik. Et par hundrede meter længere fremme ser vi de ældgamle pakhuse, hvor krydderier som kardemomme, kanel, muskatnød og peber bliver pakket og sendt ud i den store verden.

Tidligere var især peber højt værdsat. Det blev kaldt det sorte guld, og indtil for få år siden blev det stadig solgt på auktion til grossister fra hele verden her i det jødiske kvarter.

Det er i kvarterets hovedgade turisterne samles, men de lokale oplevelser venter lige om hjørnet i sidegaderne. Her går livet sin stille gang, og også her ser vi krydderierne blive pakket i kæmpe sække. Geder går dovent midt på vejen, og vi kommer forbi den jødiske kirkegård, der ser endnu mere forladt ud end den hollandske kirkegård som vi besøgte i Fort Kochi.

I dag er der kun få jødiske familier tilbage i Kochi, til gengæld er der rigtig mange, der påstår at være direkte efterkommere. Det gælder især sælgerne i det jødiske kvarter, hvad gør man ikke for at få kunderne ind i forretningen.

kochi
Skolebørn ved Santa Cruz-basilikaen
Mattancherry Palace

Skulle det virkelig være et palads? De fleste mennesker vil, når de ser paladset, sandsynligvis tænke det samme som jeg. Den beskedne bygning ligner mest af alt noget, der bare står og forfalder, og et palads ligner det i hvert fald ikke. Men da vi går rundt indenfor lader vi os alligevel imponere over de pragtfulde ting vi ser.

Paladset, der faktisk ligger i det jødiske kvarter, bliver også kaldt for det hollandske palads. Det blev bygget af portugiserne i 1555 som gave til Veera Kerala Varma, Rajaen i Kochi, og sandsynligvis indgik det i en form for aftale, hvor portugiserne fik handelsrettigheder til gengæld. Da hollænderne senere kom til Kochi overtog de området, og i 1663 renoverede de paladset, deraf dets nuværende navn.

I dag er her museum, der indeholder pragtfulde originale vægmalerier, som viser historier fra bla. Ramayana. Kig også op og nyd de smukt udskårne trælofter, der dækker det meste af paladset.

Museet er et fint sted at stifte bekendtskab med Keralas og maharajaernes historie, både før og efter koloniseringen. Bemærk de gamle originale sort/hvide fotos af kongefamiliens medlemmer, på de nyeste af dem begynder europæiske ansigter at dukke op.

kochi
Det beskedne Mattancherry Palace
Til Kathakalidans

Duften fra gadekøkkenerne fylder luften. De sidste fiskere er ved at lukke deres skure mens lokale og turister kigger forventningsfuldt ud mod horisonten. Om lidt går solen ned, og det samler altid mange mennesker på den lange promenade. Vi er tilbage i Fort Kochi, hvor vi når at se solnedgangen inden vi går hen til det store kulturcenter, hvor vi skal overvære klassisk kathakalidans.

Kathakali har rødder tilbage til det 2. århundrede, og dens nuværende form er sandsynligvis over 500 år gammel. Om man kan kalde kathakali for dans er nok en smagssag, det minder mere om teater, hvor håndbevægelser og ansigtsudtryk har stor betydning. Kathakali synes at foregå i slowmotion, temaet i dansen er sædvanligvis episoder fra Ramayana, hvor kampen mellem det gode og det onde bliver udspillet på dramatisk vis.

Oplev Indien  – klik her

Oprindelig blev kathakali danset i templerne, men i dag er den også rykket ind i danse- og kulturcentre, hvor man kan få en smagsprøve. Det er en af den slags centre vi nu besøger, og som så mange andre steder, der viser kathakalidans, starter aftenen også her med at se danserne få lagt make-up. Det er noget, der tager tid, og som har stor betydning for udtryksformen. Det samme har de farvestrålende og ofte enorme kostumer, der er med til at understrege den rolle danserne skal spille.

Sammen med 30 andre turister sætter vi os til rette for at se forestillingen. Først får vi præsenteret alle de ni ansigtsudtryk, der viser en eller anden form for følelse, f.eks. forelskelse, vrede eller misundelse. Dernæst får vi vist de 24 håndstillinger, der ligeledes viser noget om dansernes udtryk. Forestillingen er temmelig lang, og måske er det derfor, at vi til sidst sidder helt alene i den store sal.

Danseforestillingen er sidste punkt på programmet under vores ophold i Kochi. En spændende by, der har så meget historie og er et perfekt udgangspunkt for flere oplevelser i Kerala. Kilometerlange strande, idylliske backwaters og smuk natur i West Gahts bjergene, hvor vi er på vej til nu.

Book flybilletBook hotel med prisgarantiBook pakkerejse

kochi
Kathakalidanser bliver malet
Information Kochi
Overnatning
Byen har et stort udvalg af overnatningssteder, den nye bydel Ernakulam er hektisk, og her synes de mange hoteller at tilbyde det samme. Som nævnt er Fort Kochi det absolut hyggeligste sted at bo, her er mange gode hoteller og guesthouses, og for en anderledes oplevelse kan man prøve at overnatte i et homestay som Kochi efterhånden har rigtig mange af. Selvom de fleste homestays er forholdsvis enkle, så er de ikke så billige som f.eks. guesthouse, til gengæld er der ofte en hyggelig familiær atmosfære. Det anbefales at booke overnatning i forvejen i højsæsonen fra december til februar.
Transport
Kochi lufthavn bliver betjent af alle større indiske luftfartsselskaber som Jet Airways, Kingfisher og Air India. Fra det store udland kan man bla. flyve til Dubai og Doha med henholdsvis Emirates og Qatar Airways, der begge har afgange fra København. Andre flyselskaber er Gulf Air og Etihad. Det indiske tognet er gigantisk og kan selvfølgelig også benyttes, hvis man vil besøge Kochi. Der er forbindelse til bla. Goa, Chennai, Delhi og Mumbai. Bemærk at byen har to togstationer, de her nævnte afgår fra stationen i Ernakulam. Det er ofte nødvendigt at bestille billet i forvejen. Stationerne er som regel ret kaotiske, og gider man ikke selv stå i kø, er det mange steder muligt, at købe sin billet gennem tourbureauer og hoteller, der selvfølgelig skal have lidt for ulejligheden. Benytter du sidstnævnte mulighed, så pas på billethajer, forhør dig evt. hos andre rejsende om deres erfaringer. Fra byens busstation er der afgange til de fleste større byer i Sydindien, f.eks. Munnar, Mangalore, Kamur, Chennai og Trivandrum. De statsejede busser er bestemt ikke komfortable, af samme grund findes en række private busselskaber der bla. har minibusser med aircondition, priserne her er natturligvis en hel del dyrere.
For at komme rundt i byen kan man benytte autorickshaws, men med de mange øer og halvøer kommer man helt sikkert også til at benytte færgerne, der sejler mellem bla. Ernakulam, Fort Kochi, Willingdon Island og Mattancherry. Det koster tre rupiees at sejle med færgerne. Autorickshaws er også billigt, en del af dem har fået installeret taxameter, men husk altid at spørge om prisen inden du kører, du kan evt. prøve at forhandle lidt. Det samme gør sig gældende hos taxierne. Kochi har også en del bybusser, men det kræver nok et længere ophold for at finde rundt i ruter og køreplaner. Bybusserne er røde og åbne og som regel overfyldte.
Bank
Her er masser af banker, også de store internationale er repræsenterede, ofte med en kontantautomat tilknyttet. Visa kort er udbredt.
Mad
Kochi's mange folkeslag og kulturer gør, at man kan få mad af enhver slags i byen. Men har du det ligesom jeg, der elsker indisk mad, så er der ingen grund til at gå på jagt efter restauranter, der serverer noget som helst andet. I et land så stort som Indien er der stor forskel på maden i de forskellige landsdele. I Sydindien bruger man selvfølgelig alle de dejlige krydderier, der findes i rigt mål i plantagerne, f.eks. spidskommen, kardemomme, koriander, muskat og kanel, men også frugter som banan og kokos er meget brugt. Som kystby optræder fisk og skaldyr på stort set alle menukort i Kochi. Indien er kendt for sine mange gode vegetarretter, især i Sydindien undlader mange kødet, både fordi man har så mange friske grøntsager lige ved hånden, men også fordi mange følger Ayurveda-principperne. Gode, og til tider stærke curries samt brød som chapati og naan er også en del af det sydindiske køkken.
Aktiviteter
Et must at opleve når man besøger Kochi er den specielle dans Kathakali der er flere hundrede år gammel. Kathakali er et sandt kunststykke der omhandler episoder fra Ramayana, ældgamle historier om hinduismens guder, konger og dronninger og kampen mellem det gode og det onde. Læs mere om kathakali over denne boks. En anden oplagt aktivitet at give sig i kast med i Sydindien er Ayurveda behandlinger der ikke fås bedre end her. Ayurveda er ret omfattende, de fleste turister snupper lidt massage, men faktisk består behandlingerne også af f.eks. diæter, udrensninger og forskellige øvelser. I og omkring Kochi finder man mange steder hvor man kan få behandlinger og ophold af længere varighed. Se mere på www.ayurdara.com. Som så mange andre steder i Asien kan man også her tage på kokkeskole og lære lidt om det lokale køkken, mange guesthouses og homestays har kurser. Selvom Kochi er en storby er der ikke langt til stranden, Cherai Beach ligger på Vypeen Island ca. 25-30 km fra centrum, her er bemærkelsesværdig få mennesker og god strand. Fra Kochi er det også muligt at tage på backwatersejlads, mange steder kan man købe hel- eller halvdagsudflugter, men når man nu er i Kerala må man ikke snyde sig selv for en eller flere overnatninger i det store vådområde.
Nyttige links
Incredible India
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Den indiske ambassade (visumansøgning)
Del
Forrige artikelPeriyar Nationalpark – et besøg i Keralas højland
Næste artikelElephant Hills – på camp i Khao Sok Nationalpark
Carsten Gath
Siden jeg som dreng besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 42 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

Svar på indlæg