På den ene side af kanalen dyr silke og smukke teaktræshuse. På den anden side smalle gyder med interimistiske huse, hvor indbyggerne synes at leve en yderst beskeden tilværelse. Umiddelbart lyder det som to forskellige verdener, men de er alligevel tæt forbundet.

Året er 1767. Burmeserne har brændt hovedstaden Ayutthaya ned og den nye Thailandske konge, Taksin, indleder en krig for at fordrive fjenden. Han får hjælp af kinesiske tropper, men også af det muslimske Cham-folk, der oprindelig kommer fra Vietnam, men som pga. uoverensstemmelser er flygtet til Laos og Cambodja.

Taksin vinder krigen og flytter den nye hovedstad til Thonburi. Som tak for hjælpen giver han Cham-folket et stykke land på den modsatte side af Chao Phraya-floden, hvor de grundlægger Baan Krua. De tager deres kultur og traditioner med sig, og blandt dem er silkevævning, som de er ekstremt dygtige til.

jim thompson
Thaisilken førte Jim Thompson og Cham-folket sammen

Jim Thompson

Jim Thompson arbejdede i en afdeling af den amerikanske efterretningstjeneste, der fra Sri Lanka havde til opgave at undgå en japansk invasion af Thailand under 2. verdenskrig. Ved krigens afslutning blev Thompson sendt til Thailand, hvor han var med til at åbne efterretningstjenestens afdeling i Bangkok.

Han fik status af militærattaché i 1946, men senere samme år tog han tilbage til USA for at forlade militæret. Jim Thompson havde gennem årene fået mange nye venner i Thailand – et land som han forelskede sig i, og som han hurtigt vendte tilbage til.

Sammen med en gruppe investorer købte Thompson luksushotellet The Oriental, men uenighed blandt partnerne fik ham til at trække sig ud af projektet. Det var på omtrent det tidspunkt, at hans liv skulle ændre sig for altid.

jim thompson
Baan Krua ligger ud til en af Bangkoks klonger, hvor det siges Jim Thompson kom sejlende

Thompson og Cham-folket

Det siges, at Jim Thompson en dag kom sejlende op ad en af Bangkoks klonger, hvor han mødte Cham-folket i Baan Krua. Interessen for thaisilke og vævning blev vakt med det samme – måske fordi Thompson havde er vist kendskab til tekstilproduktion fra sin far, der var tøjfabrikant.

Cham-folket havde evnerne og Thompson pengene og kontakterne. Begge elskede de thaisilke og grundlaget for det perfekte samarbejde var i den grad på plads. Sammen med vennen George Barrie grundlagde Jim Thompson Thai Silk Company, og der skulle ikke gå mange år, før de fik det helt store gennembrud.

Tilfældigt eller ej. En af Thompsons mange bekendtskaber i Thailand var missionæren Kenneth Landon, hvis kone, Margaret Landon, skrev bogen Anna and The King of Siam, der først blev til en musical og senere en film med titlen Kongen og Jeg.

jim thompson
En række af Jim Thompsons teaktræshuse

Det var netop til Rodgers & Hammersteins musical i 1951, at Thai Silk Company fik til opgave at klæde de medvirkende på. Thompson designede også nye kollektioner til kunder i vesten og flere af dem blev vist i modemagasinet Vogue.

Udover interessen for thaisilke, så var Jim Thompson også en ivrig kunstsamler. Overfor Baan Krua på den anden side af den smalle kanal, opførte han en række teaktræshuse, som han hentede fra primært Ayutthaya. Her var han ikke bare tæt på væverne, men han fik også et sted at udstille sin fine kunstsamling, der bestod af genstande fra bl.a. Kina, Burma og Cambodja.

I vesten er Jim Thompson mest kendt for at udbrede kendskabet til thaisilke, men lokalt i Bangkok er der stor respekt for den måde, han bragte tusinder af mennesker ud af fattigdom. Væverne var kvinder som Thompson lod arbejde hjemmefra, så de både kunne holde hus og tjene deres egne penge.

jim thompson
Baan Krua som bydelen ser ud i dag

Jim Thompson forsvinder

Under et besøg i Malaysia i 1967 forsvandt Jim Thompson på mystisk vis. Sammen med den mangeårige veninde Connie Mangskau og et vennepar boede han i et hus i Cameron Highlands. Efter frokosten den 26. marts gik han en tur, og ingen har set ham siden.

Da det stod klart, at Thompson var forsvundet, igangsatte man den største eftersøgning i Malaysias historie. Umiddelbart efter hans forsvinden ledte både politiet, militæret, frivillige, gurkhaer, stammefolk, lokale trekkere og mange flere efter Jim Thompson. Den officielle eftersøgning varede i 11 dage, men der blev ledt sporadisk i flere måneder efter.

Jim Thompsons forsvinden gav genlyd i hele verden og står stadig som et kæmpe mysterium. Der har været talrige teorier fremme om, hvad der er sket – nogle mener han forsvandt frivilligt, andre at han blev myrdet af konkurrenter, og andre igen mener, at han blev sat på en hemmelig opgave af CIA for at løse konflikten i Vietnam.

Så sent som i 2015 udgav amerikanske myndigheder en rapport om Jim Thompsons forsvinden. Her kan man læse, at selvom tusinder af mennesker var med i eftersøgningen, så var der reelt “kun” mellem 30 og 43 % chance for at finde ham. De mandetimer, der blev brugt, var slet ikke nok til at dække hele Cameron Highlands.

Desuden påpegede man, at nok var det den største eftersøgning i Malaysias historie, men langt fra den mest effektive. Hele historien om Jim Thomspons forsvinden er fyldt med små pudsige detaljer og teorier, der i den grad er spændende læsning.

Smalle gange

Baan Krua bliver glemt

Som følge af Jim Thompsons formodede død overtog hans nevø ledelsen med Thai Silk Company i begyndelsen af 1970’erne. Det betød også enden for Baan Kruas storhedstid. Produktionen af silke blev flyttet til en fabrik i Korat (Nakhon Ratchasima), og med et trylleslag stod en hel bydel og et helt folk uden indkomst.

Det er her vi går rundt nu. I smalle gyder blandt nogle af Bangkoks fattigste indbyggere. Sælgerne vi ser på de lokale markeder og førerne af motorcykeltaxierne. Dem med lavtlønsjob eller dem, der overladt til at klare sig selv. Det er her de bor. I Baan Krua.

Blot et stenkast derfra på den anden side af kanalen ligger Jim Thomsons hus. Det hus – eller rettere huse – hvor han udstillede den flotte kunstsamling og som i dag er et yderst populært turistmål. Her ser vi, hvordan Thompson boede og hører mere om den mand, der siges at have gjort thaisilke berømt i hele verden.

Det hele virker en smule højtideligt, og mens der er nogen, der tjener mange penge på den ene side af kanalen, så ser det helt anderledes ud i Baan Krua. Silkeproduktionen eksisterer på et minimum, og vi går længe for at finde frem til noget, der kan forbinde de to helt forskellige verdener.

Købmand og gadekøkken i Baan Krua

Selvom Baan Kruas storhedstid for længst er forbi, så er det alligevel spændende at gå rundt i de smalle gader. Det er et sted som kun få turister finder frem til, og det er som om, at Baan Krua er en by i byen. Cham-folket bor her stadig, men mange er flyttet væk og erstattet af tilflyttere fra Thailands fattige provinser.

Vi går forbi en lille moské, og et sted sider en dame og laver dampede kager. Vi må gerne tage et billede af kagerne, men ikke af hende. Alt i Baan Krua synes at være i mindre målestok. Ikke bare moskéen, men også grøntudsalget, den lille kiosk og de interimistiske huse, hvor vasketøjet hænger til tørre udenfor.

Selve grundlaget for Jim Thompsons succes blev skabt lige her. Det er tankevækkende, at alle kender Jim Thompson, men ingen kender Cham-folket i Baan Krua. Det var to forskellige verdener der mødtes i det perfekte partnerskab – et partnerskab som sluttede brat og med vidt forskellige konsekvenser. Mens Cham-folket er røget i glemmebogen, så lever Jim Thompsons thaisilke i bedste velgående og optræder i modebladene på linje med Gucci, Karl Lagerfeld og alle de andre store mærker.

Besøger du alligevel Jim Thomsons hus, så tag den lille gangbro over kanalen for at opleve den anden side af historien om den berømte thaisilke. Gør som os og bliv væk i de smalle gange og gyder, hvor livet synes at gå sin gang, og hvor du har mulighed for at komme tæt på de lokale. En lille afstikker, som du helt sikkert ikke vil fortryde.

Jim Thomsons hus ligger for enden af gaden Soi Kasem San 2. Stå af skytrain på National Stadium Station og herfra er der blot 50 meter til Soi Kasem San 2. Når du har besøgt Jim Thompsons hus kan du følge stien langs kanalen til broen, der fører over til Baan Krua.

Dampede kager, der bliver solgt på markedet

1 kommentar

  1. Vi har tidligere besøgt Jim Thompsons hus men var slet ikke klar over samarbejdet med menneskerne på den anden side af floden. Fantastisk historie der nok får os til at tage dertil igen.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her