Hjem Vietnam Ho Chi Minh City – et gensyn med det gamle Saigon

Ho Chi Minh City – et gensyn med det gamle Saigon

+ masser af nyttig rejseinformation nederst på siden

6

Hvor er her fedt. Vi har lige spist aftensmad for 6 kr., og nu går vi ad den mondæne gade Dong Khoi og kigger på tøj fra lokale designere. Vi har netop passeret det smukke operahus og et stenkast herfra ligger det farverige Ben Thanh marked. Nåh ja, der er også mystiske kinesiske templer og et livligt backpackerkvarter med hyggelige caféer og barer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Gade i distrikt 3 lige bag Ben Thanh-markedet

Ho Chi Minh City er sådan en by vi ikke kan få nok af. Selvfølgelig skal vi tilbage for at opleve mere. Det gør vi så. Selvom Vietnam og i særdeleshed Ho Chi Minh City er i rivende udvikling, så er nogle ting heldigvis ikke forandret. F.eks. det utroligt lave prisniveau, den smilende befolkning og naturligvis maden, der er i en klasse for sig.

Første gang vi besøgte byen boede vi på det historiske hotel Continental, men denne gang har vi indlogeret og noget mere ydmygt og er nabo til Ben Thanh markedet. Også det ligner sig selv. Det synes at være de samme mennesker, der sidder ved gadekøkkenerne som sidst vi besøgte byen. Her er livligt, wok’ene syder og osen forsvinder op i den varme nat, mens snakken går over de interimistiske borde.

Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, er Vietnams største by og landets finansielle centrum. Højhusene, lysreklamerne og de blankpolerede glasfacader står i stor kontrast til den øvrige del af landet. Den økonomiske reform, doi moi, som det kommunistiske styre satte i gang i 1986 fik især Ho Chi Minh City til at blomstre op. Byens centrum er i dag præget af forretningsfolk, pænere hoteller og en imponerende hær af biler og især scootere, der konstant suser i alle retninger.

Men langt fra alle er så heldige at nyde godt af den økonomiske fremgang. Mange lever i fattigdom, ikke mindst efterkommerne af de hundredetusinder, der blev sendt ud af byen og sat i genopdragelseslejre, da nordvietnameserne indtog Saigon i 1975. Ofre for vietnamkrigen er heller ikke noget særsyn. Selvom det er ved at være en del år siden at krigen sluttede, så ligger der stadig miner i jorden, der mange steder stadig også er forurenet med de afløvningsmidler, som amerikanerne kastede ned over Vietnam.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Notre Dame Katedralen og statuen af Jomfru Maria

Ned ad Dong Khoi

”Vi vil gerne se, hvad I har i pakken”, siger den smilende og yderst servicemindede medarbejder på byens berømte posthus. Efter en længere rejse i Vietnam har vi forkøbt os og er lige nu ved at sende vasketøj og indkøb hjem til Danmark. Det er pakket og klart, men så nemt går det ikke. På posthuset vil man godt lige se, hvad vi sender af sted. Vi har intet at skjule, og vores vasketøj får kun et smil med på vejen af de to herlige medarbejdere, der endda formår at gøre vores pakke mindre og endnu billigere end den vi kom med.

Det var franskmændene, der grundlagde byens centrum som den ser ud i dag. De kaldte bydelen Saigon og etablerede brede boulevarder flankeret af skyggefulde træer. Franskmændene opførte også masser af bygninger i europæisk stil, og en af dem er hovedpostkontoret, hvor vi for nogle år siden sendte vores indkøb hjem. Det er bygget mellem 1886 og 1891 af arkitekten Gustav Eiffel og er blevet lidt af en turistattraktion. Gå blot indenfor og nyd de smukke detaljer og ikke mindst kæmpeportrættet af Ho Chi Minh, der hænger på endevæggen.

Hovedpostkontoret ligger for enden af den lange gade Dong Khoi, der er et af Ho Chi Minh Citys hovedstrøg. Det er også et af byens mest populære turistområder. Her ligger kæmpe hoteller, fashionable butikker og gode restauranter. Et stenkast fra postkontoret ser vi Notre Dame katedralen, der er bygget mellem 1877 og 1883. Katedralen er resultatet af en arkitektkonkurrence, som arkitekten J. Bourad vandt. Alle byggematerialer blev importeret fra Frankrig, men katedralen er ikke noget vidunder og flere steder ser det ud som om, at den ikke er helt færdiggjort.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Det gamle teater, hvor gaderne Dong Khoi og Le Loi mødes

Foran katedralen står en statue af Jomfru Maria, der har opnået stor berømmelse. I oktober 2005 blev det rapporteret, at statuen havde fældet en tåre. Tusinder af katolikker troppede op for at se miraklet, og det skabte trafikkaos i det omkringliggende område. Øverste myndighed for den katolske kirke i Vietnam afviste dog at statuen havde grædt, men det afholdt ikke folk fra fortsat at flokkes om den.

Dong Khoi er også hjem for byens flotte teater, der lige så godt kunne have ligget i Europa. Teatret er flankeret af to berømte hoteller, Continental, der har været brugt som kulisse til flere film og serier om Vietnam og Cambodja, og hotel Caravelle, der var samlingssted for alverdens journalister i krigens sidste dage. Herfra kunne de se Viet Cong og den nordvietnamesiske hær komme tættere og tættere på byen.

Le Loi –  byens hjerte

Luften står stille og varmen er næsten uudholdelig. Hvordan kan disse mennesker arbejde her fra morgen til aften hver eneste dag? Selvom Dong Khoi fortsætter ned til Saigon-floden, så drejer mange af ved teatret. De fortsætter ned ad gaden Le Loi, hvis brede gader og travle handelsliv er som en magnet på lokale og turister.

Det er her ved den store rundkørsel vi besøger det store Ben Thanh-marked. Beliggende i en stor gul bygning med et utal af smalle gange, er det et varmt og klaustrofobisk sted. Men hvor er her spændende. Både lokale og turister kommer her, og der kan købes alt fra te, sko, tasker og souvenirs til frisk frugt og grønt. Bagerst er der madboder og kød- og fiskemarked. Her er masser af liv og atmosfære, og vi nyder at studere vietnameserne på nært hold.

Også Folkekommitéens Hus ligger på Le Loi. Det tidligere rådhus blev belv grundlagt i 1901 og færdiggjort syv år senere. Bygningen er i tydelig europæisk stil, men der er ikke adgang for turister. Lige præcis her ligger endnu et berømt hotel fra Vietnamkrigen. Det eksklusive hotel Rex som amerikanerne brugte som informationscenter og som var populært blandt journalister, der diskuterede sidste nyt over eftermiddagsteen.

ho chi minh city
Folkekommitéens Hus på Le Loi

I Vietnamkrigens fodspor

Der er ikke sparet på retorikken. Heller ikke billederne, der er blodige, forfærdelige og rædselsvækkende, synes at have gennemgået en kritisk censur. På museet for krigsforbrydelser er det tydeligt, hvem der er den gode og hvem der er den onde. Mange af teksterne er ren propaganda og fjenden bliver omtalt ikke særlig pæne vendinger.

Oprindelig hed stedet Museet for Kinesiske og Amerikanske Krigsforbrydelser, men det er i den grad den såkaldt amerikanske krig, der er i fokus. Krigen bliver præsenteret i al sin gru og det er virkelig barske sager. Mange af billederne gør virkelig indtryk, og vi ser utallige ofre. Nogle er sprængt til ukendelighed, mens andre har været udsat for napalm eller afløvningsmidler. Der er deforme børn, mennesker udsat for tortur og så fylder den forfærdelige My Lai-massakre en del.

Massakren, der fandt sted den 16. marts 1968, var stærkt medvirkende til, at selv de mest stædige fortalere for krigen blev i tvivl. Amerikanske soldater angreb landsbyen My Lai, men de mødte ingen modstand blandt de ældre, kvinder og børn, der var tilbage i byen. Det hele gik amok og amerikanerne voldtog kvinderne og dræbte stort set samtlige beboere på de mest bestialske måder. Ingen blev skånet, heller ikke børnene, der sammen med de voksne blev sat i grupper og skudt.

Der skete uhyggelige ting den dag i My Lai, men det var lige så meget efterspillet, der fik verden til at vågne op. Det blev tydeligt, at amerikanerne ikke havde rent mel i posen. Meldingerne om massakren var uklare, og amerikanerne sagde først at de havde dræbt 90 fjendtlige soldater og ingen civile.

Andre i militæret oplyste at man havde dræbt 128, taget 13 fjendtlige soldater til fange og konfiskeret tre våben. Som Nigel Cawthorne så rammende skriver i sin bog, Vietnam. A war lost and won, så undrede det efterfølgende ingen militærfolk, at 141 soldater delte tre våben. Der var dog en civil fotograf med på turen og endda hærens egen journalist.

Der var også et par soldater, der nægtede at deltage i uhyrlighederne. Hele My Lai-massakren var veldokumenteret og endte med en retssag mod flere soldater. Massakren var også den første virkelige dokumentation på, at amerikanerne havde for vane at lyve om krigen. De opfandt kampe og episoder, der aldrig havde fundet sted, både for at få sympati, men også for at få tilført flere penge og soldater.

Udover de mange billeder og effekter, så indeholder Museet for Krigsforbrydelser også kopier af de fangehuller, kaldet tigerburene, som sydvietnameserne brugte til tilfangetagne Viet Cong-soldater. Burene er så små, at man hverken kan ligge eller stå oprejst. Ved fangehullerne er der såmænd også en guillotine, som man havde overtaget fra franskmændene. Foran museet står et par fly og en helikopter fra krigen.

ho chi minh city
Indgangen til Museet for krigsforbrydelser og et par af de amerikanske fly

Få hundrede meter fra museet står vi og kigger ind gennem porten til Genforeningsbygningen. I dag er her lukket, og vi ærgrer os over ikke at kunne opleve præsident Diems tidligere palads, der gemmer på så meget historie. Diem var yderst upopulær, og sammen med sin bror styrede han Sydvietnam med vold og korruption. To af hans egne jagerpiloter angreb hans palads, men fik ikke ram på præsidenten.

Genforeningsbygningen blev opført som Diems nye palads, og det blev bygget fuldstændig efter hans ønsker. Det var luksuriøst med både barer, casino og biograf. Diem nåede dog aldrig at se paladset færdiggjort, officielt blev han og broderen myrdet af oprører, men rygtet siger, at det var amerikanerne, der stod bag, da de ikke længere kunne støtte det brutale styre.

Da Viet Cong og de nordvietnamesiske styrker den 30. april kørte gennem porten til paladset, var det samtidig slutningen på den årelange og brutale krig. Inde på paladset stod Sydvietnams nye præsident, Minh, og ventede på soldaterne, klar til at overgive magten til nordvietnameserne. Det gøres altid til den højest rangerende officier, og ved et tilfælde var jorunalisten Bui Tin fra den nordvietnamesiske avis, Quan Doi Nhan Dan, til stede for at skrive om Saigons fald. Han var tidligere oberst og dermed den højeste rangerende, og det blev derfor ham, der skulle overtage magten.

Præsident Minh sagde: “Vi har ventet på Dem siden i morges for at overdrage dem magten”. Hertil svarede Bui Tin: “De kan ikke overdrage en magt, de ikke har, de kan overgive dem betingelsesløst”. Uden for bygningen blev der skudt, og de sydvietnamesiske soldater dukkede sig. “De har intet at frygte, det er kun amerikanerne, der er besejret. Dette er et lykkeligt øjeblik, kampen for vores land er slut”. Bui Tin gjorde dog regning uden vært. Styret i Nordvietnam viste ingen nåde over for de, der havde modarbejdet dem eller samarbejdet med amerikanerne.

Det er spændende historie, der knytter sig til det tidligere palads, der normalt er en populær turistattraktion, men bare ikke i dag. Når stedet tager imod turister, kan man sidde i præsidentens stol og opleve den luksuriøse stil anno 1975. Det meste af interiøret er nemlig intakt og står fuldstændig som da Minh og Bui Tin havde deres interessante samtale.

Der er en helikopterlandingsplads, hvor der stadig står en helikopter, og i kælderen er der indrettet et slags kommandorum, hvorfra det siges, at det meste af den sydvietnamesiske krigsstrategi blev udtænkt.

ho chi minh city
Genforeningsbygningen, der blev bygget som palads for præsident Diem

Ho Chi Minh City – et paradis for madelskere

Vi kan ikke få nok af dem. Banh Trang. De små forårsruller er bare så lækre og som al anden mad i Vietnam, så er råvarerne friske. Mad er noget man tager alvorligt i Vietnam, og den spændende madkultur er absolut et af højdepunkterne når man besøger det asiatiske land. Vi spiser lækre supper, forårsruller, seafood og smiler ved synet af de mange baguettes, som franskmændene tog med til Vietnam.

Hvis det ikke er friske forårsruller, der fylder vores maver, så er det Pho. Den lækre suppe, der er Vietnams absolutte nationalret, findes i lige så mange variationer som der er kokke. Faste ingredienser er dog bl.a. rødløg, ingefær og tyndt skåret oksekød, der tilsættes rå til den kogende suppe med nudler.

På restaurant Quan An Ngon får vi et indblik i den vietnamesiskse madkultur og ikke mindst alle de friske råvarer som er en del af det lækre køkken. Ved små stationer rundt om i restauranten sidder kokkene og skærer grøntsager og krydderurter, som vi bl.a. sætter sammen til vores egne hjemmelavede forårsruller.

Gadekøkkenerne er måske et endnu bedre sted at blive klogere på det vietnamesiske køkken. Som andre steder i Sydøstasien, så er maden både god og billig. Skal det være pænere, så er der adskillige restauranter i byen. I gaden Dong Khoi spiser vi godt på Vietnam House, der er et pænere sted i tre etager. Her er lækker mad, god betjening og så lader vi os underholde af en glimrende pianist. Skråt overfor spiser vi nordvietnamesisk på restaurant Todo, hvor vi endnu en gang forbløffes over det lave prisniveau.

ho chi minh city
Lille gademarked ved Cho Lon

Kinesiske templer og Cho Lon

Luften er tyk af røgelse. En efter en kommer lokale ind i templet for at bede og sætte røgelsespinde op. Den hellige hest Quan Cong, der er i fuld størrelse, er dog hovedårsagen til, at mange tager til netop dette tempel. Figuren af hesten bringer lykke til de, der skal ud at rejse, og ved at hjælp af røgelsespinde, et strøg over manken og et ring på klokken, der sidder rundt om dens hals, er man godt på vej.

I templet Phuoc An Hoi Quan, der er fra 1902 og bygget af Fujinan-kinesere, kommer vi helt tæt på vietnameserne. Templet er blot et af flere i den kinesiske bydel Cho Lon og fælles for dem alle er at de  er rigt udsmykket og så er luften tyk af røgelse.

Phuoc An Hoi Quan har mange rigtig smukke træudskæringer og også bydelens andre templer har sine små detaljer man kan imponeres over. I Tam Son Hoi Quan Pagoden undrer vi os over, at her stort set kun er kvinder. Men her tilbeder man Me Sanh, frugtbarhedsgudinden, der skal hjælpe barnløse kvinder til familieforøgelse.

Cho Lon er en travl bydel. Forvent ikke små smalle forretningsgader med intime markeder, vejene er brede og trafikken tæt. Den kinesiske arv er måske ikke så tydelig, men her og der ser vi butikker, der sælger ingredienser til traditionel kinesisk medicin. Her er bl.a. bark, urter, knolde og rødder, der i de rigtige blandinger kan kurere stort set hvad som helst, får vi at vide.

Selvom bydelen er kinesisk og de fleste religiøse bygninger står i taoismens og buddhismens tegn, så er der også kristne kirker og moskéer. Vi ser kirken Cha Tam, der ligger for enden af Tran Huang Dao, som i november 1963 var tilflugtssted for den forhadte sydvietnamesiske præsident Diem og hans bror, Nhu, da de blev udsat for et kupforsøg. De to brødre indvilligede i at samarbejde, men under transporten fra kirken til det centrale Saigon blev de begge myrdet.

ho chi minh city
Indenfor i Phuoc An Hoi Quan Pagoden

Pham Ngu Lao

Drinks for 1 dollar, står der på flere skilte, vi kommer forbi i gaden De Tham. Det er her de mødes. Backpackerne. I bydelen Pham Ngu Lao, der ligger umiddelbart syd for Ben Thanh-markedet. Her, hvor alle fornødenheder er inden for rækkevidde, samles de tusinder af rygsækrejsende, der hvert år besøger Ho Chi Minh City. Udvalget af butikker, restauranter, tourbureauer og hoteller/guesthouses er stort, og snakken går om, hvad man skal opleve og hvilket sted, der er næste stop.

Et stenkast derfra ligger et stort parklignende område, hvor vi flere morgener bare sætter os for at følge med i begivenhederne. Vietnameserne står tidligt op og er yderst aktive. Hver dag tropper de op her for at dyrke tai chi, gymnastik eller spille f.eks. badminton.

”Seks kroner” siger den søde dame, da vi får vores lækre nudelret stukket i hånden. Det er aften i Ho Chi Minh City og ved Ben Thanh markedet sidder vi atter en gang og spiser lækker mad til ingen penge. Hyggeligt er her måske ikke med de kraftige lamper og den høje snak, men vi er jo også kommet for at opleve det Vietnam som vi kan huske fra vores tidligere besøg.

Hvor var det rigtigt at komme tilbage, og hvis vi får mulighed for det, så kan både Vietnam og Ho Chi Minh City godt regne med at se os igen.

Book flybilletBook hotel i Ho Chi Minh CityBook pakkerejse

ho chi minh city
Gaden De Tham i backpackerkvarteret
Information Ho Chi Minh City

Transport
Ind og ud: Ho Chi Minh City er centrum for flytrafik i Vietnam, lufthavnen ligger ca. syv km fra centrum. Fra Europa er der bla. forbindelse til Ho Chi Minh City fra Paris og Frankfurt. Taxi fra lufthavnen til distriktt 1 koster ca. 75.000 dong. Mange af taxichaufførerne har det med at tilbyde billig overnatning og vil gøre meget for at få dig ind på et af "deres" hoteller.

Hvis man vil flyve indenrigs i Vietnam skal man være opmærksom på at indcheckning kan tage evigheder, 10-12 minutter pr. indcheck er ikke sjældent. Vietnam Airlines er et glimrende flyselskab med en af verdens nyeste flyflåder, men flere lufthavne er desværre ikke fulgt med udviklingen. Det gælder dog ikke Ho Chi Minh City's lufthavn der er forholdsvis ny og overskuelig.

Tog er en anden mulighed for at komme til og fra Ho Chi Minh City, den berømte genforeningssexpress, som franskmændene byggede, kører ikke stærkt, men er en god måde at møde de lokale på, hvis man altså vælger en af de billigere klasser.

At komme rundt: Bor man centralt i områderne Dong Khoi og Pham Ngo Lao kan man som nævnt ovenfor gå til de fleste attraktioner. Men Ho Chi Minh City er en stor by med adskillige distrikter, så vil man længere omkring må man finde et transportmiddel. Den klassiske måde at komme rundt på er med cykeltaxi, men allerede nu er flere veje lukkede for de langsomme køretøjer. Mange af cykeltaxiførerne er gamle krigsveteraner fra Sydvietnam der kan være svære at forhandle med. De taler stort set ikke engelsk og vil som regel gøre meget for at hive lidt penge ud af turisterne.

Selvom Ho Chi Minh City virker som en mere civiliseret by end Hanoi har man endnu ikke et lige så veludviklet bussystem som i hovedstaden, bystyret har dog planer om at investere en del penge i offentlig transport efterhånden som cykeltaxierne bliver udfaset. Byen har masser af taxier der alle har samme takster, en tur i centrum koster typisk 30.000 dong. Mailinh og Vinasun (tlf. 28 27 27 27) er de to største selskaber, begge har nye biler og kører efter taxameter. Ho Chi Minh City har flere busstationer der betjener forskellige områder i Vietnam.

Tidligere var det regeringen der stod for al turisme, herunder transport, i Vietnam. Men de senere år har private også haft mulighed for at etablere sig i turistbranchen, oftest i et eller andet samarbejde med regeringen. Det berømte Sinh Café (web), der tilbyder Open Tours busser til primært rygsækturister, er en udløber af det tidligere regeringsstyrede turistbureau. Tidligere var de en af de eneste aktører i branchen, men idag er der hård konkurrence og hundredevis af såkaldte turistcaféer er dukket op og en del af dem har sågar taget navnet Sinh Café.

Man kan altså ikke være sikker på at det er det "originale" Sinh Café man er havnet på når man går rundt i byen for at finde transport. De falske caféer kan være gode nok, men sådan forholder det sig altså i Vietnam. Vejledende priser fra Ho Chi Minh City: Dalat ca. 5 dollars, Nha Trang 6 dollars, Hoi An 13 dollars, Hue 15 dollars og Hanoi 23 dollars. Der kan være stor forskel på kvaliteten af de forskellige udbyderes busser, men Sinh Café er stadig en af de bedre. Hos tourudbyderne kan man forhøre sig om ture til Cu Chi tunnelerne, Cao Dai-sekten og Mekong Deltaet.

Bank og valuta
Der er masser af banker og kontantautomater i byen, alternativt kan de fleste hoteller også veksle penge. Valutaen i Vietnam hedder dong, men man kan sagtens bruge amerikanske dollars, dog får man ofte dong retur i byttepenge når man har betalt med dollars. Sørg for at have rigeligt med små sedler på dig, det gælder både dong og dollars

Mad
Overalt i Vietnam, i hvert fald hvor der kommer turister, er det nemt at få sig et måltid mad. I Ho Chi Minh City skal man ikke gå mange meter før man har mulighed for at købe en gang suppe eller frisk baguette. Man kan spise uendeligt billigt, men en storby som denne har naturligvis også gourmetrestauranter i topklasse. Du kan spise mad fra det meste af verden, men der er i mine øjne ingen som helst grund til ikke at spise den fremragende lokale mad. Vi har bl.a. besøgt disse restauranter i Ho Chi Minh City:

Restaurant Quan An Ngon: Hvis man vil udforske det vietnamesiske køkken er Quan An Ngon næsten ikke til at komme udenom. Her fås adskillige specialiteter fra det lokale køkken, som prikken over i´et kan man ved små stationer se hvordan retterne bliver til. Maden er frisk og lækker, prøv f.eks. at lave dine egne forårsruller. Quan An Ngon er et pænt og hyggeligt sted, men larmende og betjeningen er en anelse kaotisk. Det skal dog ike afholde nogen fra at besøge dette herlige sted der ligger på Nam Ky Khoi Nghia, et par hundrede meter bag Folkekommitéen. Her er mange mennesker og er I en gruppe må bordbestilling anbefales

Restaurant Todo: En anbefalelsesværdig restaurant der ligger på Dong Khoi. Her er god vietnamesisk og kinesisk mad til rimelige priser. Todo ligger ca. hundrede meter fra Teatret i østlig retning

Restaurant Nam Kha: Måske en af Ho Chi Minh Citys bedste restauranter, her fås udsøgt vietnamesisk gourmetmad. Det er dyrt, men dejligt. Ligger på Dong Khoi et par hundrede meter fra teatret ned mod floden

Restaurant Vietnam House: Stor restaurant i tre etager beliggende centralt på Dong Khoi. Et pænere sted med stort menukort, næsten udelukkende med vietnamesisk mad. Her spiser man godt og det var overraskende billigt, hovedretter fra ca. 90.000 dong. Både i stueetagen og på 1. sal er der underholdning i form af levende musik. På øverste etage er der bar, her kan man nyde en cocktail før eller efter maden. Et glimrende sted med venlig betjening.

Aktiviteter
Der er adskillige muligheder i denne storby der har næsten alt. Få fat i bladet The Guide, der omtaler aktuelle arrangementer i byen. Vietnam er kendt for sine mange dygtige og kreative kunstnere, i byen ligger derfor adskillige gallerier, der bestemt er et besøg værd. Det er selvfølgelig også muligt at prøve madlavningskurser, se f.eks. hos Vietnam Cooking Class, der kører kurser fra en halv dags varighed op til otte dage. Uanset længde er der ofte et besøg på det lokale marked inkluderet.

Museer er der også mange af, udover museet for krigsforbrydelser, der er nævnt ovenfor, så har Ho Chi Minh sit eget museum beliggende i et gammelt toldhusfra 1863. Ton Duc Thong, der var en berømt oprøer i kolonitiden, har også et mindre museum. Er man til kunst i topklasse kan man besøge The Fine Arts Museum der fremviser kunst lavet af de forskellige folkeslag der har haft indflydelse i det sydlige Vietnam.

Der er bla. kinesisk kunst og effekter fra Funan- og Champa-rigerne, men også nyere værker, der er stærkt politiske. Ho Chi Minh City museet har effekter og fotografier om byens historie, og det handler primært om den franske besættelse og den amerikanske krig. Meget af det man kan se her kunne lige så godt være at finde på museet for krigsforbrydelser.

Overnatning
Både backpackerkvarteret Pham Ngo Lao og det dyrere Dong Khoi-område ligger i distrikt 1. Ved backpackerområdet er der mange billge restauranter og caféer. Overnatning fås fra ca. 5-7 dollars, her er der som regel tale om fælles sovesal og bad. Dong Khoi byder på mange flotte og traditionsrige hoteller, som f.eks. Rex, Continental og Caravelle. I distrikt 3, der starter lige bag Ben Thanh-markedet, får man rigtig meget for pengene, her ligger en del mellemklassehoteller, der kan tilbyde aircondition, tv, køleskab og eget bad. Book hotel til de billigste priser i Ho Chi Minh City.

Nyttige Links
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Indrejse i Vietnam
Book hotel i Ho Chi Minh City
Rejser til Vietnam

Del
Forrige artikelShanghai – det nye Kina
Næste artikelSuzhou & Tong Li – på rejse i Shanghais skygge
Carsten Gath
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 44 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

6 Kommentarer

  1. Uhyre interessant læsning. Jeg bider lige indlægget over og gemmer resten til senere. Det er meget inspirerende tak.

    • Hej Nille. Ja, backpackerkvarteret ligger lige syd for Ben Thanh Markedet, så man kan roligt sige, at det ligger tæt på alt i HCMC.

    • FIN – jeg oplevede kun venlighed overalt. Som alle andre storbyer kan der selvfølgelig være bydele man ikke skal færdes i om natten, men personligt er jeg mere utryg i København 🙂

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here