Hjem Rejseliv Hjemme igen efter en tur til Kraków

Hjemme igen efter en tur til Kraków

Kraków er en utrolig smuk by med masser af spændende seværdigheder

Starten af august bød på en tur til smukke Kraków. Polens gamle hovedstad er en pragtfuld by og levede helt op til forventningerne. Selvom der er utrolig mange turister, så bliver det ikke helt så trangt som i Prag.

Vi nåede også at besøge koncentrationslejrene i Auschwitz-Birkenau. En ufattelig historie om ufattelig ondskab, der gav minder om mit besøg i S21 og på Killing Fields i Cambodja.

Det blev (igen) en billig rejse. Vi fløj med Norwegian (566 kr. pr. person) og slap heldigvis for aflysninger, der ellers har plaget flyselskabet denne sommer. Vi boede lige mellem den store plads Rynek Glówny i den gamle bydel og den jødiske bydel Kazimierz på Platinia Apartments, der er et glimrende hotel.

Jeg havde en gratis nat til gode hos hotels.com, så vi gav kun gav lige over 600 kr. pr. person for fire nætter inkl. morgenmad.

Jeg er selvfølgelig i gang med et stribe indlæg fra rejsen til Kraków, men her kommer lige lidt billeder til at starte med.

Masser af udendørs caféer på Rynek Glówny – den store plads i centrum af den gamle bydel
Den store plads Rynek Glówny og Skt. Maria Kirken
Det er sommer og så leves livet på de udendørs serveringssteder
Eftertænksomhed på den jødiske kirkegård i Kazimierz
Hestevognene er populære hos turisterne
Typisk brødsælger
Statue af pave Johannes Paul ll, der kom fra Kraków
Wawel Katedralen
Del
Forrige artikelBang Tao Beach Chalet – et skønt hotel på Phuket
Næste artikelNew York på halvandet minut – video fra The Big Apple
Carsten Gath
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 43 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

5 Kommentarer

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here