Guilin – porten til det eventyrlige Sydkina

Guilin – porten til det eventyrlige Sydkina

898
0

Overalt skyder de grønklædte kalkstensbjerge op af jorden. På begge sider af vejen ligger rismarker og frugtplantager, og her og der løber floder gennem landskabet. Det er en lun eftermiddag, og om få minutter ankommer vi til Guilin i det sydlige Kina. Det er her i Guangxi-provinsen vores rejse gennem et af verdens mest spektakulære naturområder begynder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En af de gamle byporte i Guilin

Guilin er en moderne by. I centrum skinner de blankpolerede husfacader om kap med de enorme reklameskilte, der minder os om, at Kina har lagt den kommunistiske planøkonomi bag sig. Men Guilin gemmer heldigvis på enestående oplevelser, som det nye Kina har svært ved at hamle op med.

Byen er takket være det store parklignende område, der ligger langs Shan- og Rongsøen, et stenkast fra Central Square, lys og åben. Det er her, vi kigger på resterne af den gamle bymur, der står som et symbol på dynastiernes Kina. En tid, der var engang.

Området omkring Guilin har i flere tusinde år været beboet af minoritetsgrupper. Den største, Zhuang-folket, blev i år 214 f.kr. forsøgt nedkæmpet af Kinas første dynasti, Qin-dynastiet, der ville indlemme provinsen Guangxi i sit rige. Det lykkedes dem at tage store landområder, men mod vest holdt Zhuang-folket stand, her regerede lokale krigsherrer.

Generelt har magthavernes syn på de etniske minoriteter ikke været særlig positiv. Måske er det deres manglende vilje til at underkaste sig det øvrige samfunds love og skikke, der har gjort dem upopulære.

Guangxi består ikke kun af Zhuang-folket. Her bor også et betydeligt antal mennesker fra Miao- og Yao-stammerne, og alle har de deltaget i oprør mod magthaverne.

Mest blodig var Taiping-oprøret, men Guangxi oplevede også voldsomme kampe mellem kommunisterne og Kuomintang, ligesom japanernes angreb medførte massive ødelæggelser i provinsen. Guangxi består fortsat af over 30% Zhuang-folk, i dag er provinsen selvstyrende med byen Nanning som hovedstad.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Guilin centrum

Søerne i Guilins centrum er byens små oaser. Her er promenader, broer og pragtfulde pavilloner, og vi forstår, hvorfor de lokale tilbringer dagen langs bredderne. Nogle holder picnic, og et sted er en gruppe mænd i gang med at spille dam.

Unge par sidder lidt generte på bænkene og spejder ud over søen, og da det bløde lys fra aftensolen farver Guilin i et varmt og gulligt skær, så glæder vi os over, at vi ikke gør som hovedparten af områdets turister; bruger Guilin som transitby til videre rejse mod Yangshou.

I en sidegade til Central Square snupper vi lidt kinesisk fastfood. Stegte ris i bananblade går som varmt brød i det lille gadekøkken, og vi får et smil med på vejen, da vi blander os med de lokale for at købe vores frokost. Det er endnu en solrig dag, og vi er på vej ned til Zhengyang Lu, en gade, der ligger ud til Li floden, og som er blevet Guilins turistcentrum.

Oplev Kina – se rejsetilbud

Her er butikker, restauranter og barer, og i midten af gaden ligger et lille marked med tøj, brugskunst og souvenirs. Når Gulins turister ikke er i gang med at bestige et af byens kalkstensbjerge, se seværdighederne eller gå en tur om søerne, så er de at finde her ved Zhengyang Lu.

Vi har indlogeret os på et af Guilins middelklassehoteller. Det er enormt, og tilsyneladende fyldt helt op. I går aftes var de kinesisk bryllup, og denne morgen sidder vi i morgenmadsrestauranten og kigger op på en af byens store kalkstensbjerge, hvor klatrere er i fuld gang med at udfordre sig selv.

Hotellet ligger ud til en af Guilins floder, og da vi går ned ad trapperne for at gå en tur og se på hverdagslivet, kommer vi ind i en helt anden verden. Grupper af kinesere dyrker tai chi, og flere steder spiller små radioer musik, som folk danser til. Kineserne elsker at holde sig selv i gang, og det er imponerende at se deres ynde og adræthed, mens de dyrker deres favoritdisciplin.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Lokale dyrker tai chi ved floden i Guilin
Sol- og månepagoden

Midt i Shansøen står to ens pagoder. Sådan ser det i hvert fald ud på afstand, men da vi kommer tættere på, er det tydeligt, at de er forskellige. Vi har stadig det bedste til gode i Guilin, hvor vi lader os betage af de imponerende Sol- og Månepagoder, der absolut er byens største seværdighed.

Vi træder først ind i månepagoden, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre pagoder i Kina. Indenfor er der en række buddhistiske effekter, og vi tager trappen op til syvende etage, og nyder den smukke udsigt over søen.

Via en undervandstunnel går vi fra månepagoden til solpagoden. I tunnelen er der lys og bederuller som de lokale benytter flittigt. Solpagoden har samme højde som månepagoden, men her hører ligheden også op. Som noget helt særligt er solpagoden lavet i kobber, og faktisk er den verdens største af sin slags. Nogle vil måske synes at pagoden er noget kitchet, men den er enestående smuk og i den grad speciel.

Indvendig er solpagoden én stor udstilling, og igen er det naturligvis med buddhismen i fokus. Udover at være lavet i kobber, så gør solpagoden sig også bemærket ved at have en elevator, meget usædvanligt! Vi kører op til syvende etage (42 m), og nyder igen udsigten. Foran os ligger Shansøen og i så langt øjet rækker, kan vi se bjerge, der skyder op ad jorden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Sol- og månepagoderne
Reed Flute Cave (Rørfløjtegrotten)

Det er muligt vi synes at sol- og månepagoderne er Gulins største seværdighed, men byen er mest kendt for sine store grotter, der ligger et par kilometer udenfor byen.

Grotterne har fået filosofiske navne, og lige nu er vi på vej ind i Reed Flute Cave, Rørfløjtegrotten. Året rundt ligger temperaturen på 18-22 grader, og måske er det derfor, at grotten flere gange har været gemmested under Kinas mange krige og konflikter.

Rørfløjtegrotten er et sted som kineserne elsker. De mener, at kalkstenene danner forskellige figurer, lige fra elefanter til blomkål. Ikke alt er til at få øje på, men måske er det bare min fantasi den er gal med. Mest imponerende er vel grottens størrelse, der er plads til tusinde mennesker i den store “Dragekongens Krystalpalads”, som man kalder en af grotterne.

Det kunne have været en sand fornøjelse at gå rundt i grotten i fred og ro, men store turgrupper og guider med mikrofoner er i den grad forstyrrende. Nok er Rørfløjtegrotten smuk og imponerende, men også en ægte turistfælde, der er et godt eksempel på, at man ikke altid skal følge guidebøgernes råd.

guilin01
Gadekøkken i centrum af Guilin
Li-floden – Sydkinas vidunder

Vi er heldige. Det er lige præcis det her vejr, vi har håbet på. Det er tidlig morgen, og vi har sagt farvel til Guilin, og er nu på vej ned ad den berømte Li-flod, der skal bringe os til Yangshou.

Om fire timer er vi fremme, og undervejs kan vi beundre det eventyrlige landskab, der er af en anden verden. Hvem har ikke hørt om denne flod, der er fyldt med sagn og myter, og som snor sig gennem de spektakulære kalkstensbjerge. Ved bredden ser vi små lokale fiskersamfund, okser der bader og børn der leger.

Båden vi sejler med er blot en af mange i en lang konvoj af turistbåde. Det tager selvfølgelig lidt af charmen, og jeg lover mig selv til en anden gang at undersøge, om det er muligt at tage en slowboat med overnatning undervejs.

På strækningen fra Guilin til Yangshou er der 10-12 særligt smukke steder, der alle har fået poetiske navne i bedste kinesiske stil. De kan være lidt svære at få øje på, og på en eller anden måde, så ligner dette landskab, hvor smukt det end er, ikke helt de billeder jeg har set af af floden. Men det er lige præcis derfor, at jeg skriver ”ad Li-floden i eget tempo” på min must-do liste.

I gamle dage var det muligt at se de berømte skarvfiskere på floden. Skarverne dykker ned i vandet og fanger fisken, men de kan ikke sluge den, da fiskeren har snøret deres hals sammen. Dyremishandling vil de fleste nok mene, men en ældgammel tradition i netop dette område. Der er kun ganske få skarvfiskere tilbage, og dem man kan se på Li-floden i dag, er der ofte for turisternes skyld. Der er dog stadig en del trafik på floden. Sælgere sejler op til turistbådene i elegant stil for at komme af med deres varer.

Guilin var en positiv overraskelse. En by man absolut skal opleve, når man nu er i Sydkina. De, der bare rejser videre og bruger Guilin som transit ved ikke, hvad de går glip af. Vi har i hvert fald svært ved at komme videre, men om ikke så længe ankommer vi til lige så berømte Yangshou, der viser sig at være en fuldgod erstatning for Guilin.

Book flybilletBook hotel i KinaRejser til Kina

overst-guilin
På vej ned ad Li-floden
Information Guilin
Overnatning
Der er masser af overnatningsmuligheder i centrum af byen omkring Central Square. Mange steder har man en fin udsigt til floder og søer. Se trivago.dk for hoteller i Guilin.
Transport
Langt de fleste turister kommer til Guilin med fly. Byens lufthavn har forbindelse til alle de større byer som Shanghai, Beijing, Hong Kong og Xi'an for bare at nævne nogle. Tog og bus er andre muligheder, førstnævnte har de bedste muligheder, også til mere fjerne destinationer som Shanghai, Beijing og Xi'an. Bus kan bruges til kortere distancer, f.eks. til Yangshou, Longsheng og Guangzhou.
Med lidt gode ben kan man gå til de fleste seværdigheder i centrum. Hvis ikke man gider det, så er det populært at leje en cykel. Guilin har adskillige busruter der er forholdsvis nemme at bruge, nogle af dem er ennda gratis og kører forbi mange af seværdighederne.
Bank
Guilin er en forholdsvis stor by, så der er en del banker og kontantautomater. Bank of China ligger på Central Square
Mad
Som andre steder i Kina mangler der heller ikke i Guilin restauranter og spisesteder. Den bilfri gade, Zhengyang Lo, der ligger mellem Li-floden og Central Square (markedet), er centrum for begivenhederne. Her findes et glimrende udvalg hvis du vil prøve nogle af områdets specialiteter som f.eks. snegle, and og sågar slange.
Aktiviteter
Båd- og cykelture er de mest almindelige aktiviteter, førstnævnte kan tage dig helt til Yangshou (ca. 400 yuan). Book på dit hotel/guesthouse.
Nyttige links
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Pas- og visumregler

Del
Forrige artikelXi’an – spændende oplevelser i Kinas vugge
Næste artikelTerrakottahæren – det gamle Kinas vogtere
Carsten Gath
Siden jeg som dreng besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 42 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

Svar på indlæg