Frihedsgudinden og Ellis Island – porten til Amerika

Frihedsgudinden og Ellis Island – porten til Amerika

894
3

Endelig lidt historie. Endelig noget, der sætter tankerne i gang, og som vi kan fordybe os i. Modtagelsesstationen på Ellis Island var i årtier porten til Amerika og for millioner af mennesker starten på et nyt liv. Den lille ø ved indsejlingen til New York er uden sammenligning byens mest spændende seværdighed, og det er her vi dykker ned i USAs historie.

fri-ellis-01
Frihedsgudinden, Fort Clinton ved Battery Park og flot udsigt over Mahattans skyline
Frihedsgudinden

“Nå, er den ikke større”, siger vi i munden på hinanden, da vi nærmer os Frihedsgudinden. Vel er hun nemmere at få øje på end Den Lille Havfrue, men vi bliver alligevel skuffede, da vi står foran den statue, der om noget symboliserer USA.

Og størrelsen er ikke det eneste, vi er skuffede over.  Vi giver 18 dollars for den korte bådtur inklusive entré, tre dollars for at komme op på soklen og to dollars for at leje et skab til vores taske, som vi ikke må have med derop. Læg dertil overfyldte både og lange køer med tusinder af mennesker, der kan vente i timevis på at få lov til at sejle over til Liberty Island.

Vi finder hele arrangementet usympatisk. Det havde selvfølgelig været til at leve med, hvis bare oplevelsen havde været fantastisk. Det er den ikke. I hvert fald ikke første halvdel af turen.

Fra Battery Park på det sydligste Manhattan har vi taget båden over til Frihedsgudinden. Heldigvis har vi købt billet hjemmefra, og det betyder garanteret plads og lidt kortere kø. Det med pladsen skal dog tages med et gran salt finder vi ud af. Vi har først booket til klokken 14.00, og selvom vi stiller os i køen til afgangen klokken 13.00, der officielt er udsolgt, så har vi ingen problemer med at komme ombord på det overfyldte skib.

På trods af Frihedsgudindens betydning for USA, så er der ikke meget amerikansk over statuen. Da franskmanden Fredric-Auguste Bartholdi gik i gang med skulpturen, var det meningen, at den skulle placeres ved indsejlingen til Suez-kanalen i Egypten. Bartholdi brugte Kolossen fra Rhodos og Fyrtårnet i Alexandria, to af antikkens syv vidundere, som inspiration, og det er faktisk ret tydeligt.

Hverken Frankrig eller Egypten havde større interesse for statuen, så da Bartholdis ven, juristen Edouard René Lefebre da Laboulaye fik den idé at give den til USA som en markering af slaveophævelsen og det spirende demokrati, var den franske skulptør ikke sen til at give hans værk et nyt navn: frihed oplyser verden, der senere bare blev til Lady Liberty.

Selvom Bartholdi måtte nøjes med det næstbedste, så var det med stor entusiasme, han brugte 20 år af sit liv på at opstille Frihedsgudinden ved indsejlingen til New Yorks havn. Statuens oprindelige udseende blev ændret og bogen i venstre hånd fik indgraveret datoen for den amerikanske uafhængighed.

Efter en tur rundt på den meget lille ø gør vi som de fleste andre turister; vender ryggen til Frihedsgudinden for at tage et billede af det sydlige Manhattans imponerende skyline, der er langt mere interessant.

Det bliver til endnu en timelang kø, inden vi med en noget flad fornemmelse forlader Liberty Island. Den statue som ER Amerika og som er med i utallige film og tv-udsendelser er en stor skuffelse. Selve skulpturen vil sikkert imponere nogle, men måske skal man være amerikaner for virkelig at forstå dens betydning.

fri-ellis-03
Indenfor i museet på Ellis Island
Ellis Island

“Kiggede I efter Rasmus Thomsen”, spørger faster Anna, da vi er tilbage i Danmark og godt i gang med at fortælle om Ellis Island og den runde mur, hvor samtlige immigranter, der ankom til modtagelsesstationen er opført. Som millioner af mennesker i både USA og Europa, så har vi åbenbart også familie, der har været en tur forbi Ellis Island, da fattigdom og håbet om et bedre liv sendte millioner af mennesker på flugt.

Øen var det første immigranterne så, da de efter en farefuld færd over Atlanterhavet endelig nåede den nye verden. Vi fornemmer med det samme, at Ellis Island bærer på sine egne historier og hemmeligheder. Sådan må det være et sted, hvor 12 millioner mennesker mellem 1892 og 1954 ankom for at starte et nyt liv. 12 millioner skæbner med forskellig baggrund, men med samme håb om en anstændig fremtid.

Vi besøger først udstillingsområdet i lobbyen, hvor vi stopper op ved en stribe gamle kufferter. Nok er ejermændene døde, men deres historier lever videre. Det anslås, at omkring 40 % af amerikanerne i dag har mindst en forfader, der ankom til præcis dette sted og dermed var med til at grundlægge en betydelig del af landets befolkning. Efter en større renovering genåbnede museet på Ellis Island i 1990 med spændende udstillinger i tre etager.

Fra lobbyen går vi op på første sal, hvor immigranternes historie i den grad bliver nærværende. I hvert af de små rum kan man høre personlige beretninger fra en lang række af de mennesker, der ankom til øen for at blive godkendt til at komme ind i det forjættede land. 29 spørgsmål skulle immigranterne svare på, og de blev bl.a. også tjekket for sygdomme.

På et tidspunkt havde Ellis Island verdens største hospital bestående af 22 bygninger, hvor ankomne blev behandlet og var i karantæne. Man ville for alt i verden undgå at importere sygdomme, der ikke var kendt i Amerika.

Havde immigranterne troet, at de gik en lys fremtid i møde i Amerika, så blev langt de fleste slemt skuffede. Nogle endte som arbejdsløse, men en grådig overklasse stod klar til at tilbyde de nyankomne usle lavtlønsjob uden rettigheder. En del endte som prostituerede, og på et tidspunkt var problemet så stort, at man i Tyskland frarådede kvinder at udvandre.

Nede i stueetagen igen ser vi håbefulde og nysgerrige turister, der sidder ved computerne for at finde deres forfædre. Passagerlisterne er frit tilgængelige, og havde vi dog bare vidst, at Rasmus Thomsen for snart 100 år siden stod lige præcis her med håbet om en bedre tilværelse.

Vi går bag om hovedbygningen og ser den runde mur, der er opført til immigranternes ære. Det skulle være verdens længste mur med navne, og der er i hundredvis, der hedder Hansen og Jensen.

fri-ellis-02
Hovedbygningen og en lille del af den lange mur med navne
Ellis Island – den største oplevelse 

“Undskyld, men hvad er det her”, spørger to undrende kinesere, da jeg står ved den lange æresmur. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste turister tager båden for at se Frihedsgudinden, mens Ellis Island blot er noget, der skal overstås.

De to kinesere har aldrig hørt om øen og kender slet ikke historien om den europæiske udvandring. De taler dårligt engelsk og jeg er ikke sikker på, at de er blevet klogere, da vi skilles.

For os er der til gengæld ingen tvivl om, hvad der har været dagens højdepunkt. Frihedsgudinden må amerikanerne godt beholde for sig selv. Til gengæld er historien om Ellis Island fantastisk spændende. Nu mangler jeg bare at finde Rasmus Thomsen.

Book flybilletBook hotel i New YorkBook pakkerejse

Information Frihedsgudinden og Ellis Island

Turen til Frihedsgudinden og Ellis Island er voldsomt populær. På alle tidspunkter af året må man forvente at stå i kø, men værst er det i højsæsonen, der ligger i sommermånederne.

Du kan booke din billet hjemmefra (se link herunder) for på den måde at sikre dig plads. Selvom der er udsolgt på nettet, så oplevede vi hundreder af mennesker, der købte billet på stedet og kom med alligevel. Men det kan kun anbefales at booke hjemmefra. Du er naturligvis sikker på at komme med båden, men du bliver også vist ind i en anden og noget kortere kø end de, der køber billet på stedet.

Alle passagerer bliver sikkerhedstjekket inden de får lov at gå ombord på båden. Store tasker og rygsække er ikke tilladt at have med, men almindelige håndtasker er accepterede.

Du bestemmer selv, hvor lang tid du vil tilbringe på øerne. Man kan tage en hvilken som helst båd fra ø til ø og tilbage til enten Battery Park eller New Jersey.

Vil du se begge øer er sidste afgang fra Battery Park kl. 13.00

Man kommer nemt til at bruge en hel dag på besøget, især i sommermånederne, der er højsæson i New York. Køerne er lange, og det er ikke unormalt at vente i timevis.

Et tip er at snuppe en plads i højre side af båden (kan være svært, de er som regel overfyldte), for at få første parket til det obligatoriske billede af Frihedsgudinden. Lad være med at stå af på Liberty Island og sejl videre til Ellis Island, hvor de virkelige oplevelser venter.

Nyttige links
Book billet til Frihedsgudinden og Ellis Island
ESTA ansøgning
New Yorks officielle turistside
Time Out
Hotel i New York
Pakke rejse til New York
Del
Forrige artikelBilleder fra Sri Lanka
Næste artikelKuching – Borneos kulturelle centrum
Carsten Gath
Siden jeg som dreng besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 42 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

3 Kommentarer

  1. Arr, helt så slemt synes jeg nu ikke Frihedsgudinden var, men vi var der også i efteråret. Men enig i at Ellis Island er bedst. Tak for en god side 🙂

    • Antallet af turister svinger meget fra sæson til sæson, men jeg er glad for, at I trods alt fik en bedre oplevelse end os. Selv tak for en god side 🙂

  2. Det værste er da de der folk på bådene der skynder på folk. Dem har du slet ikke nævnt. Mærkeli opførsel syntes jeg.

Svar på indlæg