Hjem Vietnam Cu Chi-tunnellerne – krigshistorie i Sydvietnam

Cu Chi-tunnellerne – krigshistorie i Sydvietnam

De berømte tunneller er en god udflugt fra Ho Chi Minh City

0

Skulle tunnelen virkelig være udvidet? Med besvær kravler vi gennem den 80 meter lange gang, der er blevet gjort større for turisternes skyld. For os, der med vores magelige liv hjemme i Danmark slet ikke kan forestille os, hvordan tilværelsen har været for de tusinder af vietnamesere, der levede i disse tunneler. Ved Cu Chi nord for Ho Chi Minh City kommer vi tæt på Vietnamkrigen, der stadig præger dagligdagen for tusinder af mennesker.

cu chi
Ansat på vej ned i det originale tunnelsystem ved Cu Chi

”Det er partiets flag”, siger vores chauffør. På vej ud af Ho Chi Minh City bemærker vi de mange små flag, der er sat op langs vejene. Umiddelbart ligner det et sovjetisk flag med hammer og segl, men vi får at vide, at det er det kommunistiske parti, der gerne lige vil gøre opmærksom på sig selv i anledningen af det forestående nytår.

Vores udflugt mod nord handler slet ikke om politik. Og dog, for det var den kommunistiske ideologi på fremmarch, der fik amerikanerne til at bekæmpe nordvietnameserne og gennemføre en lang og blodig krig, som man senere trak sig ud af.

Cu Chi-tunnelerne

En af Sydvietnams mest populære attraktioner er Cu Chi-tunnelerne, hvor man ved selvsyn kan se, hvordan Viet Cong førte guerillakamp mod fjenden. Det er der vi er på vej hen nu. Vietnameserne har altid haft en tradition for at bruge underjordiske tunnelsystemer når de førte krig mod skiftende besættelsesmagter. De fik gradvist mere og mere betydning i krigen mod franskmændene, men tunnelsystemerne blev kraftigt udvidet og helt afgørende i den amerikanske krig.

Viet Cong, der var Nordvietnamesernes allierede i Sydvietnam, brugte tunnelerne til overraskelsesangreb. Men soldaterne kunne også bo i længere tid under jorden, flere steder var tunnelerne i flere etager og indrettet med bl.a. sovesale, køkken og hospital. Det var primært Viet Congs sympatisører, der boede i landsbyerne, som gravede tunnelerne.

I dag er området ved Cu Chi, der blot er et af mange steder, hvor tunnelsystemet er nogenlunde intakt, næsten et stort udendørs museum. Tunnelerne er selvfølgelig hovedattraktionen, og de venlige medarbejdere på stedet viser gerne hvor indgangene er og giver en i demonstration i, hvordan man kom ned i gangene.

Vi går gennem et lille skovområde og kommer forbi et krater lavet af et B52 bombefly. Vi ser også de fælder som Viet Cong satte op i junglen, og vi finder ud af, at det ofte gjaldt om at såre fjenden frem for at dræbe ham. På den måde pålagde man de øvrige soldater en stor byrde ved at de skulle bære rundt på deres kammerater. Fælderne var godt camouflerede og bestod af adskillige spidse spyd, der sårede fjenden. Ofte var de smurt ind i afføring fra mennesker eller dyr for at fremtvinge en blodforgiftning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En af Viet Congs fælder

Siden krigens begyndelse havde det undret amerikanerne, hvordan fjenden kunne forsvinde lynhurtigt fra kamppladsen og foretage angreb tæt på Saigon. Men der var nogle brikker, der faldt på plads, da australske soldater ved et tilfælde fandt et af tunnelsystemerne. Man prøvede at bombe, ryge og gasse Viet Cong ud, og man sendte endda hunde og senere de berømte tunnelrotter ned i tunnelerne for at gøre det af med fjenden.

Vi ser også bunkere, og der er udstilling af redskaber og en minesprængt amerikansk tank. Da vi når til cafeteriet er det ikke så meget kaffen, der tiltrækker turisterne. Næh, her kan man få lov til at skyde med de våben, der blev brugt under krigen. Hvornår kan du ellers få lov til at skyde med AK 47 som russerne leverede til Viet Cong og den nordvietnamesiske hær samt M 16 og M 60 geværer? I cafeteriet er der i øvrigt en fin udstilling af våben.

Vi følger en ansat ned i tunnelerne for at få et indtryk af størrelsen. Utroligt, at man har kunnet føre en tilværelse i de smalle gange.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det har været forstyrrende for Viet Cong at blive opdaget, men tunnelsystemerne var enorme og mange, og desuden var de konstrueret til at modstå bombe- og gasangreb. Da man havde meget lidt held med at få Viet Cong ud af tunnelsystemerne, måtte der andre midler til.

Amerikanerne satte sig for at ville fange eller dræbe fjenden inden de forsvandt ned i tunnelerne. En svær opgave da Viet Cong lignede almindelige mennesker fra landsbyerne og man vidste således ikke, hvem der var civil, og hvem der var Viet Cong.

Det problem fandt man dog hurtigt en løsning på. Amerikanerne og sydvietnameserne ransagede utallige landsbyer for at finde folk, der sympatiserede med fjenden. Resten blev deporteret og sat i lejre.

Amerikanerne havde nu frit spil til at jævne landområder med jorden. De kastede både afløvningsmidler (Agent Orange) og napalm ud over skov, landsbyer og afgrøder. Det nu nøgne landskab blev udnævnt til “fri skyde zone”, og amerikanerne mente, at de, der var i området måtte være fjender, da man havde sat alle andre i lejre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
På vej gennem den udvidede tunnel

Amerikanerne havde dog ingen idé om, hvor enorme tunnelsystemerne var. I Cu Chi var de ca. 250 km lange, og Viet Cong kunne med lethed forsvinde ned i tunnelerne langt fra de steder, hvor man havde opdaget indgangene. Amerikanerne fik efterfølgende flere problemer at slås med.

De hårdtarbejdende vietnamesere, der sad i lejrene havde uendeligt svært ved at forstå, hvordan man kunne behandle deres jord på den måde som amerikanerne gjorde. De afgrøder de skulle leve af var væk, og man havde på ingen måde vist respekt for den jord, hvor deres forfædre hvilede.

Vietnamkrigen kræver stadig ofre

Den såkaldt amerikanske krig fylder stadig meget i Vietnam. Sådan må det vel være, når tusinder af vietnamesere stadig bliver født med bl.a. misdannelser som følge af Operation Right Hand, hvor amerikanerne hældte mere end 19 millioner liter Agent Orange ud over det sydøstasiatiske land.

I USA har myndighederne for længst givet erstatning til krigsveteraner, der kunne påvise skader efter Agent Orange. Så heldige er vietnameserne ikke. Der er ført en lang række erstatningssager, men de er aldrig faldet ud til ofrenes fordel.

Ifølge Viet Thanh Nguyen – en vietnamesisk flygtning bosiddende i USA, der er uddannet på Berkeley og bl.a. skriver for New York Times, så handler det ikke om penge. “Det her er en krig, der skal glemmes. En upopulær krig, der for altid vil være en skamplet på USA”, mener han.

Selvom de sidste amerikanske soldater forlod Saigon i 1975, så er et besøg ved Cu Chi-tunnellerne bestemt aktuelt. Krigen kræver stadig sine ofre og de grufulde begivenheder, der fandt sted præcis her, vil for altid være en del af Vietnams historie.