Smalle huse og charmerende kanaler. Vuggende husbåde, gamle kirker og hyggelige gader med cykler og sporvogne. Selv om Amsterdam er en moderne verdensby, så er centrum i de gamle bydele som at træde ind i ét stort museum. Det er her, vi går på opdagelse i den berømte by, der er kendt verden over for sit frisind og multikulturelle befolkning.

Kanalrundfart og byrundtur i Amsterdams gamle gader

Det var reformationen, der skabte Amsterdam. Spaniernes religiøse intolerance fik ikke-katolikker til at flygte til byen, hvor man var fri til at tro, hvad man ville. Selvom protestanterne var i overtal, så blev den katolske befolkning boende. Heldigvis var der i den brogede forsamling en række driftige købmænd, der var med til at skabe en nærmest eksplosiv økonomisk udvikling, som bragte velstand til byen. Handelsskibe drog af sted til alle dele af verden, og snart var Amsterdam Europas vigtigste havneby.

Den stigende kontakt med omverdenen dannede også grundlag for nye besiddelser. Holland blev en betydningsfuld kolonimagt, og allerede i det 17. århundrede, i Amsterdams såkaldt gyldne periode, kom folk fra hele verden til byen.

amsterdam
På rundtur i Amsterdam

Det var på samme tidspunkt, at Amsterdam stod over for sin første betydelige udvidelse, fortæller guiden på vores kanalrundfart. Det var ved den udvidelse, at byens kanaler blev skabt, og det er svært at forstå, at den eneste naturlige kanal i byen er udløbet fra Amstelfloden, de øvrige, ca. 160, er kunstigt anlagt.

De stenrige købmænd opførte pragtfulde kanalhuse, og i bydelen Heerengracht ser vi de bedste eksempler på datidens luksushuse, der alle har store baggårde. Ironisk nok, så er det tidligere fattige arbejderkvarter, Joordan, den nye hippe bydel i Amsterdam. Vi sejler under adskillige broer og kommer forbi fantasifulde husbåde, der ligger på stribe i kanalerne, mens vi lytter til kirkernes imponerende klokkespil.

Det er kun få af baggårdene der er adgang til, finder jeg ud af, da jeg atter har fast grund under fødderne. Men ved Begijnhof har beboerne åbnet porten, så nysgerrige turister kan kigge ind. Det er sen eftermiddag, og da solens sidste stråler rammer de gamle huse, træder jeg ind i den charmerende baggård. Jeg nyder stilheden, og læser om historien, husene og den gamle kirke, der har ligget gemt her i århundreder.

amsterdam
Gården ved Begijnhof

Shopping på Albert Kuyp-markedet

Markedet er nok mere livligt om sommeren. Eller måske bare når vejret er bedre end det er nu. Disen ligger igen som en dyne over Amsterdam, og på det berømte Albert Kuyp marked er der kun få mennesker. Men det giver ro og masser af tid til at kigge på de spændende varer. Der er en håndfuld boder med ost, hvor en smagsprøve er obligatorisk inden man køber. Den store chokoladebod er ikke mindre interessant, og det er svært at vælge blandt de mange lækkerier.

Der har ligget marked her i mere end 100 år. I begyndelsen var det blot et samlingssted for handlende, men det store kaos af mennesker, heste og trækvogne, fik myndighederne til at lukke gaden af og lave et marked, der havde åbent hver lørdag aften. I dag har Alber Kuyp-markedet, opkaldt efter en 1600-tals maler, åbent i dagtimerne seks dage om ugen.

På vej tilbage til mit hostel er jeg igen ved at blive kørt ned af en cyklist. Amsterdam bliver også kaldt cyklernes by, og det skal man tage helt bogstaveligt. Selvom der er lavet cykelstier og særlige baner til cyklisterne, så er de overalt. På fortove og i gågader, de kører aggressivt og over for rødt, og der er sandsynligvis større chance for at blive kørt ned af en cykel end en bil eller sporvogn i Amsterdam.

amsterdam
Albert Kuyp markedet

Anne Franks Hus

Anne Frank. Hvem har ikke hørt om den lille jødiske pige, der i flere år gemte sig for nazisterne i et af Amsterdams huse. Det er en rystende historie fra en forfærdelig periode i verdenshistorien. Sammen med sin familie flygtede Anne Frank fra Tyskland til Amsterdam for at undgå den jødeforfølgelse, som nazisterne havde igangsat i 1933.

Da Holland blev besat af tyskerne, var jøderne heller ikke i sikkerhed i Amsterdam. I 1942 beslutter Anne Franks familie at gemme sig på de to øverste etager af et lille annex i baggården til den virksomhed, som hendes far etablerede.

Kort tid efter får familien selskab af en anden familie, nemlig Herman van Pels, hans kone Auguste og sønnen Peter. Fire måneder senere slutter Fritz Pfeffer sig til dem, og de otte jøder lever de næste to år i annexet uden at komme ud i den friske luft. Om dagen skal de være musestille, for de ansatte i virksomheden ved ikke, at de gemmer sig på de øverste etager. Mens Anne Frank venter på bedre tider i annexet, begynder hun at skrive dagbog. Den dagbog, der i dag er blevet så berømt, og som er oversat til flere end 50 sprog.

amsterdam
Smalle huse ved Spiegelgracht

Mens vi står i køen og venter på at komme ind i Anne Franks Hus, ringer klokkerne i den store og majestætiske Westerkerk lige ved siden af. Det højtidelige og lidt triste klokkespil er næsten symbolsk, og passer på sin egen sørgelige måde perfekt til historien om Anne Frank. Indenfor i museet hører vi lidt om hendes liv, krigen, flugten, jødeforfølgelsen og meget mere. Anne Franks Hus er kun en lille del af museet, der har udvidet, men det er stadig det berømte annex, der er mest interessant.

Det er her vi går rundt nu, og forsøger at sætte os ind i den hverdag, der fandt sted lige præcis her for ca. 70 år siden. Huset er bemærkelsesværdigt enkelt indrettet, og selv om annexet ville have gjort større indtryk, hvis det havde været møbleret, så er det efter Otto Franks ønske, at det ser ud som det gør. I Anne Franks rum, som hun delte med Fritz Pfeffer, hænger dog stadig de originale udklip fra forskellige glamourblade, som Victor Kugler, der var hendes fars stedfortræder i virksomheden, købte til hende.

I 1944 bliver de otte jøder i annexet angivet og arresteret. Det er stadig uklart, hvem der har sladret, men om morgenen den 4. august bliver de hentet af tyskerne, og sendt i koncentrationslejre i Tyskland og Polen. Anne Frank bliver sammen med sin søster og Auguste van Pels sendt til Bergen-Belsen, og den tragiske historie får en lige så tragisk slutning. Kun få uger før koncentrationslejrens bliver befriet af engelske soldater, dør Anne Frank af tyfus.

amsterdam
Det ikoniske IAMSTERDAM

Hashmuseet og Amsterdams coffeeshops

“Hampplanten bliver brugt i over 150.000 produkter, dens medicinske egenskaber er enestående og adskillige prominente personer ryger regelmæssigt hash, der i øvrigt har været brugt til religiøse ceremonier i årtusinder”.

Informationerne vælter ud af munden på vores speedsnakkende guide Charlie, der er mere end ivrig efter at fortælle om hashplantens fortræffeligheder. For på hashmuseet i Amsterdam er man ikke i tvivl: Hash skal naturligvis legaliseres.

Mange forbinder Amsterdam med fri hash og coffeeshops, men teknisk set, så er hash ikke lovligt i Holland. Det er tilladt at besidde og købe/sælge op til fem gram hash, en lov, der blev indført i 1970’erne, fordi politiet var ved at drukne i hashrelaterede sager. Da fem gram er maksimum, så siger det sig selv, at de mange coffeeshops er ulovlige. Men det ser myndighederne gennem fingrene med, så længe der ikke bliver solgt hårde stoffer.

amsterdam
Indenfor i hashmuseet

Da vi er færdige i hashmuseet, følger Charlie os over i galleriet lige ved siden af, hvor historierne om hash fortsætter i det uendelige. Det var Ben Dronkers, der i 1985 grundlagde museet, der senere blev udvidet med galleriet. I alt er der udstillet flere end 6000 effekter, der stort set alle er samlet af Ben Dronkers selv på hans rejser rundt i verden.

Selv om myndighederne de senere år har prøvet at lukke eller i hvert fald gøre livet svært for byens mange coffeeshops, så findes de stadig i stort tal. Det er næsten som at træde ind i en almindelig café, og på menukort kan man se det store udvalg.

Da vi går rundt i Amsterdams gader, bliver vi hurtigt klar over, at hash er en del af hverdagen for mange af byens indbyggere. Af og til går vi ind i en hashtåge, og mennesker fra alle sociale lag kan ses med joints, mens de går på gaden.

amsterdam
Kanaler og gamle huse ved Red Light District

Red Light District

De røde lamper skal tiltrække mændene. Nogle mener, at farven er forførende, men i Amsterdams RedLight District, er lamperne nok mere ment som en service fra de mange prostituerede, der fylder gaderne bag Oude Kierk, den gamle kirke.

Nåh ja, pigerne står ikke i selve gaden, men i butiksvinduerne, hvor de poserer og gør sig til som enhver anden varer til salg. Red Light District i Amsterdam er et af de eneste steder i verden, hvor man kan se verdens ældste erhverv udført på den måde.

Prostitution blev lovliggjort i Holland i 1830, og i dag er miljøet under ordnede forhold. De prostituerede har egen fagforening og betaler skat. Fra tidlig morgen står der piger i vinduerne, som de lejer i op til otte timer af gangen.

I gaderne ligger også sexshops, og man kan overvære frække shows, men langt de fleste besøgende er turister, der lige som jeg er mere end nysgerrig for at se det berømte kvarter med de røde lygter.

amsterdam
Red Light District – De røde lygters kvarter

Amsterdam – diamanternes by

“Gæt, hvad den koster”, siger den velklædte mand, da han ligger en meget lille diamant på et hvidt klæde. Vi er godt klar over, at den er dyr, men ingen af os gætter, at den næsten ubetydelige sten koster mange tusinde euro. Amsterdam er også diamanternes by, og lige nu er vi på guidet rundtur hos Gassan Diamonds, en over hundrede år gammel familievirksomhed, der importerer, sliber og sælger diamanter.

Vi ser sliberiet, hvor en håndfuld mænd med stor præcision sliber bittesmå diamanter. Vi lærer lidt om, hvordan man vurderer de kostbare stene – vægten har naturligvis stor betydning – men det har farve, klarhed og slibning også.

Vi bliver budt indenfor i et lille kontor, og det er her, vi bliver præsenteret for en række dyrebare diamanter. Det er bestemt ikke for at sælge bliver vi forsikret om, og vi er nok heller ikke den rette målgruppe, men jeg fornemmer dollartegn i øjnene hos vores guide, da en stor gruppe asiatiske turister træder ind ad døren.

Diamantslibning hos Gassan Diamonds

Van Gogh museet

Sorgen vil vare for evigt. Vincent van Goghs sidste ord, inden han i en alder af blot 37 år trak vejret for sidste gang, var fuldt ud dækkende for at hans liv. Et liv, der står i skærende kontrast til hans eftermæle og enorme succes, som han aldrig nåede at opleve. Van Gogh museet i Amsterdam er stort, foruden den berømte hollandske malers egne værker, så ser vi også billeder af bla. Paul Gauguin og Claude Monét. Alle har de haft stor indflydelse på den kunstneriske udvikling i Europa i slutningen af 1800-tallet, hvor ekspressionisterne tilførte malerkunsten en helt ny dimension.

Vincent van Gogh blev født i Holland i 1853, og allerede som barn holdt han af at male. Senere flyttede han til Antwerpen, hvor han modtog malerundervisning, noget som han ellers ikke interesserede sig for. Museet er opbygget nogenlunde kronologisk, og på nederst etage ser vi værker fra hans første år i Holland, Belgien og Paris. Det er mørkt og dystert, og man fornemmer virkelig, at det er en mand i krise, der har lavet strøgene.

Van Gogh var hele sit liv en yderst fattig mand, han fik sjældent varm mad, og på et tidspunkt begyndte han at drikke absinth. Han var også psykisk syg, nogle mener han var maniodepressiv, andre at han levede i konstant angst. Han har lavet adskillige selvportrætter, ikke fordi han var særlig glad for at se sig selv, men fordi han ikke havde råd til modeller.

amsterdam
Van Gogh Museet

Vi er ikke i tvivl om, hvornår Van Gogh skifter det triste og grå Nordeuropa ud med Provence i Sydfrankrig. Billederne bliver gladere, og vigtigst af alt, så begynder han at bruge væsentlig mere farve. Van Gogh var i hele sin levetid en ukendt kunstner, som stort set ingen vidste hvem var. Han blev venner med den berømte maler Paul Gauguin, som Van Gogh beundrede. Men han var også frustreret over hans arrogance, og en dag gik det så vidt, at han truede Gauguin med et barberblad. Det var ved den episode, at Van Gogh skar en del af sit eget øre.

Den 29. juli1890 skød Van Gogh sig selv, men døde ikke. Hans bror, Theo, der var en evig støtte, ilede til Van Goghs hjem, hvor han i hele 29 timer var vidne til broderens dødskamp. Vincent van Goghs liv var trist og sørgeligt, og man kan ærgre sig over, at han ikke nåede at opleve bare en lille snert af berømmelse.

Van Gogh Museet ligger klods op af Museumplein, en stor plads, hvor de 12 store rød og hvide bogstaver, der danner ordet IAMAMSTERDAM, er blevet et slags samlingspunkt og symbol for byen. Her er fyldt med turister, og bagved ligger det enorme Rijkmuseum. Vejret er stadig diset og regnfuldt, men Amsterdam har alligevel gjort så godt et indtryk, at jeg skriver byen på listen over steder, der sagtens kan besøges igen. Men det bliver forår eller sommer, hvor Amsterdam uden tvivl vil gøre et endnu bedre indtryk end nu.

Information Amsterdam

Overnatning
Amsterdam har overnatning for enhver smag og pengepung. Hyggeligst er det at bo i de gamle bydele, der gemmer på flere pensioner og guesthouses. Du kan finde overnatning på hotels.com.

Transport
Med friske ben kan man nemt gå til det meste i den gamle bydel. Amsterdam har et glimrende sporvognsnet, man kan købe billetter, der gælder i f.eks.1 time, 3 timer, 24 timer osv. Det vil sige, at man kan stige af og på på samme billet. De fleste sporvogne har både en fører og en billetmand, sidstnævnte sidder midt i vognen. Du kan også gøre som de lokale, cykle rundt i byen. Der er ikke så meget trafik, og i centrum er det som om, at cyklisterne har overtaget vejene.

Mad
Holland er ikke kendt for sit køkken, og det er med god grund. Pølser og kroketter synes at være hollændernes vigtigste bidrag til verdensgastronomien. Men Amsterdam har selvfølgelig masser af restauranter med mad fra hele verden. Det er overraskende billigt at gå ud og spise. Spis hvad du kan eller tre retter for 10-15 € er ikke ualmindeligt at se på restauranterne.

Vejret i Amsterdam
Vejret i Holland og Amsterdam minder meget om det vi har i Danmark. Sommeren er lun, som regel med temperaturer over 20 °C. Vinteren er ofte lidt mildere end i Danmark, den næsten konstante vestenvind giver plusgrader, og der falder ikke helt så meget sne.

Nyttige links
Iamsterdam.com
Van Gogh Museet
Hash Museet
Anne Franks Hus
Gassan Diamonds

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Skriv venligst dit navn her