Der er han jo. Formanden. Det kæmpestore portræt af Mao ser fuldstændig ud som på tv. Jeg står på Den Himmelske Freds Plads i Beijing og kigger på det enorme billede af den mand, der om nogen er symbolet på Kina.

Beijing er stedet, hvor man bedst oplever det gamle og det nye Kina. Kontrasterne er til at få øje på; fra ældgamle templer til skyskrabere med blankpolerede glasfacader, der skyder op i byens nye områder. Kinas hovedstad er et overflødighedshorn af oplevelser, og her findes nogle af verdens mest spændende og berømte seværdigheder.

Den Himmelske Freds Plads

Her står vi så. På Den Himmelske Freds Plads, som kineserne ikke kun betragter som Kinas centrum, men hele verdens. Hver dag samles tusinder af mennesker her, og for kineserne er det noget særligt at stå på den berømte plads, der gemmer på så meget historie. Omkring Den Himmelske Freds Plads findes en række fantastiske seværdigheder.

Mod nord står vi og kigger på Tiananmen Gate, der for mange er selve symbolet på Kina. Det er på den store røde port, der også er indgangen til Den Forbudte By, det enorme portræt af Mao hænger. Fra portens balkon proklamerede formanden Folkerepublikken Kina den 1. oktober 1949.

beijing
Folkets Hus

Det var med kommunisternes magtovertagelse, at Beijing begyndte at tage form som rigtig storby. Fra 1980’erne og mange år frem blev de gamle hutonger jævnet med jorden og erstattet med triste betonbyggerier i typisk sovjetstil. Kinas åbning mod omverdenen og omlægningen fra planøkonomi til socialistisk markedsøkonomi har skabt en eksplosiv vækst. Op til de Olympiske Lege, der blev afholdt i Beijing i 2008, fik byen en gevaldig ansigtsløftning, nye metrolinjer og et mere imødekommende image.

Den Himmelske Freds Plads har stor betydning for den almindelige kineser. Flere gange har pladsen været centrum for demonstrationer mod styret. Hvem husker ikke de voldsomme begivenheder i 1989, hvor en million mennesker samlede sig her for at give deres utilfredshed til kende. Af samme årsag er pladsen et verdens mest overvågede steder. Det kræver et sikkerhedstjek at besøge den, politi med og uden uniform går rundt blandt de mange mennesker, og det siges, at hundreder af overvågningskameraer skal holde øje med den mindste antydning af uro.

Maos Mausoleum og Folkets Hus

Køen er lang. Meget lang. Vi er på vej ind i Maos Mausoleum, der står som en stor bombastisk bygning midt på Den Himmelske Freds Plads. Kineserne valfarter til mausoleet for at få et glimt af den mand, der skabte Folkerepublikken Kina. Det kan synes mærkeligt, at man stadig tilbeder den tidligere kommunistiske leder, der har så mange liv på samvittigheden. Er selvstændigheden vigtigere end de millioner der måtte lade livet? Har man fortrængt det?

Jeg når ikke at tænke videre, for køen flytter sig hurtigt. Det er nemlig ikke tilladt at stoppe op i mausoleet, så vi når ligesom alle andre besøgende kun at få et kortvarigt glimt af Formanden, der ligger i det gullige lys og lige så godt kunne være en hvilken som helst anden.

”Det tog kun 10 måneder at opføre bygningen”, fortæller guiden i Folkets Hus. Jo, en imponerende bedrift, og den enorme bygning, som i dag er hjem for Folkekongressen, har adskillige smukke rum, der er dekoreret med marmor og jade. Folkets Hus blev bygget i anledning af 10-årsdagen for republikkens tilblivelse, og det er her udenlandske statsoverhoveder, som f.eks. præsident Nixon i 1972 kommer til officiel middag. Vi bemærker de enorme lysekroner, der hver vejer 1,2 tons, og får at vide, at alle Kinas regioner har deres egen store sal, der er udsmykket med kunst og håndværk fra hjemegnen.

Beijing
Maos Mausolæum, byporten, Lama-templet og handelsgaden

Den gamle byport og hyggelige handelsgader

Jeg lukker øjnene og forestiller mig det liv, der engang har udspillet sig her. Kampklædte soldater i fuld gang med at forsvare byen, hurtige stridsvogne og pile, der suser gennem luften. Vi står ved resterne af Beijings gamle bymur og beundrer den sydlige port, Front Gate, der er opført af Kejser Yong Le. Porten ser i dag lidt ensom ud, men engang var det indgangen til byen. Bagved runder vi Jian Lou Tower, eller Arrow Tower, der er fra 1436. Tårnet, der er en del af Qianmen-porten, er den største af sin slags i Kina, og fungerede som forsvar af byen.

Beijings mange renoveringer har også medført nye handelsgader, der primært er henvendt til turister. Flere af dem er etableret præcis, hvor der i gamle dage var handelsgader. Mest besøgt er den populære Qianmen, der begynder ved Front Gate.

Vi går ad den hyggelige gågade, der er travl og yderst populær hos både lokale og turister. Det er mærkevareforretningerne der er rykket ind her, og efter sigende ser gaden ud som den gjorde i Ming-dynastiets tid.

Vi finder sidegaden Dashilar hyggeligere. Det er endnu en gade, der er blevet renoveret, men målgruppen er stadig turister. Og dog, kineserne elsker at mænge sig med vesterlændinge, og det giver en hyggelig atmosfære. Det lokale kunsthåndværk er mest spændende, men her der kan også shoppes souvenirs, t-shirts, tasker og meget andet.

Beijing er fremragende mad

De sprødstegte ænder hænger på stribe. Det ser på en gang makabert og lækkert ud. Når man besøger Beijing må man unde sig selv at smage pekingand. Den verdensberømte ret fås overalt i byen, og på mange restauranter hænger ænderne i vinduet, klar til at blive serveret.

I gaden Dashilar finder vi en aften en restaurant, der serverer den lækre ret, som består af tynde skiver glaseret and, pandekager, forårsløg og sauce lavet på bønner. Det smager himmelsk, og selvom retten fås de fleste steder i Kina, så skal pekingand spises i Beijing.

Det er vel kun få køkkener, der er så håbløst fortolkede som det kinesiske. Glem alt om buffetrestauranterne i Danmark, her får du den ægte vare. Måltiderne består ofte af flere retter, der kommer ind på bordet efterhånden som man spiser.

Retterne kan være alt fra lynstegt kål og æggeretter til kylling i bønnesauce og wontons. Der vil altid være en god suppe til at lægge bunden, og den klassiske kinesiske måde at spise på, hvor alle om bordet deler retterne, er helt perfekt til at lære det kinesiske køkken at kende.

Det meste af det mad, der bliver serveret, vil du aldrig finde på de kinesiske restauranter i Danmark. Det samme gælder alle de eksotiske ting, der også er en del af det kinesiske køkken.

Jeg husker tilbage på mit første besøg i Beijing, hvor vi besøgte restauranter, der kun havde menukort på kinesisk. Vi pegede og var spændte på, hvad vi havde bestilt. Det blev både til kogte griseindvolde og oksefrø komplet med skind. I dag er man langt mere vant til vestlige turister i Beijing, men det eksotiske køkken lever i bedste velgående.

Beijing
Himlens Tempel, morgen-tai chi i parken og Silkemarkedet

Himlens Tempel park

”To gange om året kom kejseren ud fra den Forbudte By for at bede om god høst her”, fortæller guiden, da vi står og kigger på Templet for bøn om god høst. Det er op ad formiddagen, og Beijings evige smog er i dag skiftet ud med klar sol fra en smuk dybblå himmel. En perfekt dag at udforske en af byens absolut største attraktioner.

Den store Himlens Tempel Park er ikke blot et stykke unik historie, men også et indblik i dagens Kina. Vi går forbi adskillige af byens ældre medborgere, der mødes her for at spille kort, dyrke tai chi, flyve med drage og synge.

Det var kejser Yong Le, der grundlagde dette område i perioden fra 1406 til 1420, men dens nuværende form står kejser Jiajing for. Vi besøger først Det Runde Alter, oprindelig opført i 1530, men genopbygget i 1740. Det var i centrum af alteret, at kejseren bad om god høst. Alteret er opbygget på den måde, at stenringene udenom alle går op i tallet ni, der var kejserens tal.

Længere fremme når vi Den Kejserlige Himmelhvælving, der er omkranset af den såkaldte ekkomur. Står man op ad muren og taler, skulle det kunne høres på den anden side. Det kan være temmelig svært at afprøve i dag, der er mange mennesker og en hel del larm, men det afholder ikke turisterne fra at gøre forsøget.

“Himlen er rund, jorden er firkantet” sagde man i gamle dage, og derfor er parkområdet firkantet og alter og templer runde. Foran os står parkens hovedattraktion, Templet for Bøn om God Høst, der ganske rigtigt er rundt. De fleste vil måske genkende det smukke tempel fra billeder, men det er endnu mere imponerende i virkeligheden. Det er bygget i træ helt uden brug af søm, og vi bemærker den flotte loftsudsmykning, der forestiller en drage, som symboliserer kejseren.

Templet for Bøn om God Høst er 38 meter højt og første gang opført i 1420. Det nedbrændte i 1889, men blev genopbygget i 1890. Dets blå farve skal symbolisere himlen får vi at vide, og det er langt fra første gang under vores ophold i Beijing vi fornemmer, at intet er overladt til tilfældighederne, da man byggede i det gamle Kina.

Sæt dit handelstalent på prøve

”250 dollars”, siger den håbefulde sælger i Silk Street, da jeg spørger til prisen på en tyk trøje. Det har været et par kolde dage, og jeg er gået på jagt efter noget varmt tøj i Silk Street. Det berømte varehus i fem etager hed engang Silkemarkedet, der bestod af en håndfuld gader i nabolaget med samme slags varer som i dag; T-shirts, tasker, jakker, bukser, sko og meget andet. Sælgeren er ved at dåne, da jeg tilbyder han 15 dollars og beder ham om at gå ned i pris.

Jo, det er om at være kritisk og have pruttegenet i orden, når man handler i Beijing. Glem alt om priser som i eksempelvis Thailand eller Vietnam, her skal turisterne malkes, og det bliver de. Vi står med en fornemmelse at, at alle gerne vil være rige i rekordfart, men jeg forstår udmærket sælgerens startpris, da jeg ser en amerikaner betale over 1000 kr. for at par Caterpillar sko, der er ægte kopi. Jeg slipper med 20 dollars for min trøje, en pris, der er lige i overkanten.

Silk Street er det absolut mest populære marked for turister i Beijing, men der er mange andre muligheder. Vi går ned ad hovedstadens shoppinggade nummer et, Wangfujing, hvor forretninger og shoppingcentre ligger på stribe. Vi kunne lige så godt have været i København eller London, storskærme med farvestrålende reklamer kommer de besøgende i møde, der alle er iført en smartphone og det sidste nye modetøj.

Men også på Wangfujing er Beijing fuld af kontraster. Prøv blot at besøge den såkaldte snack street, hvor menuen står på skorpioner, søheste, cikader og meget andet. Det er et livligt område, hvor du også kan smage mad fra Kinas fjerne egne. De gamle handelsgader er måske de bedste steder at købe noget unikt. Porcelæn, kunsthåndværk og tøj, der ikke er masseproduceret. På Qianmen og Dashilar er der masser at bruge pengene på, og du får med garanti sat dit handelstalent på prøve.

Mærk Østens mystik i Lamatemplet

Luften er tyk af røgelse. Med det samme mærker vi den højtidelige stemning, der ofte er en del af Sydøstasiens templer. Det pragtfulde Lamatempel ligger lige foran os, og med tanke på kommunismens syn på religion, er det lidt af et mirakel, at det har overlevet. Området blev opført i 1694 og var Yong Zhengs bolig indtil han blev udråbt til Kinas kejser.

I 1744 blev det gamle palads lavet om til tempel, og langsomt begyndte munke fra Mongoliet og især Tibet at bosætte sig her. I dag er det Beijings mest interessante tempel, og det siges, at det er det vigtigste tibetansk-buddhistiske tempel udenfor Tibet. Og det er storslåede ting vi ser. Trommetårnet og klokketårnet, smukke porte, træudskæringer i verdensklasse, bedehjul og munke i røde og safrangule klæder i gang med dagens arbejde. Og så er der alle de pilgrimme, der kommer langvejsfra for at bede og opleve det berømte tempel.

Templet er stort, og da vi har nærstuderet de fem næsten identiske haller, finder vi ud af, at vi stadig har det bedste til gode; den 18 meter høje Buddhafigur, der er skåret i ét stykke sandeltræ. Figuren er belagt med bladguld, og er en af De Tre Mageløse Skatte, der også består af De 500 Arhattes Bjerg og Sakyumunibuddhaen i bronze. Lamatemplet gemmer på så mange fantastiske detaljer, og vi bruger adskillige timer for at være sikre på, at vi får det hele med.

Beijing
Sommerpaladset

Enkekejserinde Cixi’s sommerpalads

Vi nyder udsigten over søen og fylder lungerne med luft, der synes at være en anelse renere end i centrum. Helt fredfyldt er her ikke, for som ved Beijings øvrige seværdigheder, så er der også her stuvende fuldt af turister. Vi er på besøg i Sommerpaladset, der er mest kendt som enkekejserinde Cixis elskede hjem.

Den tidligere kejserlige have blev udvidet af Kejser Qianlong i det 18. århundrede til et smukt sommerpalads. Engelsk-franske tropper brændte det ned i den anden opiumskrig, men enkekejserinde Cixi byggede det op igen med penge, der var afsat til en militær flåde, som kunne hamle op med de europæiske kolonimagter. Cixi fik symbolsk bygget den berømte marmorbåd, der påsat et par kanoner fik det hele til at smage lidt af krigsskib. Også bokseropstanden omkring år 1900 var hård ved paladset, igen måtte det genopbygges, og i 1949 gennemgik det en større renovering.

Paladset bygninger er typisk kinesiske. Først når vi Paladset for Velvilje og Et Langt Liv, der er en af områdets smukkeste bygninger. Vi må ikke komme ind, men udenfor står nogle flotte bronzefigurer, deriblandt den specielle Qilin, et dyr, der kun findes på jorden i tider med harmoni. Bagved kan man se cixis teaterscene og et rum med mange af enkekejserindens personlige ejendele.

Cixi var oprindelig konkubine, udvalgt af Kejser Xianfeng. Hun klatrede op ad rangstien og blev en af kejserens foretrukne konkubiner. Hun fødte ham en søn, Tongzhi, der efterfulgte sin far på tronen. Tongzhi var barnekejser, og reelt var det Cixi der regerede Kina. Da Tongzhi døde, valgte hun sin nevø, Guangxu, som den næste kejser. Også han var ganske ung, og det kom til uoverensstemmelser mellem ham og enkekejserinden. Resultatet blev, at Guangxu blev holdt indespærret i paladset i næsten 10 år.

Sommerpaladset ligger smukt ud til Kunmingsøen, der er menneskeskabt, og gravet af ikke mindre end 100.000 arbejdere. Efter besøget i paladsets beboelsesområde træder vi ind på Den Lange Korridor, der er en smal overdækket sti på ikke mindre en 728 meter. Farverne og de mange malerier på træværket over stien er ikke helt originale. Efter kulturrevolutionen blev det malet op igen, og Den Lange Korridor fik endnu en ansigtsløftning op til de Olympiske Lege i 2008.

Omtrent midtvejs på Den Lange Korridor drejer vi af, og går op til til Templet for Buddhistisk Kraft. Templet ligger op ad et lille bjerg, er det varmt kan det kan være en hård gåtur, men vi har en fantastisk udsigt over Kunmingsøen, De Duftende Bjerge og selvfølgelig sommerpaladset.

Den store båd er lidt af en kolos og vi spekulerer på, om den overhovedet kan sejle. For enden af Den Lange Korridor ligger enkekejserinde Cixis marmorbåd, der ikke har været i nærheden af at være en trussel mod englændernes og franskmændenes hurtige skibe. Men for cixi var luksus vigtigere end landets sikkerhed, og hendes dømmekraft viste sig flere gange at være fatal. Det var bla. under Cixis ledelse, at kolonimagterne for alvor fik fodfæste i Kina.

Sommerpaladset er et pragtfuldt sted. Foråret kommer tidligt til den kinesiske hovedstad, og overalt ser vi farvestrålende blomster, der på bedste vis pakker de gamle huse ind. Vi sætter os på en bænk, og følger den elegante dragebåd, der langsomt sejler over søen for at sætte turister af på South Lake Island. Jo, her er skønt, og vi nyder en sidste gang den friske luft, inden turen går tilbage til centrum.

Beijing
Et kig ind i en af Beijings hutonger

Hutongerne – Beijings sjæl

Vi er kun et par kilometer fra Den Himmelske Freds Plads, men alligevel er her stille. En mand kommer cyklende, og et sted sidder en familie og spiller kort, mens skolebørn i fine uniformer løber glade gennem den smalle gade. Beijings hutonger er af en anden verden, og det er her man kommer tæt på kineserne.

Det gør vi i hvert fald. Den ældre mand vi lige nu besøger har shinet sit hus op, og selvom det naturligvis er for turisternes skyld, så er det dog ikke så åbenlyst som da jeg første gang besøgte hutongerne. Dengang blev vi fuldt rundt af en observatør fra partiet, der tydeligvis havde fortalt kvinden vi besøgte, hvad hun skulle sige. Ingen spørgsmål om kulturrevolutionen fik vi besked på, og derefter lagde vi ører til en god portion propaganda om det perfekte kinesiske samfund.

Hutongerne er små boligområder, der er et must at opleve, når man besøger Beijing. Da Djenghis Khan nedbrændte byen i 1215, blev den bl.a. genopbygget med de små selvstyrende samfund, der fungerer som en by i byen. Da mongolerne blev udskiftet med Qing-dynastiet fortsatte man opførslen af boligområderne, og i 1950’erne nåede man op på hele 6.000 hutonger i Beijing.

Med ønsket om at gøre Beijing til en mere moderne by, begyndte man at rydde de små boliger. Beboerne blev tvangsflyttet mod en mindre kompensation, men heldigvis er det stadig muligt at opleve hutongerne, der består af små et-planshuse, som er bygget op omkring små gårdhaver, der deles af flere familier. Der er langt fra toilet i alle huse, til gengæld er der mange fællestoiletter i gaderne.

Der er stor forskel på kvaliteten på dagens hutonger. Mange er primitive, men der er også beboere, der har renoveret boligerne så de næsten fremstår moderne. Tidligere var det ikke kun middelklassen, der boede i hutongerne, men også velstillede og betydningsfulde familier. Deres huse kan genkendes ved de imponerende indgangspartier med store røde døre og høje dørtrin. Hutongerne er nemme at besøge. Mange af dem ligger tæt på Den Himmelske Freds Plads, og fra det ene øjeblik at stå på en befærdet gade, drejer vi om et par hjørner for pludselig stå i en helt anden verden.

Til te i Klokketårnet

Vandet skal have den rette temperatur og teen skal trække i præcis tre minutter. Efter en tur med cykelrickshaw i hutongerne i Zhonglouwan besøger vi nu klokke- og trommetårnet. De fleste ældre kinesiske byer har lignende tårne, der i gamle dage markerede henholdsvis solopgang og solnedgang. De to tårne er klassiske kinesiske bygninger, og står præcis hvor byens centrum var i mongolernes tid.

Trommetårnet er originalt, opført omkring 1420, men klokketårnet har været nedbrændt, og det nuværende tårn er fra det 18. århundrede. I klokketårnet er der i dag indrettet tehus, og det er her vi sidder nu og prøvesmager god te, der naturligvis også kan købes.

Det er sen eftermiddag, og solen over Beijing ligger som en mystisk orange kugle bag det tykke lag smog. Vi skråer over vejen og shopper lidt i handelsgaden ved Qingdingqai, inden vi sætter os ved bredden af Qianhai-søen. Om fire timer afgår vores fly hjem mod Danmark, og som så mange gange før er det lidt vemodigt at skulle afslutte en rejse. Men vi har ikke noget valg. Vores visa udløber om få dage, og selvom jeg har besøgt byen et par gange, så har jeg ikke fået nok. Måske er det rigtigt, hvad kineserne siger; Beijing er verdens centrum.

Book flybilletBook hotel i KinaRejser til Kina

Information Beijing

Overnatning
Den tid hvor eneste overnatning i Beijing var få statskontrollerede hoteller er for længst forbi, i dag er der et stort udvalg, primært af hoteller i god standard, men efterhånden er der også muligheder for backpackerne der i stigende tal kommer forbi byen på deres Asien-rejse.

Det kan anbefales at bo i gåafstand af Den Himmelske Freds Plads, der er byens absolutte centrum. Mange danske bureauer arrangerer rejser til Beijing og Kina.

Transport
Ind og ud: Beijing Capital er en af verdens største lufthavne, dagligt ankommer adskillige fly fra det meste af verden, og det skulle ikke være svært at finde en afgang der passer ind. Fra lufthavnen kan der tages taxi (husk taxametret), eller metro, den såkaldt Airport Line kører fra lufthavnen til Dongzhimen i den nordøstlige del af byen (25 yuan). Tre buslinier (16 yuan) kører fra lufthavnen til centrum. Der er afgang fra tidlig morgen til sen aften.

Beijing er betjent af et omfattende netværk af langtursbusser, der er flere busstationer i byen, det er nogenlunde lavet sådan, at skal du nordpå benytter man den nordlige busstation, skal man mod øst benytrter man den østlige busstation osv. Der er afgang til stort set alle byer som turister kunne tænke sig at besøge, husk på at Kina er et enormt land, afstandene er store, overvej om det kan betale sig at tage et indenrigsfly i stedet for.

Tog er endnu en mulighed, også her er der flere stationer, det er en nem måde at komme rundt på, men som med busserne kan det være lidt af en udfordring at finde ud af hvorfra toget afgår. At få fat i en billet er ligeledes en prøvelse, køerne ved togstationen er som regel meget lange og personalet taler kun kinesisk. Man kan bestille sin billet på sit hotel eller guesthouse, der naturligvis tager penge for deres service. Der er flere klasser at vælge mellem i de kinesiske tog, hard- og soft seats og hard- og soft sleeper. Sidstnævnte er bedste klasse, her sover man i fire-personerss kupéer. ikke alle klasser findes i alle tog.

At komme rundt: Bor man omkring Den Himmelske Freds Plads er det oplagt at gå rundt i Beijing. Man behøver ikke løbe sik-sak mellem bilerne hvis man skal krydse vejen, der er mange steder lavet gangbroer eller tunneler, og du kan også bruge metronedgangene til at komme over vejen.

Er der for langt at gå kan man benytte byens fremragende metrosystem, det er både nemt og billigt. Der er i alt 11 linjer, linje 1 og 2 er de gamle linjer der kører henholdsvis i en cirkel omkring Den Himmelske Freds Plads og i lige linje i øst-vestgående retning syd for pladsen langs Qianmen og Chongwenmen.

Bortset fra en tur ud til lufthavnen der koster 25 yuan, så er prisen for at benytte metroen blot 2 yuan, og her kan du køre så langt du vil. På gadeplan kan man se efter de blå firkantede skilte med bogstavet D der markerer nedgang til metroen. Der kan trækkes en billet i automaten, på nogle stationer er der også personlig betjening. Rejsende skal alle gennem et sikkerhedstjek.

Beijing har også tusinder af taxier, de er nemme at få fat i, på sideruden kan man se taksten pr. kørt km, typisk 2 yuan. Starttaksten er ca. 10 yuan, her kan man køre ca. tre km. Bemærk at der ofte bliver lagt 2 yuan på slutbeløbet i miljøtillæg. Husk at få taxametret slået til. Chaufførerne taler meget sjældent engelsk, tag et kort i receptionen hvor hotellets navn står på kinesisk.

Mad & drikke
De fleste danskere vil nok mene at de kender det kinesiske køkken, men har man først besøgt landet vil man hurtigt opdage, at den mad der serveres på kinesiske buffetrestauranter i Danmark intet har at gøre med den mad, der spises i Kina.

Man deler normalt det kinesiske køkken op i fire dele: det vestlige, sydlige, østlige og nordlige. Beijing hører til det nordlige køkken, og her serveres robust mad om vinteren og enkel let mad om sommeren. Retterne kan være med får, lynstegte grøntsager, dampet kål, æg oma. Køkkenet er varieret og det er ganske vist at kineserne spiser næsten alt, der er dog store regionale forskelle.

Beijing er naturligvis kendt for Pekingand, en lækker ret med en slags honningglaseret and i mandarinpandekager med forårsløg, agurk og hoisin-sauce.

Meget af hemmeligheden ved kinesisk mad ligger i marineringen af kødet. Soyasauce er en uundværlig ingrediens og nudler og ris hører til de fleste måltider. Når du går ud og spiser, så gør som kineserne: bestil 2-3 retter hver og lad alle om bordet smage de forskellige retter. Man spiser med pinde, men nogle steder, især på hotellerne, kan man få udleveret en gaffel. På mindre restauranter står menukortet kun på kinesisk, og her må man prøve sig frem.

En storby som Beijing har naturligvis restauranter med mad fra alle landets regioner og naturligvis også med udenlandsk mad. Til de der ikke kan undvære vestlig fast food findes der adskillige McDonalds og KFC i byen. En ret på en kinesisk mellemklasserestaurant fås for ca. 40-50 kr. Skal det være rigtig billigt findes der masser af gadekøkkener og boder, hvor du kan få et hurtigt måltid eller en snack for fem kr.

Anbefalelsesværdige restauranter: Restaurant Ding Ding Xiang: Hvis du vil prøve den klassiske hot pot er dette stedet. Hot pot er en slags fondue, her bruger man vand/bouillon til at tilberede kødet i stedet for olie. Man laver kød og grøntsager i gryden og dypper det i en slags dressing som kan bestå af hvidløg, soya, koriander, sesamolie osv. Ligger på Yuanjia International Apartment på gaden Dong Zhong Jie. Tag en taxa dertil.

Da Dong Roast Duck: Pekingand er et must at prøve i Beijing. Besøg Da Dong der laver den til perfektion. Du kan også få andet end and. Pekingand er en af de dyrere retter, en halv and koster ca. 100 yuan, en hel ca. 160 yuan.

Helen's Restaurant & Bar: Pizza, pie og steaks. Udmærket europæisk mad, men kom for at møde andre rejsende eller få en øl i denne hyggelige restaurant. Også Wi-Fi/internet. Ligger på Dazhalan.

Wangfujing's madboder: Ned ad shoppinggaden Wangfujing er der alle muligheder for at få et billigt måltid og samtidig kaste sig ud i det kinesiske køkkens mest eksotiske specialiteter. Søhest og skorpion er blandt andet på menukortene, men her fås overvejende muslimsk mad, f.eks. kebab, men også gode nudelsupper.

Quanjude Roast Duck Restaurant: Endnu et fremragende sted at prøve specialiteten Pekingand. Der er to restauranter med samme navn, den ene ligger i en sidegade til Wangfujing og den anden på Qianmen.

Pure Lotus Vegetar Restaurant: En fremragende vegetarrestaurant, hvor man gelt glemmer, at der ikke er kød i retterne. Meget besøgt, men god atmosfære og service. Ligger på Nongzhanguan Nanlu, metrostationen Tuánjiehu ligger et stenkast derfra.

Aktiviteter
Beijing byder på et utal af forlystelser. Her er selvfølgelig også udstillinger og koncerter, forhør dig eventuelt i hotellets reception om hvad der sker under dit ophold i byen.

En af de mest populære aktiviteter hos turisterne er Akrobatik, kineserne er utroligt dygtige til akrobatik og rundt i byen findes flere forskellige steder med denne form for underholdning.

Pekingoperaen er også utrolig populært, det er ikke så meget en opera, men mere en slags teater. Også her er der flere muligheder. Massage fås mange steder i byen og på langt de fleste hoteller. Er som altid bare dejligt.

En god og anderledes oplevelse er at besøge et tehus, her serveres god kinesisk te i hyggelige omgivelser, der er naturligvis også mulighed for at købe te. Der ligger tehuse mange steder i Beijing.

Museer er også en stor del af Beijing, nationalmuseet ligger ved Den Himmelske Freds Plads, der er desuden et politimuseum, et naturhistorisk museum mfl. Kokkeskole er også muligt, se mere på hutongcuisine.com og Black Sesame Kitchen.

Bank & valuta
Valutaen hedder Yuan. Medbring US Dollars eller rejsechecks til veksling. Danske kroner kan også veksles de fleste steder. Visakort er udbredt, og der findes masser af kontantautomater med engelsk menu, der fungerer glimrende.

Værd at vide
Prisniveauet i Kina og især i storbyer som Beijing vil nok komme bag på de fleste. Det er forholdsvis billigt at gå ud at spise, men entrér, varer og serviceydelser beregnet for turister er overdrevet dyre. Det er som om at kineserne nu vil være rige i en fart og det skal bl.a. turisterne være med til at betale.

På trods af censur og myndighedernes overvågning, så findes der faktisk internetcaféer i Kina. Kineserne selv skal vise deres id-kort og have taget et billede for at bruge internettet, mens turister skal vise deres pas og ligeledes have taget et billede. I perioder er det ikke muligt for turister at benytte internetcaféerne. Til gengæld har de fleste hoteller adgang til internettet, og det kan benyttes uden problemer. Man skal dog være opmærksom på at en lang række sider er blokeret, f.eks. Facebook og YouTube.

De hoteller vi nåede at bo på under vores ophold havde desuden gammelt udstyr og meget langsom forbindelse, nogle sider måtte vi simpelthen droppe at komme ind på. Prisen for at bruge internet på hotellerne er ca. 5-10 yuan for 10 minutter.

Turistattraktionerne i Beijing er stærkt overrendt, når det er værst vader man i bogstaveligste forstand oven på hinanden. Vi er naturligvis selv en del af mængden, men det spolerer så afgjort en del af oplevelsen af alle de fantastiske seværdigheder at så mange mennesker er samlet på et sted.

Derudover er de asiastiske turistgrupper enorme og for at overdøve hinanden er guiderne udstyret med mikrofon og højttaler - det forstyrrer og er i den grad irriterende.

Et godt tip: Besøg turistattraktionerne så tidligt som muligt, gerne ved åbningstid. Entré til seværdighederne er ofte billigere til børn, i Kina er det dog ikke alderen, men højden der afgør om et barn er et barn. Man skal være under 1-1.20 m for at blive betragtet som et barn.

Vejret i Beijing
Beijing har typisk fastlandsklima med kolde tørre vintre og varme fugtige somre. Overgangen fra vinter til sommer sker hurtigt i månederne marts/april med meget svingende temperaturer. På samme måde bliver det hurtigt vinter - overgangen fra lune efterårsdage til frost kan ske på få dage.

April/maj og september/oktober er gode tidspunkter at besøge Beijing, her skinner solen ofte fra en skyfri himmel og det er hverken for varmt eller koldt.

Nyttige links
Visit Beijing
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Pas- og visumregler
Del
Forrige artikelKoh Kood – det thailandske tropeparadis
Næste artikelBesøg ved Den Kinesiske Mur
Carsten Gath
Siden jeg som barn besøgte Spanien i 1980, har jeg været bidt af at rejse. At jeg også elsker at skrive om det har resulteret i denne hjemmeside, der med sin opstart i 1996 er en af Danmarks ældste rejsesites. Siden min tur til Spanien har jeg besøgt 44 lande og territorier og været mere end tre år på farten.

Svar på indlæg

Please enter your comment!
Please enter your name here